Ledelsen underminerer faste karriereforløb

EN AF FORDELENE ved at deltage i internationale konferencer er, at man bliver tvunget til at se sin egen viden og erfaring i et bredere internationalt perspektiv. Jeg har lige deltaget i 7th International Higher Education and Research Conference, som var arrangeret af EI (Education International), en sammenslutning af fagforeninger som repræsenterer cirka 30 millioner undervisere og forskere verden over.

Hovedemnet var, i hvor høj grad medlemslandenes universiteter lever op til UNESCO’s Anbefalinger for underviseres vilkår ved højere læreanstalter (Recommendation Concerning the Status of Higher-Education Teaching Personnel) vedtaget ved UNESCO-topmødet i Paris i efteråret 1996. De fleste UNESCO-medlemslande, herunder Danmark, har tilsluttet sig anbefalingerne og har dermed forpligtet sig til at leve op til dem.

Anbefalingerne ligger i forlængelse af artikel 26 (der handler om retten til uddannelse for alle) i Deklarationen om Menneskerettigheder fra 1948 og drejer sig blandt andet om arbejdsvilkårene for undervisere og forskere ved universiteter og højere læreranstalter. Det er således temmelig alvorligt ikke at leve op til anbefalingerne.

DET ER BESKÆMMENDE for mig, at KU ikke lever op til den anbefaling, der drejer sig om ansættelsestryghed. Om ansættelsestryghed står i UNESCO-vedtagelsen, at en af de vigtigste sikringer af akademisk frihed er fast ansættelse, og at sikring af faste ansættelser skal gå forud for andre forhold ved for eksempel strukturændringer.

Hvis det af økonomiske årsager er nødvendigt at afskedige fastansatte, må det ifølge UNESCO-anbefalingerne først ske efter, at alle alternativer til afskedigelser er udtømt og ud fra objektive kriterier, der ikke medfører forskelsbehandling blandt de ansatte.

AC-fagforeningerne har i KU’s hovedsamarbejdsudvalg længe kæmpet for, at der blev lavet en personalepolitisk retningslinje for anvendelse at midlertidige ansættelser for videnskabeligt personale (vip) med henblik på at give større ansættelsestryghed.

KU’s ledelsesteam har af uforståelige grunde nægtet at indgå aftaler om sådanne retningslinjer.

DET TIL TRODS FOR, at vi i takt med at en større og større andel af KU’s budget baserer sig på eksterne, midlertidige bevillinger, ser en øget anvendelse af midlertidige ansættelser, hvorfor andelen af tidsbegrænsede ansatte stiger i forhold til fast ansatte. Dette er i åben modstrid med UNESCO’s princip om sikring af fastansættelse.

Fastansættelse sker stort set kun, når lønnen skal tages af basisbevillingerne. I forbindelse med KU’s problemer med faldende basisbevillingerne er der indført stillingsstop for ansættelser på disse midler, hvilket er fornuftigt nok.

Desværre medfører kombinationen af faldende basisbevillinger og stigende eksterne, midlertidige bevillinger altså en stigende andel af midlertidige ansættelseskontrakter. Dette kan ikke siges at leve op til UNESCO’s anbefaling om »ansættelsessikkerhed, inklusive fastansættelse eller tilsvarende funktion, bør sikres.«

AC-ORGANISATIONERNE HAR i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) i mange år arbejdet med sikring af karriereveje for unge forskere. Således lykkedes det i 2007 at blive enige med UBST om at indføre en ’tenure track’-stilling i ’Cirkulæret for stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne’.

I denne stilling ansættes man tidsubegrænset; først i en adjunktstilling, hvori man senest efter tre og et halvt år indstiller sig til en lektorbe-dømmelse, som hvis den er positiv, fører til overgang til en lektorstilling efter det fjerde år.

Denne mulighed har KU’s ledelsesteam besluttet ikke skal anvendes på KU undtagen i ganske ekstraordinære tilfælde. Man har altså bevidst besluttet sig for heller ikke at leve op til UNESCO’s anbefaling om »fastansættelse bør bevilges efter en rimelig prøveperiode.«

DET ER SVÆRT AT forestille sig, at man kan holde på de bedste talenter uden at tilbyde ’tenure track’-stillinger. Fra ledelsens side er det blandt andet argumenteret, at når en bevilling er midlertidig, så vil den økonomiske usikkerhed være så stor, at man ikke kan forsvare andet end midlertidige ansættelser.

For det første må man sige, at mange års erfaringer har vist at basisbevillingen er en ret uforudsigelig størrelse.

For det andet er det oplagt, at langt de fleste midlertidige bevillinger gives til projekter, der løber over mange år, og over tid finansieres af mange forskellige kilder. Projektet dør altså ikke ud så snart en bevilling udløber.

Der er derfor ikke nogen grund til, at man ikke kan betragte de to bevillingskilder, basisbevillingen og eksterne bevillinger, som lige sikre eller usikre.

MIN OPFORDRING TIL LEDELSESTEAMET skal derfor være: Se at få lavet den ukloge beslutning om kun at anvende ’tenure track’ i ganske særlige tilfælde om, således at ’tenure track-stillinger bliver det normale på KU, og se så at få gang i de faste ansættelser, også på projektbevillinger!

Det ville være dejligt, hvis jeg ved næste International Higher Education and Research Conference stolt kunne meddele, at vi i Danmark, for eksempel på KU, lever op til UNESCO’s Anbefalinger vedrørende underviseres vilkår ved højere læreranstalter.

Artiklen er også trykt som et SYNSPUNKT i papirudgaven af Universitetsavisen nr. 7-2010, 30. september 2010.