Lomborg angriber KU’s klimakongres

Klimakongressens arrangører fra det videnskabelige establishment er enige om at udelukke ham. Og så dukker han op til festen alligevel, som en uvelkommen onkel fra en fraskilt gren af familien: Bjørn Lomborg. Igen kommer den CO2-skeptiske minoritet til at præge mediedækningen. Og det er ikke blot fordi medierne elsker et slagsmål.

Det er nemlig også kendetegnende for Lomborgs påtrængende fravær at hans modstandere ikke kan lade være med at forholde sig til ham. Kongresansvarlig Katherine Richardson gør det. Og klimaforsker og en af hovedtalerne i Bella Centeret 10.-12. marts, Hans Joachim Schellnhuber, kritiserer Lomborg voldsomt når han skal pointere hvori klimadebattens farligste misforståelser består. (Læs interview: Russisk Roulette. I bedste fald).

13. februar indledte Bjørn Lomborg sit eget angreb på KU’s klimakongres med en anklage om at kongressens arrangører politiserer spørgsmålet om klimaforandringer i stedet for at forske i det. Han skriver: »Selvom de der samles i Danmark, har gode hensigter, er dette skridt dybt uheldigt på et tidspunkt hvor debatten om klimaforandringer burde præges af mere regulær forskning og mindre politik.«

Resten af indlægget, der også er blevet bragt i den britiske avis The Guardian, består af en serie påstande om at klimaet forandrer sig mindre voldsomt end ledende klimaforskere, herunder en af hovedforfatterne til den seneste rapport fra FN’s klimapanel Stefan Ramstorf har beregnet.

»En 38,5 centimeter stigning i havene i år 2100 er et problem, men ikke en trussel mod civilisationen. I sidste århundrede steg havniveauet med halvt så meget uden at de fleste af os overhovedet lagde mærke til det,« mener Lomborg.

Bjørn Lomborg sammenligner omkostningerne ved at begrænse udslippet af drivhusgasser med prisen for at verdens lande afsætter 0.05 procent af BNP på at udvikle CO2-neutrale energiteknologier. Straks bølger talkrigen, for Rahmstorf mener at Lomborg har fået galt fat i hvert eneste tal han refererer.

Lomborg uddyber
Universitetsavisen fik et kort interview med Bjørn Lomborg og bad ham uddybe sin kritik.

Hvad går det her ud på? Angriber du kongressen fordi du er skuffet over ikke at være inviteret?

»Nej, jeg kritiserer kongressen fordi man til trods for at man har sagt at man vil lave en videnskabelig konsensusvurdering, har inviteret et lille udsnit med ekstreme holdninger blandt de flere tusind forskere som har bidraget til FN’s klimapanels rapport. Resultatet bliver dårlig information.«

Du plejer da ikke at være enig med FN?

»Det er sandt at jeg har kritiseret nogle af de scenarier som FN’s klimapanel har fremført, men jeg tager udgangspunkt i klimapanelets rapporter, også i mine bøger.«

Men nogle af de toneangivende forskere fra FN’s panel er jo involveret i kongressen på KU. Tegner folk som Hans Joachim Schellnhuber ikke netop klimapanelet?

»Nej, professor Schellnhuber og hans kollega Stefan Rahmstorf råbte usandsynligt højt forud for FN’s 2007-rapport og kom med forudsigelser som lå langt fra det endelige resultat. De tegner et mindretal blandt FN-forskerne. At kongressen har dette skæve udgangspunkt, svarer fuldkommen til hvis skeptikere havde fundet en gruppe forskere der klart underspillede FN’s beregninger og så kaldte resultatet ‘den nye konsensus’.«

Hans Joachim Schellnhuber og Katherine Richardson har begge kritiseret dig i Universitetsavisen. De mener at din cost-benefit-tilgang ikke tager højde for det systemiske perspektiv, altså at der kan ske miljømæssige ‘tipping points’ hvor ændringer i økologiske systemer kan få helt uoverskuelige konsekvenser.

»Jeg mener at det er meget vigtigt at forske i ‘tipping points’ i de kommende år, og der er ingen tvivl om at der er risiko for at noget slemt kan ske. Det er vigtigt at huske at det gælder for alle policy-spørgsmål med en hundredeårs-horisont. I øjeblikket er ‘tipping points’ blot et spøgelse de her folk trækker frem. De er ikke dårlige forskere, men vi savner i den grad viden om hvad vi kan forvente. Hvis man hævder at ville tage udgangspunkt i FN’s rapporter, så skal man gøre dét – og FN taler ikke om ‘tipping points’ – frem for at forsøge at trække den politiske proces i en bestemt retning med et skræmmebillede.«

Hvad vil du gøre forud for klimatopmødet til december?

»Jeg vil selvfølgelig til stadighed være at finde i debatten.«

chz@adm.ku.dk