Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Lisbeth Mikkelsen: Mit KU

Mit job — Hun er ph.d. i plante-patologi, men orkede ikke publiceringsræset, så Lisbeths karriere har udviklet sig i en usædvanlig retning.

»Min far er kartoffelavler, og jeg var glad for det liv, selv om det er hårdt arbejde. Det skulle lugte af landbrug, så jeg kom på Landbohøjskolen på Frederiksberg sammen med alle de andre jyder.«

51-årige Lisbeth Mikkelsen husker tilbage på at blive kandidat i agronomi i slutfirserne:

»Vi var så mange, at man kunne fodre svin med os. Derfor var jeg lykkelig, da jeg efter en arbejdsløs periode fik mulighed for at lave en ph.d. i plantepatologi. Jeg arbejdede med at splejse gener på en svamp, der bor i symbiose med græs. Bagefter fik jeg en postdoc-stilling, og det var så fedt.«

Men det blev ikke ved at gå helt som smurt for landmandsdatteren, der blev akademiker. Det er svært at være mønsterbryder:

»Det er vigtigt at publicere forskningsresultater og skrive ansøgninger, hvis man vil op ad den akademiske karrierestige,« siger Lisbeth, der havde tusind undskyldninger for ikke at sætte sig ned og skrive.

Lisbeth ville bare gerne lave forsøg, så da der var en forskergruppeleder, der tilbød hende ansættelse som laborant, hoppede hun lykkelig over hegnet.

Fra AC til HK og TR

Lisbeth var ligeglad med tabet af status og penge, siger hun, men:

»Det føltes lidt øv at skifte fagforening fra Jordbrugsakademikerne til HK. Det var en kamel at sluge for mig, det skal jeg ærligt indrømme.«

Til gengæld stortrivedes Lisbeth de næste seks år med gensplejsning, molekylærbiologi, proteinkemi og mikroskopering i laboratorierne. Hun tog også stolt hvervet som tillidsrepræsentant på sig.

»Men det blev hårdt de seneste år, for jeg har måttet skifte meget rundt på løse kontrakter alt efter hvor der lige har været projektmidler,« siger Lisbeth, der oplevede et lavpunkt i slutningen af 2012:

»Min fremtid var igen uvis. Jeg var på et projekt, hvor pengene var udløbet, så jeg gik og spurgte mig frem i mit efterhånden store netværk her på instituttet.«

Og endelig fik Lisbeth et tilbud om fastansættelse – ikke i laboratoriet, men som indkøber af laboratorieudstyr:

»Det var en stor lettelse endelig at få en tidsubegrænset stilling – som 50-årig. Jeg troede ikke jeg gad jobbet som indkøber, men jeg har altid syntes, at når man giver tingene en chance, så er det meste faktisk skægt. Det er min indstilling til tingene.«

gbg@adm.ku.dk

Annonce

Seneste