Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

LEDER - Taxametersystemets bivirkninger

Regeringens finanslovudspil hæver godt nok taxameterne på humaniora og samfundsvidenskab, men det svarer til at give drikkepenge, mens man løber fra regningen, som det tørt konstateres i en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

Studerende fra Københavns Universitet var med på vognen, da titusindvis af unge op til Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober demonstrerede mod forringelserne af undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner under overskriften ’Ud af krisen – ind i Fremtiden’.

Som det fremgår af reportagerne inde i avisen, har studenteraktivisterne argumenteret ihærdigt for, at taxameterne skal hæves med i gennemsnit mindst ti tusinde kroner. Det er i underkanten af hvad der er brug for, ifølge regeringens egen McKinsey-undersøgelse, der dokumenterer en markant underfinansiering af uddannelserne.

På de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser drejer det sig om knap 12.000 kroner per studerende.
Så meget desto mere grund er der til at kritisere regeringens finanslovsudspil for kun at lægge op til at hæve taxameterne på humaniora og samfundsvidenskab med 2000 kroner. Det svarer til at give drikkepenge, mens man løber fra regningen, som det tørt konstateres i en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd.

REGERINGENS FINANSLOVSUDSPIL lægger op til at fjerne 470 millioner kroner yderligere fra universiteterne, herunder 150 millioner kroner fra KU, og der er kun afsat 100 millioner kroner til at hæve taxameterne i globaliseringspuljen.

Det er ellers ikke fordi der mangler eksempler på konsekvenser af underfinansieringen af uddannelserne. På Humaniora må man nøjes med ned til fire timers undervisning om ugen, og på Samfundsvidenskab og Jura må man ty til masseforelæsninger.

Seneste eksempel stammer fra Farma, hvor de studerende til en eksamen fik serveret svarene på forhånd, som det fremgår af side 4-5 i dette nummer. At der i dette tilfælde er tale om en enkeltstående fejl, vil vi gerne tro. Men at der er et problem, kan der vist ikke være tvivl om.

Det kan naturligvis skyldes, at fakultetets undervisere af deres gode hjerte forsøger at hjælpe nye studerende – som efter gymnasiereformen bliver stadigt dårligere. Det kan også skyldes sjusk på grund af øget tidspres på underviserne.

Uanset hvad, er mistanken om, at studieledere kan føle sig tilskyndet til at sænke kvaliteten for at få de studerende igennem og dermed indkassere taxameterbetaling og færdiggørelsesbonus til fakultetet, svær at ryste af sig.

Seneste