Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Lovforslag: studerende i praktik kan få 3.000 om måneden, men ...

Praktik — Regeringen vil give praktiksteder lov til at give deres praktikanter en erkendtlighed på højst 3.000 kroner om måneden. Men den studerende og arbejdsstedet må ikke have aftalt noget om penge i forvejen. Djøf siger, »de studerende står med præcis den samme usikkerhed som før.«

Som loven er i dag, må studerende fra universiteterne ikke få løn i praktik.

Det er en regel, ingen rigtig var opmærksom på, før staten begyndte at håndhæve den i begyndelsen af 2015.

Både virksomheder og fagforeninger har siden kritiseret, at det på den måde er blevet dyrt og svært for studerende på SU at tage et praktikforløb, fordi de ofte lægger så mange timer i praktikforløbet, at der ikke er mulighed for at tjene penge med et studiejob ved siden af.

Praktikforløb er ellers en nyttig mulighed for studerende til at få en fod ind på arbejdsmarkedet, allerede mens de læser.

3.000 skal være maks.

Nu har regeringen præsenteret en løsning på praktikproblemet. Ifølge et nyt lovforslag fra uddannelsesminister Søren Pind, må studerende fra i sommer (hvis loven bliver vedtaget) modtage en såkaldt erkendtlighed for deres indsats som praktikanter.

Erkendtligheden må højst være 3.000 kroner om måneden.

Det fremgår af høringssvarene til lovforslaget, at både Djøf og Akademikerne havde bedt om, at beløbet kunne være højere. Men det har uddannelsesministeren ikke villet gå med til.

Færre praktikanter i Djøf

Andel af de kandidatstuderende, der havde været i praktik

2015: 39 procent

2016: 30 procent

En mulig forklaring på faldet på ni procentpoint er afskaffelsen af løn under praktik, men fremdriftsreformen, der har gjort det omkostningsfuldt at blive forsinket i studierne, kan også spille en rolle.

Kilde: Djøfs ‘Studielivsundersøgelse 2016’, baseret på 542 spørgeskemabesvarelser fra foreningens studentermedlemmer. Svarprocent: 14.

Ifølge uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist er beløbsgrænsen på 3.000 kroner unødvendig.

»3.000 kroner er ikke noget stort beløb. Det logiske ville være at lade det følge det loft, der ligger over, hvor meget man kan tjene ved siden af sin SU,« siger hun.

»Hvorfor skulle virksomhederne ikke have lov at give mere, hvis de vil? De kan jo også vælge at give ingenting.«

Djøf: Det store problem er ikke løst med lovforslaget

Regeringens embedsfolk gør i lovteksten meget ud af, at erkendtligheden ikke er det samme som en løn for et stykke arbejde.

Det betyder blandt andet, at den studerende og praktikstedet ikke må aftale i forvejen, om den studerende får penge eller ej. Det er noget, praktikstedet bestemmer, og hvis det sker, vil det være »som udtryk for en påskønnelse af den studerendes indsats

Også det punkt kritiserer Djøf.

»Det betyder jo, at de studerende står med præcis den samme usikkerhed som før,« siger Wenche Marit Quist. »Det er de færreste, der kan ringe til deres udlejer og sige: jeg ved ikke lige, om jeg kan betale, for jeg ved ikke, om jeg får min erkendtlighed eller ej.«

Wenche Marit Quist siger, at hun tror, at mange praktiksteder i praksis vil finde ud af at lade den studerende vide, om der er udsigt til en erkendtlighed efter praktiktiden, selv om det altså vil være forkert ifølge reglerne.

»Det er ikke en lov, der møder den virkelighed, de studerende står med,« siger hun.

Djøf er langt fra den eneste organisation, der brokker sig over, at studerende ikke får mulighed for at kende deres indtægt, inden de aftaler et praktikforløb.

Regeringen planlægger, at følgende gælder, før en studerende må få en erkendtlighed:

– at den pågældende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,

– at den pågældende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet,

– at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

– at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,

– at det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og

– at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Kilde: Bemærkninger til lovteksten.

I deres høringssvar har Danske Universiteter (altså uni-rektorerne), Dansk Magisterforening, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Industri og Pharmadanmark alle givet udtryk for, at det er en skidt idé.

Løser problem med tysk mindsteløn

Den nye lov skal også løse et problem for studerende, der kommer i praktik i Tyskland.

Ifølge tysk lov skal praktikanter nemlig have den tyske mindsteløn i betaling for deres indsats, og med den nye lov vil regeringen tillade, at danske studerende også kan få løn, hvis de er praktikanter i et land, hvor det er et lovkrav.

De studerende, der er i praktik i udlandet og får lokal mindsteløn, kan ikke ifølge det nye lovforslag samtidig få SU (på grund af en regel, der forbyder dobbeltforsørgelse). Og det kritiserer Danske Studerendes Fællesråd med den begrundelse, at mindsteløn nogle steder kan være mindre end dansk SU.

Annonce

Seneste