Lukket bibliotek åbner med kunst

Du kender den måske. Den røde murstensbygning i Fiolstræde. Du har gået forbi den. Du har måske siddet i Paludans bogcafe, drukket en kop kaffe og pludselig spurgt din ven: »Hvad er det egentlig der sker derinde på den anden side af gaden?« Svaret har i mange år været enkelt: Ingenting.

Og alligevel er det ikke så simpelt. For biblioteket har i flere år været åbent for nogle medarbejdere på Københavns Universitet og kontorplads for andre. Konsulenter har gået rundt og talt i telefon i det store, næsten tomme rum. Men offentligheden har længe været udelukket fra den gamle, udsmykkede sal med den tunge lugt af historie og udlånsbøger.

Sådan er det ikke længere. Tidligere på måneden åbnede kunstudstillingen Red Light Green Light biblioteket op for offentligheden, så man nu helt gratis kan gå ind og se videoinstallationen, der spiller derinde. Det er der en grund til. Københavns Universitet har nemlig besluttet, at biblioteket skal åbnes op.

»Vi kalder det et ‘tyvstartsarrangement’, det, der foregår på biblioteket lige nu. Vi er i gang med at afprøve, hvordan vi kan åbne biblioteket for offentligheden og bruge det til at formidle viden fra Københavns Universitet til omverdenen. Men vi ved ikke, hvad det bliver til på den lange bane. Derfor er det en tyvstart,« forklarer Maja Baggesen, der er projektleder på Københavns Universitet og en af arrangørerne bag udstillingen.

Sammen med en gruppe kolleger har hun prøvet forskellige arrangementsformater af i den gamle bibliotekssal over de seneste par år. Der har været alt fra talks under Kulturnatten og Golden Days til et seminar om Dante med teater og opera. Nu er det altså en videoinstallation, der har fundet sin vej fra Guggenheim i New York til salen i Fiolstræde.

Gamle rammer, ny viden

Med videoinstallationen sker der i øjeblikket et sammenstød af nyt og gammelt på universitetsbiblioteket. Bygningen er stille og på trods af sin centrale placering lige ved Vor Frue Kirke, er al støj så godt som lukket ude, så snart man træder indenfor. Vejen til bibliotekssalen er gennem en buegang i kongeblå farver, og allerede her kan man høre den klassiske musik fra værket, der spiller længere fremme. Øjnene møder videoen allerede i døråbningen, for den er spændt op på en storskærm i enden af det aflange biblioteksrum. Her danser en højgravid metaldukke rundt på et stålværk til det orgelstykke, der er indlagt i musikken.

Det er den argentinske kunstner og danser Cecilia Bengoleas videoinstallation Deary Steel, der hver onsdag til søndag vises i bibliotekssalen. Hendes værk er nøje udvalgt af kurator og ph.d.-studerende Charlotte Sprogøe, der som en del af sit ph.d.-projekt, har skabt udstillingen med Kunsthal Charlottenborg.

Det blev hurtigt tydeligt for både Maja Baggesen og Charlotte Sprogøe, at videoinstallationen og det gamle universitetsbibliotek, var et perfekt match.

»Rummet her emmer af historie og gammel viden. Men på Københavns Universitet bliver der hele tiden produceret ny og aktuel viden. Derfor har det været vigtigt at sætte samtidskunst, som den her videoinstallation, ind i de historiske rammer. Det skal symbolisere en videreførsel af den vidensproduktion, som vi har lavet på universitetet i århundreder,« siger Maja Baggesen.

På storskærmen skifter scenen i værket. Balletdansende dukker kravler rundt på et bagtæppe af videooptagelser fra et stålværk, hvor gnisterne flyver. Hverken dukkerne eller baggrunden ser ud til at passe sammen. De bevæger sig asynkront og ude af takt, som lavet i et gammelt animationsprogram. I bibliotekssalen lader de besøgende til at blive opslugt af kunstværket, som de står omkring skærmen eller læner sig op ad bogreolerne.

Sving forbi på en Strøgtur

Forskellige typer besøgende bevæger sig rundt i udstillingssalen. Én kunne være pensionist, med gråt hår og rygsæk på ryggen. Et kærestepar med kamera i hænderne, kunne sagtens være turister og en enkelt studerende vandrer rundt i bunden af rummet.

Charlotte Sprogøes afhandling beskæftiger sig med kunstudstillinger og deres form, og i denne sammenhæng også hvilket publikum kunsten kan tiltrække, ved at ligge så tæt på både Strøget og Nørreport Station.

»Hele min ide med udstillingen er at se på, hvad der sker, hvis man tager en kunsthalsudstilling og præsenterer den ude i byen, hvor mennesker er. Jeg har en drøm om at nå et andet publikum end det traditionelle,« siger hun og fortæller, at mange mennesker allerede har svunget forbi udstillingen og den gamle bibliotekssal.

»Jeg havde en mega fin oplevelse, da jeg scrollede på Instagram i morges. Folk havde trukket stole ud for at sidde og kigge på udstillingen. Så sad der et kærestepar og holdt i hånden på stolerækken. Jeg tænkte bare: De er gået lige ind fra gaden, har sat sig ned og set en dejlig film, mens de holdt i hånden. Jeg synes bare, det var så fint og enkelt. Det gjorde mig glad,« siger Charlotte Sprogøe.

Også Maja Baggesen er tilfreds med, at kulturen har fået plads i den gamle sal, selvom arrangementerne snart sættes på pause.

»Der er ikke planlagt flere tyvstartsarrangementer efter udstillingen her. Når den lukker, ser vi på erfaringerne og drøfter, hvordan vi skal bruge gamle bibliotek i fremtiden,« fortæller hun.