Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ligestilling med handicap

Studerende med handicap har generelt gode fysiske forhold på KUA, men studievejen er belagt med fordomme, mangel på ligestilling og udsigten til arbejdsløshed

Er man handicappet i forhold til sine medstuderende bare fordi man har et fysisk handicap? Er der ligestilling på universitetet bare fordi elevatorerne har plads til kørestole? Det er nogle af de spørgsmål Danske Studerendes Fællesråd søger at få besvaret i en igangværende undersøgelse. Og at spørgsmålene ikke er helt hypotetiske fremgår af Sarah Glerups og Toke Vadstrups oplevelser. De læser begge på Københavns Universitet og fortæller at de som studerende med handicap føler sig mere hæmmet af fordomme end af deres egne fysiske betingelser.

Skæres over én kam

»For mig er det en drivkraft at forsøge at ændre på opfattelsen af hvad folk med et handicap kan og ikke kan.« 23-årige Toke Vadstrup læser dansk på tredje semester, er spastiker og benytter sig derfor af to albuestokke når han skal rundt på universitetet. Det gør gåturene mellem lokaler lidt mere besværlige og pauserne lidt kortere, men Toke Vadstrup er alligevel fuld af lovprisninger over forholdene på KUA.

»Da jeg startede på universitetet, blev jeg positivt overrasket over hvor gode forholdene er for studerende med handicap,« siger han og undrer sig over hvorfor der er så få handicappede på universitetet? Årsagen er han dog ikke i tvivl om. »Kommunen og myndighederne opfordrer ikke handicappede til at tage en uddannelse. De fleste bliver bare proppet på pension hvis ikke de selv finder på at studere videre efter niende klasse,« siger Toke Vadstrup og understreger at han har en solid social ballast og på den måde er privilegeret.

»Det er naturligvis ikke alle handicappede som har muligheden for at tage en uddannelse, men der er en tilbøjelighed til at skære alle over én kam,« siger han og tilføjer at det derfor for eksempel er langt sværere for folk med handicap at bryde den sociale arv.

Vær beredt

På gangene på det gamle KUA er forholdene knap så gode som bag glasfacaderne i de nye bygninger. Sarah Glerup der læser Film- og Medievidenskab, har muskelsvind og sidder i kørestol og er derfor afhængig af elevatorerne op til første sal hvor hendes studie holder til. Hun har prøvet at sidde fast i elevatorerne som ind imellem bliver sat ud af drift om aftenen og har oplevet at nogle auditorier ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Til trods for nogle dårlige oplevelser er det dog heller ikke universitetets fysiske rammer der bekymrer Sarah Glerup mest. Det er snarere universitetets manglende beredskab overfor studerende med handicap. »I Danmark er uddannelsesstederne ikke ret opmærksomme på studerende med særlige behov, eksempelvis på ruskurser og introforløb,« fortæller hun og forklarer at man er nødt til hele tiden selv at være opsøgende for at få oplysninger om for eksempel dispensation til eksamen og om hvilke studietilbud – for eksempel udlandsophold – der er for folk i kørestol.

Stor arbejdsløshed

En anden bekymring er jobsituationen efter studietiden. Statistikker viser ifølge Sarah Glerup en arbejdsløshed på 42 procent blandt færdiguddannede kandidater med handicap. Et handicap kan kræve meget tid, og mange studerende med handicap har ofte ikke tid til at få erhvervserfaring gennem studiejobs. Desuden kan det danske samfund være svært fremkommeligt.

»Danmark er langt mindre tilgængeligt for folk med handicap end mange af de lande vi ellers sammenligner os med,« vurderer Sarah Glerup og fortæller at der næsten ikke er nogen lovgivning på handicapområdet, kun retningslinjer. »Der er ganske vist et EU-direktiv som forbyder diskrimination i forbindelse med job-ansættelse, men det er uden reel betydning når mange ældre bygninger er svært tilgængelige,« siger hun.

Desuden skal man ikke give begrundelser for ikke at ansætte en jobansøger, og det kan derfor være svært at påvise indirekte diskrimination. Sarah Glerup mener at der er brug for en generel holdningsændring. Det er Toke Vadstrup enig i.

»Jeg tror i høj grad der er tale om fordomme om hvad folk med handicap kan og ikke kan, men forhåbentlig har det rykket sig når jeg selv engang er færdiguddannet,« siger han. Et nyt tiltag som tilgodeser studerende med handicap, er et tillæg til SU’en som skal frigive mere tid til studierne. Tillægget svarer næsten til det fribeløb man ellers må tjene på erhvervsarbejde ved siden af sin SU. Tidligere fik studerende med handicap invalidepension, og Sarah Glerup mener at tiltaget har en vigtig signalværdi.

»Men ordningen skal være mere fleksibel. Handicap ses ikke som en sygdom, men hvis man bliver ramt af en sygdom som kun opstår på grund af ens handicap, er det meget kompliceret at søge om dispensation til flere SU-klip. Og tillægget gælder som SU’en kun for normeret tid plus et år,« siger hun.

Mangel på ligestilling

Hjælpen til studerende med handicap afhænger ifølge Sarah Glerup meget af den enkelte studerende som hele tiden skal være på forkant. Det mener hun er symptomatisk for Danmark. »Der er en tendens til at se handicap som noget personligt og noget individuelt, men et handicap er kun et handicap i forhold til mødet med resten af samfundet,« mener Sarah Glerup.

»Et handicap er altid kontekstafhængigt, og i Danmark er der desværre en tendens til ikke at se handicap som en mangfoldighedsfaktor, men derimod som noget defekt.« Ved siden af studierne sidder Sarah Glerup i programudvalget for Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival og har skrevet for kønscentret Kvinfo. Og hun ser en klar sammenhæng mellem ligestilling på køns- og seksualitetsområdet og for personer med handicap.

»Folk tror vi er ligestillede i Danmark, og det forstyrrer billedet hvis man siger noget andet. Derfor er det svært at trænge igennem, og det er den samme mur man løber panden mod uanset om det drejer sig om handicap, køn eller seksualitet,« siger hun.

Toke Vadstrup er også politisk aktiv og har meldt sig ind i et parti for blandt andet at være med til at kæmpe for velfærdssamfundet. Han er derimod ikke aktiv i handicapforeninger. »Jeg vil naturligvis gerne være sammen med andre handicappede, men ikke fordi de har et handicap,« siger han og fremhæver endnu en fordom han gerne vil ændre:

»Der er stor forskel på folks handicap, så hvorfor skulle det nødvendigvis give et fællesskab?«

ser@adm.ku.dk

Seneste