Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
VIDENDELING - Ledelsen har fuld forståelse for, at det kan være en flad fornemmelse at aflevere et speciale og lukke skrivebordsskuffen efter lang tids arbejde, men minder om, at der er alternativer til støvede bibliotekshylder og glemsel.
Der er ikke mange poppende champagnepropper eller ventende fyrværkeri, der bliver skudt af for at fejre, at verden er blevet bare en lille smule rigere, når man som studerende afleverer sit speciale på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: »I universitetets hænder bliver specialet en dødfødt baby«
Det er ikke et klap på skulderen eller tillykke, der mangler, men snarere en faglig anerkendelse af den viden, man har produceret, og som ved afleveringen af specialet bliver stedt til hvile, fordi ingen arbejder videre med den eller overhovedet opdager, at den eksisterer.
Sådan lyder de studerendes kritik, og den bliver der lyttet til. Ledelsen i Uddannelsesservice og på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) er klar over, at der kunne blive gjort mere for at øge synligheden af de studerendes specialeforskning, men forsikrer, at der skam også arbejdes med sagen.
Institutleder på IKK Mette Sandbye lægger dog ud med at fastslå, at der ikke er tale om nogen ny problematik, og at studerende godt kan tage sagen i egen hånd.
»I 1990, da jeg afleverede mit speciale, mente jeg det samme, som studerende gør i dag. Jeg havde ikke lyst til bare at aflevere, så jeg satte mit eget arrangement op.«
Mette Sandbyes speciale om iscenesat fotografi førte således både til avisartikler og en bogudgivelse. Hun mener, det er vigtigt, at man som studerende selv tager ansvar for, at ens vidensproduktion ikke bliver væk i mængden, for det er en opgave, instituttet ikke kan klare selv.
Vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen kan fortælle, at man centralt forventer, at KU i den kommende udviklingskontrakt vil fastsætte et mål om, at en vis andel af specialerne gennemføres i samarbejde med eksterne partnere, hvilket vil give en konkret samarbejdsflade og øget anvendelse af specialerne.
Et andet projekt, der skal forsøge at imødekomme de studerendes behov er Diskurs, som i et samarbejde mellem universitetet og Det Kongelige Bibliotek inden længe vil skulle fungere som hele universitetets vidensbank. Diskurs er en elektronisk specialedatabase, som allerede nu er åben for at modtage de studerendes opgaver.
KU’s studerende producerer ca. 3.500 specialer om året, og man kan nu som studerende vælge, om det ene fysiske eksemplar, der arkiveres i Det Kongelige Bibliotek, skal suppleres med elektronisk tilgængelighed.
»Vi håber og tror, Diskurs vil fungere som en værdifuld viden- og ressourcekilde for såvel studerende som andre interesserede,« siger Hanne Harmsen.
Lokalt arbejder man også på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab med i højere grad at udnytte stedets ressourcer og inddrage de studerende som faglige medspillere.
»Vi kunne godt blive bedre til at høste af de studerendes erfaringer og gøre brug af deres viden,« erkender Mette Sandbye, »men det arbejder vi også på.«
Hun nævner aftagerpaneler og alumneforeninger som eksempler på nyere tiltag, »der også handler om at benytte nye dimittender som ressourcepersoner,« og er en livline til dem, der bliver færdige.
Og på IKK afholdes der faktisk også flere gange om året specialereceptioner med både vin og roser. Her inviteres dimittendernes familier, og deres specialeemner læses op.
Fyrværkeriet må de studerende imidlertid selv stå for.
uni-avis@adm.ku.dk