Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Må Videnskab.dk tjene penge på slankereklamer ved at skrive om Arne Astrup?

MEDIER - Professor og ernæringsekspert Arne Astrup mener, at Videnskab.dk misbruger hans navn til at tjene penge på annoncer for underlødige slankeprodukter. Ifølge Videnskab.dk placeres annoncerne automatisk på hjemmesiden uden styring fra redaktionen, men sitets redaktør erkender, at de automatiske bannerreklamer kan give problemer. Diskussionen er principiel.

Professor og ernæringsforsker Arne Astrup var i efteråret 2013 hovedperson i en række artikler på Videnskab.dk; historier om hvorvidt Astrup og den øvrige ledelse i forskningscentret OPUS havde forsøgt at undertrykke forskningsresultater, der ikke passede i deres kram.

Arne Astrup anfægter ikke Videnskab.dk’s journalisters ret til at skrive kritisk om hans forskningscenter. Til gengæld er han opbragt over de annoncer, som han har kunnet læse ved siden af artiklerne på Videnskab.dk.

»Jeg føler mig misbrugt af Videnskab.dk, som kobler artikler med mig med bannerreklamer i højre side for diverse underlødige kosttilskud (som er ulovlige), slankekure m.v. Jeg kan se at de kun optræder i artikler om mig, men ikke i andre artikler med samme emner,« skriver Arne Astrup i en mail til Uniavisen.

Frys dellen væk

Arne Astrup vedlægger skærmbilleder af artikler om ham fra Videnskab.dk, der inkluderer bannerne om kosttilskud og kure fra det private slankemarked.

Efterfølgende kan Uniavisen ved nogle søgninger konstatere, at budskaber som ‘Frys dellen væk’ og ‘Automatisk slankekur’ vises flere steder på artikler om Astrup, mens søgninger om et andet populært Videnskab.dk-emne – Higgs-partiklen – fører til artikler med andre typer annoncer.

Der er stor variation i reklamerne. En artikel, hvori en retoriker forklarer teknikken bag den fyrede justitsminister Morten Bødskovs løgne og halve sandheder, ledsages fx mestendels af annoncer fra bilbranchen.

Uniavisens overfladiske browsing på Videnskab.dk antyder, at der optræder flere ernæringsreklamer i tilknytning til Arne Astrup end til artikler om andre emner på Videnskab.dk.

Videnskab.dk agerer som andre medier

Problemet er ifølge Arne Astrup, at Videnskab.dk sælger annonceplads til firmaer, der falbyder kure og slankemidler, (som Astrup finder underlødige), ved siden af historier, der skal tiltrække læsere med interessere for Arne Astrups forskning og historier om hans center.

»Der tegner sig et billede af, at meget kritiske artikler af mig bliver brugt til at tiltrække læsere med interesse for Astrup – og slankekure – og at de artikler så kobles med annoncering. Vi ved jo at de får penge per klik,« siger Arne Astrup.

Uniavisen kontakter Videnskab.dk’s redaktør Vibeke Hjortlund.

Tjener I penge på at sælge bannerannoncer for slankemidler ved at koble dem til artikler om Arne Astrup?

»Videnskab.dk agerer under samme vilkår som alle andre medier på det digitale annoncemarked. Her har nye teknologier muliggjort nye annonceringsmetoder som det auktionsbaserede RTB – Real Time Bidding – og såkaldt behavioral targeting, der gør det muligt for annoncører i realtid at få deres annoncer placeret hos brugere, der interesserer sig for netop det, de markedsfører. Det foregår helt automatisk og styres hverken af medierne selv eller de danske mediebureauer, men af Google og andre store, amerikanske aktører,« siger Vibeke Hjortlund.

»Det foregår således, at hvis en bruger for eksempel læser om noget slankeorienteret, eller for nylig har klikket på slankerelaterede sider på nettet, vil han ofte opleve, at annoncer for slankeprodukter dukker op. Eller har du købt en flybillet på nettet for nylig, oplever du efterfølgende rejseorienterede annoncer, når du klikker rundt på fx nyhedssider med bannerannoncer.«

Det vil sige, at Arne Astrup, som i kraft af sit arbejde læser en del på nettet om ernæring og kostråd, formentlig downloader en del cookies og dermed efterlader et spor til annoncesælgerne, som de bruger til automatisk at placere bannere om kost og ernæring på de sider, Arne Astrup besøger.

Hvem har ansvaret for de annoncer, læserne ser?

De fleste netbruger vil have bemærket, at de store annoncesælgere bliver bedre og bedre til at målrette reklamerne, så de lægger sig tæt op ad det indhold, man har læst. De automatiserede reklameformer tegner sig for en meget stor del af Googles enorme reklameomsætning (42,5 milliarder dollars i 2012).

