Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Lektor på linjen

Eleverne i folkeskolens ældste klasser er nok optaget af mobiltelefoner, internet og computere. Men det er mest de bløde emner der fanger, erfarer Datalogis udsendte forsker da han møder fremtiden i folkeskolen

Til daglig er jeg lektor på Datalogi. Under naturvidenskabsfestivalen har tre folkeskoler bedt mig lægge vejen forbi for at fortælle de største klasser lidt om vores forskning.

Hvordan skal jeg vække de unges opmærksomhed? Dansk Naturvidenskabsformidling der står bag festivalen, har produceret en T-shirt med logo som får et Nettoskilt til at ligne pastelfarver, og nogle af mine mere modebevidste kolleger på instituttet synes jeg skal finde noget mere stilfuldt.

Til gengæld er min datter vildt begejstret da jeg prøver trøjen, og så er det afgjort.

Ramadan og Microsoft
Første foredrag er på en skole i Holbæk for alle syvendeklasserne. Jeg skal fortælle dem hvordan man bruger mobiltelefoner, computere og internet på Filippinerne, og om hvordan kulturen påvirker vores holdning til teknik.

Da jeg er lidt henne i foredraget, er der en dreng på forreste række som rækker fingeren i vejret og spørger om jeg ikke kan sige mere om computere.

At dømme efter spørgsmålene vil de fleste ellers hellere høre om kulturforskelle og hvordan det er at gå i skole på Filippinerne.

Da jeg skal svare på et spørgsmål, kommer jeg til at sige at man på Filippinerne selv skal betale for notesbøger og alle skolesager, og at man ikke kan komme i skole hvis man ikke har nogen penge. Det gør indtryk.

Jeg fortæller om forskellene mellem traditionelle og udviklede kulturer og om hvordan kulturen hele tiden forandrer sig når vi tager mobiltelefon, internet og andre ting til os og forhandler om hvordan kulturen skal være.

Jeg runder selvfølgelig af med en reklame for instituttet og det vi laver.
Bagefter drikker jeg kaffe med lærerne, og de fortæller at min snak om kulturforskelle har ramt et varmt område. Ramadanen er startet. Piger som ellers lader håret flagre, møder op med tørklæder viklet om hovedet, og lærerne har diskussioner med piger som vil fritages for gymnastik fordi de er trætte når de hverken spiser eller drikker fra solopgang til solnedgang.

Jeg får også at vide at eleverne i syvende klasse er helt vilde med fysik og teknik, og jeg spekulerer på hvad man gør ved dem siden den interesse ofte er fordampet når de forlader gymnasiet.

Midt i det hele kommer den dreng som ville høre mere om computere. Han fortæller at Microsoft har lavet et program så man kan lave sine egne computerspil.

Jeg forklarer at vores institut har lavet programmer der betyder at hvis man skyder en mand i et spil, falder han forskelligt alt efter om man rammer ham i hovedet eller i maven. Det er anvendelsespræget forskning, og drengen er ret imponeret.

Mobil på fem kilo
Næste foredrag er på en skole langt ude på Vestsjælland. Den har emneuge om natur og teknik i anledning af festivalen, og de har inviteret forskellige foredragsholdere.

Det er så langt ude på landet at man ikke er vant til ubudne gæster. I min søgen efter kontoret står jeg i hvert fald pludselig alene i et ulåst mediatek med en hel stribe computere.

Alle elever er samlet i et stort lokale med gule plastikstole som står fint til min trøje.

Jeg skal snakke om hvilke roller vi spiller overfor vores omgivelser når vi bruger mobiltelefoner, kameraer eller andet elektronisk udstyr, og jeg har holdt foredraget så mange gange at jeg efterhånden har samlet en stribe vittigheder som fungerer.

Ellers er det næsten præcis samme foredrag som da jeg i sin tid præsenterede mine iagttagelser på en konference, og indholdet passer lige så godt til elever i syvende klasse som til forskere i mobilt udstyr. Den eneste forskel er at eleverne er hurtigere til at reagere når der er noget de er uenige i.

Jeg nævner at mobiltelefoner for tyve år side vejede fire-fem kilo, og en dreng ryger i vejret og indvender at man så ikke kunne have dem i lommen. Vi har en god diskussion om hvordan man holder en mobiltelefon når man snakker i den, og hvorfor nogle af pigerne har firs eller hundrede navne og numre gemt i deres telefoner.

Den ene lærer underviser i dansk. Hun fortæller at hun gør en del ud af elektroniske medier, SMS og internet. Så passer mit emne fint, og det bliver ikke dårligere af at de også kan diskutere hvorfor pigerne ikke må sidde med mobiltelefonen i lommen i timerne og sende SMS.

Gangster som rollemodel
Om den næste skole jeg skal besøge, fortalte arrangøren i telefonen at der ville være flere lærere til stede for at holde orden. Det er et jo et godt tegn.

Jeg beslutter at optræde i mine kamuflagebukser sammen med festivaltrøjen. Måske det giver lidt respekt.

Lidt senere står jeg i et lokale der er fyldt med piger i stramt tøj og drenge med sort hår som prøver at være seje selv om de endnu ikke har lært det. Jeg skal igen fortælle om rollespil med mobiltelefoner, og jeg vælger den praktiske indgangsvinkel.

»Jeg vil fortælle hvordan I kan score med mobiltelefoner og kameraer, eller i det mindste undgå at se ud som idioter når I bruger dem.«

Nogle af drengene sidder stille og lytter, andre småsnakker lidt med hinanden. En af lærerne sætter sig mellem to drenge som ikke kan holde mund, og hun lægger en arm om skulderen på hver af dem.

Vi diskuterer øresnegle med og uden ledning, og læreren ser lidt forundret ud da den ene elev nævner Bluetooth.
Eleven tager sig tid til at forklare hende hvad det er for noget.

Jeg fortæller om mobiltelefoner og kropssprog, og en af drengene bryder ind.

»Jeg taler altid i telefon som en gangster.«

Jeg spørger hvordan en gangster taler i telefon. Drengen bliver genert, men til sidst viser han hvordan han taler i telefon med en albue ud til siden så han har frie bevægelser. Jeg siger at det er fint at han har fattet det med at se afslappet ud når man taler i telefon. Han griner til mig.

Jeg tænker på ny at det er synd at det mest er de bløde emner som fanger. Vi har brug for nogle flere tekniske foredrag til syvende og ottende klassetrin.

Georg Strøm er lektor på Datalogisk Institut og forsker menneskedata-maskine interaktion. Se www.georg.dk.

Seneste