Lektiecafé styrker faglighed og fællesskab på Biokemi

Hyggelig. Det er det første indtryk, man får af Biokemis lektiecafé.

Udenfor viser oktober sig fra sin mest gråvåde side, men indenfor i de to undervisningslokaler på Nørre Campus, er der fyldt med hjemmebag, sodavand i hvide plastikkrus og, vigtigst af alt, ivrigt matematikudregnende førsteårsstuderende.

Men årsagen til at en gruppe studerende i sommeren 2011 tog initiativ til caféen, var faktisk deres egen erfaring af, at det første møde med Biokemi ikke altid var lige idyllisk.

»Det første år på faget er ganske enkelt vildt hårdt,« siger en af initiativtagerne, Signe Christensen, der læser Biokemi på femte år.

»Man har rigtig mange fag og eksamener, og derudover skal der afleveres opgaver hver uge. Og det har traditionelt betydet, at relativt mange studerende dumpede fag eller droppede ud.«

Ambitionen bag lektiecaféen har derfor været at modarbejde denne tendens – at hjælpe de nye studerende med »at komme over den første hurdle,« som Signe Christensen formulerer det.

Faglig og social funktion

I praksis fungerer lektiecaféen på samme måde, som man kender det fra folkeskoler og SFO’er, fortæller en anden af initiativets bagmænd, fjerdeårsstuderende Casper Højgaard.

»Der er ikke tale om undervisning, men om hjælp: Typisk sidder de studerende i grupper og arbejder selv med deres opgaver. Men her i lektiecaféen har de så mulighed for at få hjælp af folk, der er længere på studiet.«

Formålet med caféen er dog ikke kun ikke fagligt, det er også socialt. Ikke alene er caféen et incitament for de nye studerende til arbejde sammen. Den giver dem også mulighed for at lære deres ældre medstuderende at kende, hvilket er vigtigt på et fag som Biokemi,« siger Signe Christensen:

»De fag, man har på første og andet semester, er i høj grad redskabsfag, som matematik og kemi. På den måde oplever man egentligt ikke selve ’biokemien’ før på andet år. Og det kan være meget frustrerende. Derfor er det også rart for de nye, at kunne tale med ældre studerende om hvad der senere sker på studiet og høre deres erfaringer. Så det har også været vigtigt for os, at sikre, at alle årgange er repræsenteret som lektiehjælpere.«

Casper Højgaard supplerer: »På den måde rummer lektiecaféen også et klart mentorelement.«

Det virker vist

Som det store antal af fremmødte studerende bevidner, er caféen blevet en stor succes.

Initiativmodtagerne skønner, at over en tredjedel af de studerende bruger de ugentlige caféer fast, og at tallet er endnu højere når man – som denne eftermiddag – nærmer sig eksamenerne. Men har initiativet så haft den tilsigtede virkning?

»Det er svært at sige med sikkerhed, fordi initiativet stadig er så nyt,« siger Casper Højgaard

»Og i forhold til karakterer og beståelsesgrad, er det svært at skaffe isoleret data om Biokemi, da mange fag er fælles med andre af instituttets uddannelser. Men vi har hørt fra flere undervisere, at de studerende virker bedre forberedt, og at der er færre, der afleverer opgaver for sent.«

»Men det vigtigste er, at vi har fået rigtig god feedback fra de studerende,« siger Signe Christensen.
De to førstesemesterstuderende Sarah Morgan og Trine Nielsen er i hvert fald begejstrede for caféen, som de har brugt i forbindelse med alle deres fag. Det er en hård nyser at begynde på Biokemi, bekræfter de:

»Det kræver simpelthen alle ens ressourcer – man skal i hvert fald ikke regne med at der er tid til studiejob,« siger Trine Nielsen.

Derfor har lektiecaféen været en kærkommen håndsrækning:

»Det har betydet rigtig meget at få den ekstra hjælp. Det er tit det, der har gjort, at man er kommet videre med en opgave, hvor man ellers var gået i stå,« siger Sarah Morgan.

»Og det har også gjort studiestarten mere social. På grund af lektiecaféen bruger man mere tid på studiet og sammen med sine medstuderende«.

Cool cash – fra frivillighed til institutstøtte

Initiativets positive potentiale er da også blevet anerkendt af det Biologiske Institut – og det på ganske håndgribelig vis. For efter at være blevet drevet på frivillig basis de to første semestre, har institutledelsen dette studieår valgt at støtte lektiecaféen med i alt 100.000 kroner, som først og fremmest vil blive brugt til aflønning af lektiehjælperne.

»Udgangspunktet for projektet var netop, at vi var mange studerende, der genkendte behovet for et sådan initiativ, og derfor var det også muligt at engagere en del frivillige,« siger Lars Sørensen, der ud over at være engageret i lektiecaféen også er fagrådsformand på Biokemi.

»Men det stod hurtigt klart, at der var en stor arbejdsbyrde forbundet med projektet. Og ikke kun organisatorisk og planlægningsmæssigt, men også for den enkelte lektiehjælper, som skal bruge tid på at forberede sig.«

Initiativtagerne oplevede, at det mod slutningen af projektets første leveår blev vanskeligere og vanskeligere at skaffe frivillige, hvorfor lektiecaféen til sidst blevet drevet af en gruppe på seks-otte studerende. Disse omstændigheder nævnte Lars Sørensen ved et institutledelsesmøde. Og et par uger efter meldte instituttet, at man ville støtte caféen for at sikre sig projektets videreførelse. Studieåret 2012/2013 bliver en prøveperiode, hvorefter projektet skal evalueres.

»Og der har været tale om, at hvis det bliver en succes, så kunne det også være en model man overførte til instituttets andre uddannelser,« siger Lars Sørensen.

På Biokemi har pengene til aflønning i hvert fald skabt en ny stabilitet i projektet. Og Lars Sørensen understreger, at pengene hurtigt kan vise sig, at være givet godt ud:

»Biokemi får et højt taxameterbeløb. Så hvis blot lektiecaféen kan hjælpe 1,3 studerende til at blive på studiet, så har instituttet faktisk tjent beløbet ind igen.«

Også Sarah Morgan og Trine Nielsen mener, at lektiecaféen er en god investering. I hvert fald har et par times intensiv opgaveregning og -hjælp gjort dem mere trygge ved morgendagens truende matematikeksamen.

»Vi skal nok bestå,« fastslår de samstemmende.