Men annoncerne finder ikke kun vej til Astrup, fordi han er ernæringsekspert. Programmet, der afgør, hvor en reklame bliver vist, kan også tage hensyn til de ord, der findes på en given side på nettet. Den store forekomst af slankemiddelreklamer på artiklerne om Astrup tyder på, at Videnskab.dk’s bannere også fungerer på denne måde.

Spørgsmålet er, om Videnskab.dk aktivt forholder sig til, hvilke annoncer, der kan bringes i hvilke sammenhænge og tager ansvar for deres placering.

Er det rimeligt, at Arne Astrup, som er professor, institutleder og læge og i vide kredse kendt som seriøs ernæringsekspert, bliver omtalt, kritisk eller ej, sammen med annoncer for ernæringsprodukter, som Astrup finder underlødige?

»Når man optræder i medierne, vil man finde sig selv side om side med annoncer – om man så bryder sig om det eller ej. I dagbladet Børsen kan direktøren for Danske Bank eksempelvis risikere omtale i en artikel, der bringes ved siden af en annonce for en sidegadevekselerer, som han finder underlødig. Her er det væsentligt, at læserne kan se forskel på det redaktionelle stof og annoncerne. Det er der presseetiske regler for, og dem overholder vi naturligvis,« siger Vibeke Hjortlund.

Blade har tilpasset annoncer for Astrup

Arne Astrup har, viser det sig, ved flere lejligheder forholdt sig aktivt til de reklamer, han optræder i nærheden af. I en årrække har han skrevet for medier som Helse, Ekstra Bladet, Ude & Hjemme og Netdoktor.dk, og ved flere lejligheder har han grebet ind over for annoncerne.

Han siger:

»For Helse og Ude & Hjemme bad jeg udtrykkeligt om at hvis der var reklamer for andet end almindelige levnedsmidler, sygdomsorganisationer m.v. – så ville jeg orienteres, og i særdeleshed har jeg aldrig ville acceptere reklamer for fupkure og præparater, som ikke er tilladt, eller hvor der blandt eksperter er enighed om, at det er virkningsløst. Jeg har ved flere anledninger opdaget at der i et af de blade, jeg skrev for, var en annonce et andet sted i bladet for en fupkur, og så er det altid blevet stoppet.«

Darwinhadere blev blokeret af Videnskab.dk

Men Vibeke Hjortlund mener ikke, at Videnskab.dk risikerer at sammenblande Arne Astrups faglighed og budskaberne i de løfterige annoncer for slankemedicin.

»Videnskab.dk markerer klart, hvad der er annoncer, og hvad der er redaktionelt indhold, så brugerne kan se forskel,« siger Vibeke Hjortlund, som tilføjer, at redaktionen holder øje med annoncerne og griber ind over for uvederhæftige annoncører eller annoncører, hvis budskaber er uønskede på sitet.

»Jeg har tidligere eksempelvis fået blokeret en annonce for en kreationistisk bevægelse, som dukkede op, hver gang man klikkede ind på en artikel om Darwin eller om evolution. Tilsvarende skal annoncer, der hævder, at blåbær kan kurere kræft, ikke vises side om side med artikler om kræftforskning på Videnskab.dk, og annoncer med budskaber fra holocaust–benægtere skal ikke stå sammen med artikler om historisk forskning i Anden Verdenskrig,« siger Vibeke Hjortlund.

Hun mener, at slankeprodukter ofte ligger i en gråzone, og at Arne Astrups holdning til et produkt ikke i sig selv diskvalificerer det fra at optræde i annoncer på Videnskab.dk.

»Vi følger Sundhedsstyrelsen og drøfter håndteringen med kolleger i branchen såsom Netdoktor.dk, der også er et seriøst site og har stor erfaring på området. De har oplevet lidt af hvert gennem årene – eksempelvis at bannerannoncer for bundulovligt salg af EPO dukkede op ved deres artikelside om EPO. Hvis Arne Astrup eller andre konstaterer annoncer for ulovlige produkter på Videnskab.dk, vil jeg være meget taknemmelig for at få et praj om det, så vi kan få dem blokeret i en fart,« siger hun.

Vibeke Hjortlund er opmærksom på, at de nye annoncetyper har forandret kastet annoncemarkedet ud i store forandringer.

»Det er vigtigt, at vi som medie forholder os til det og indretter os, så vi kan håndtere, hvad der dukker op. Det kan være svært at følge med, men vi arbejder løbende på det.«

chz@adm.ku.dk

Videnskab.dk’s chefredaktør Vibeke Hjortlund har også forholdt sig til denne artikels indhold i et indlæg på sin blog.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste