Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Lille indflydelse for hårdt arbejde

VALG - Studenterorganisationerne bruger det meste af deres tid på at råbe på mere indflydelse, men når der er endelig er valg, er der ingen studerende, der stemmer. Er der overhovedet grund til at inkludere de studerende, hvis kun 12 procent gider sætte et kryds? Vi stak Studenterrådets næstformand Bjarke Rubow fem skarpe

Hvad er det, I gør forkert i Studenterrådet, siden så få studerende stemmer?

»Jeg tror ikke, at vi gør noget forkert. Det er nogle andre problematikker, der spiller ind, såsom at mange organer på universitetet ikke er demokratiske, og man derfor har svært ved at se, at man har nogen indflydelse. Demokratiet er blevet groft forringet med universitetsloven fra 2003. En anden ting er, at valget ligger midt i eksamensperioden, hvor mange ikke har undervisning, og ikke har så meget kontakt med universitet. Derfor ved de ikke, at der er valg.«

Langt de fleste studerende, vi har talt med, vidste godt, at der var valg, men de stemmer ikke, fordi de ikke tror, at de har nogen indflydelse. Hvor har I konkret haft indflydelse de seneste år, som berettiger, at de studerende skal gå op i, hvem der repræsenterer dem?

»Da ledelsen sidste år overvejede at lukke den trykte version af Universitetsavisen. Det var ikke blevet forhindret uden studenterpres. Desuden har vi dygtige repræsentanter i studienævnene, der ligger et hårdt stykke arbejde. Det gælder også repræsentanterne i bestyrelsen. Det så man sidst med budgetforhandlingerne i sidste uge, hvor vi gjorde, hvad vi kunne for at få besparelserne trukket af brodet. Men det er svært, når vi kun er to studerende, og der samtidig er eksternt flertal i bestyrelsen. Vores indflydelse er ikke specielt stor, men det har en strukturel årsag. Og hvis vi ikke har repræsentanter i alle led, er vi med til at delegitimere demokratiet.«

Hvordan vil I finde ud af, hvad de studerende vil have, hvis I kun hører fra 12 procent af dem?

»Vi har en meget demokratisk struktur i Studenterrådet, hvor vi samler fagrådene fra de forskellige fag. Den struktur er bottom up, så al den politik, vi udvikler, kommer fra fakulteterne. Det er et utrolig stærkt internt demokrati, og derigennem finder vi ud af, hvad de studerende vil have, og hvad de mener.«

Er studenterdemokratiet dødt?

»Nej. Men det har meget svære betingelser. Det skyldes, at der bliver lavet meget få kampagner om valget, og at valget ligger her, hvor det gør. Og at vi har så lidt formel indflydelse. Studenterdemokratiet er truet, men ikke dødt. Ved at have aktive studerende og Studenterrådet er vi med til at holde det i live.«

Hvor høj skal stemmeprocenten være før man kan tale om et velfungerende studenterdemokrati?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg vil ikke sætte tal på, men det er klart, at man skal have et meget højere tal, end vi havde sidste år. Men demokratiet handler også om mange andre ting. Især om engagement blandt de studerende. Her til valget har vi været ude på fakulteter med en computer, som folk kunne stemme på. Det hjælper, og der er rigtig mange, der stemmer. Især til fredagsbarerne. Nu har vi gjort vores del. Vi har mødt vores medstuderende, hvor de er.«

Valget af studenterrepræsentanter til bestyrelse, akademiske råd og studienævn afsluttes tirsdag den 15. december klokken 15. Læs mere her.

ser@adm.ku.dk

Seneste