Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ledelsen stiger i løn

Lønnen til den nye ansatte ledelse er steget voldsomt. Det virker demoraliserende, mener nogle ansatte. Andre ser det som et varsel om højere løn på hele universitetsområdet

Mens rektor og dekaner på Københavns Universitet har fået lønhop på op til 50 procent, så er realiteten på resten af universitetet nedskæringer, fyringer og årelange løse ansættelser uden løn under ferie eller sygdom.

Det øger uligheden mellem ledelse og ansatte, mener flere af de medarbejdere Universitetsavisen har snakket med.

»Afstanden mellem de ansatte og ledelsen bliver meget stor. Ikke bare på grund af indkomsten, men fordi ledelsen får mindre føling med det basale arbejde og de basale problemer på universitetet.

Det er jo os der underviser, der i høj grad finansierer universitetet. Lønforskellene bliver også et signal om hvad der er vigtigst, og i øjeblikket er det åbenbart mindre fint at undervise,« siger Karen Wolgast der er ekstern lektor på Humaniora og repræsentant for de deltidsansatte i Dansk Magisterforening.

Der er cirka 1500 løstansatte lærere på Københavns Universitet. En del har jobs andre steder, men især på Humaniora og Samfundsvidenskab har der aldrig været råd til at fastansætte mange undervisere, så de har i årevis arbejdet på universitetet uden pension eller løn under ferie og sygdom.

Også ledelsens nærmeste ansatte i administrationen har svært ved at se argumentet for så store lønstigninger i ledelsen.

»Jeg synes faktisk at lønningerne til ledelsen er steget så meget at det er demoraliserende for de menige ansatte.
Ved lønforhandlingerne sidder vi jo og fedter rundt med løntillæg på 500 kroner, og mange steder skal der spares penge og fyres folk.

Det virker som en underlig fordeling af lønnen,« siger Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for HK’erne på Københavns Universitet

Lønfest forude
Det videnskabelige personales mand på KU er anderledes optimistisk over for de stigende lederlønninger.

»Jeg mener de er et klart signal fra KU’s bestyrelse til omverdenen om at lønnen skal svare bedre til hvad der kræves. De menige forskeres lønninger er langt bagud i forhold til resten af arbejdsmarkedets, og det samme gælder ledelsens lønninger.

Det kan godt være at kravene til ledelsen ikke har ændret sig synderligt, men højere løn vil automatisk stille krav om større forpligtigelse til at leve op til de målsætninger man har sat sig.

Jeg tror ledernes lønhop vil skabe fælles fodslag om at vi nu skal op i løn på universitetet. Måske kommer der ikke det store gennembrud i efterårets lønforhandlinger, men på længere sigt vil der være mulighed for lønstigninger,« siger Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant på KU.

Han fornemmer at det er blevet mere normalt at snakke om mere i løn på KU end det var for bare et par år siden.
At lederlønninger skulle få resten af lønningerne til det øvrige administrative personale til at stige, tvivler Ingrid Kryhlmand dog på.

Det samme gør arbejdsmarkeds- og lønforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Han mener at der er skabt alt for stor afstand mellem lønnen til ledelsen og til de menige medarbejdere. Lønningerne kører nu i to systemer; et for det faglige arbejde og et for den professionelle management, siger han til magasinet Forskerforum.

I England har netop lærernes ringe løn i forhold til ledelsen skabt store konflikter på universiteterne som omtalt i sidste nummer af Universitetsavisen.

Politisk undren
Blandt de politikere der i sin tid stemte ja til Universitetsloven og dermed indførte en mere professionel ledelse, vækker det undren at rektor på KU får næsten halvtreds procent mere i løn end statsministeren.

Forskningsordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn, synes det er en mærkelig prioritering at give lederne så meget i løn når lønniveauet for adjunkter og lektorer er blevet udhulet de seneste år.

»Jeg synes godt universiteterne kunne overveje om det her er en retfærdig fordeling af lønnen. Hvis jeg var rektor eller sad i bestyrelsen, ville jeg i hvert fald prioritere anderledes,« siger han.

Også forskningsordfører Hanne Severinsen fra Venstre er overrasket over lønniveauet for den nyansatte ledelse: »Vi var jo godt klar over at ledelsen ville stige i løn når den fik mere ansvar, men de lønforhøjelser vi har set på det seneste er meget høje. Især hvis de får en afsmittende effekt på resten af sektoren, så jeg håber bestyrelsen har tænkt sig grundigt om,« siger Hanne Severinsen.

Som Studenterrådet på KU påpeger, bliver det interessant at se det samlede regnestykke for hvad den nye ansatte ledelse og deres håndgangne mænd kommer til at koste.

»Vi skal virkelig se at de er pengene værd i den nye ledelse. Ledelsen skal selvfølgelig have lov til prioritere og investere i ledelse, men de mange ekstra penge skal jo tjenes ind igen hvis ikke pengene skal tages andre steder fra,« siger formand for Studenterrådet, Jesper Johansen, der ikke vil blande sig hvis der bliver skåret andre steder i administrationen, men forskning og uddannelse må der ikke røres ved.

Annonce

Seneste