Mad og medicin hører sammen

»Vi bærer selvfølgelig nogle værdier med os, men det drejer sig ikke om at indkapsle KVL og sige at vi nu for alt i verden skal bevare det vi havde. Det drejer sig simpelthen om at sætte KU-brillerne på fra 1. januar og sige: hvordan skaber vi i fællesskab dette internationalt kendte eliteuniversitet, beliggende i Danmarks hovedstad København, som alle drømmer om. Det er et kanonspændende projekt, for det bliver et af Europas allerstærkeste universiteter.«

Sådan lyder det når Per Holten-Andersen skal redegøre for sin personlige ambition i forhold til fusionen mellem Københavns Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vi har sat den 54-årige skovbrugsekspert stævne på hans rummelige kontor på første sal i den tidligere Landbohøjskoles monumentale hovedbygning på Bulowsvej 17 for at høre hvordan det føles at være blevet en del af Københavns Universitet. Og for at spørge hvordan han har det med at være blevet ’degraderet’ til underordnet dekan efter i over fem år at have indtaget rollen som førstekarl på Det Levende Universitet, som KVL kaldte sig inden der 31. december 2006 klokken 24 blev lukket og slukket for 230 års selvstændighed.

Selv om nogle af de ansatte godt kan blive lidt rørstrømske over at en historie der kan føres helt tilbage til 1773, skulle ende med fusion og nedlæggelse, så har der generelt været meget få negative røster mod fusionen blandt studerede og ansatte på KVL, anfører Per Holten-Andersen.

»Vi har ikke haft interne fusionsopgør. Fusionerne med Københavns Universitet er i det hele taget præget af meget stor frivillighed. Ved nogle af de andre fusioner har der været større uenighed, og der har været lidt armbøjning involveret i processen,« understreger Per Holten-Andersen.

Fakultetet med det lange navn

Til gengæld har man på KU haft svært ved at blive enige om navnet på det nye fakultet. Hvem har besluttet at I skal hedde Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer?

»Det har vi. Vi sagde at vi ville hedde Faculty of Life Science. Det var ok, men vi skulle også have et dansk navn. Livsvidenskab duer ikke på dansk. Dels er det ikke indarbejdet, og dels dækker det ikke det samme som life science. Sprognævnets oversættelse af life science er biovidenskab, og så har vi tilføjet de tre nøgleord fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer. Det siger så lidt om vores rødder, så har vi fortiden med os i starten af fusionen,« siger Per Holten-Andersen og gør opmærksom på at der også er andre fakulteter der bejler til begrebet biovidenskab, nemlig Naturvidenskab, Farmaceuterne og Sund.

»De kan jo ikke helt leve med at der er et Biovidenskabeligt Fakultet. Derfor er det både en afgrænsning og et signal til vores egne folk og erhverv, og så selvfølgelig signal til de dele af KU der føler at det biovidenskabelige er mere end KVL. Og det kan jeg godt forstå at de føler.«

Tror du folk vil kunne huske jeres nye navn bedre end det gamle ’Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole’?

Nej, men vi hedder også Life Science-Fakultetet om få år, eller bare LIFE. Det er det folk vil kalde os.

Fra rektor til dekan

Hvad betyder det mere konkret for dig at du går fra at være rektor til at være dekan?

»Det kan jeg retfærdigvis ikke helt sige endnu, men der er ikke nogen tvivl om at det ændrer mit job meget. Der er fire i ledelsen af KVL. Universitetsdirektør, rektor, en prorektor for uddannelse og en for forskning. De to prorektorer tror jeg ikke skifter så meget jobfunktion, men der er ingen tvivl om at universitetsdirektørjobbet og i særdeleshed rektorjobbet ændrer sig meget.«

På hvilken måde?

»Dels vil den politiske del af det blive meget mindre, fordi der kun er en rektor for en institution der forhandler med ministeriet og den politiske omverden, og det har jeg jo gjort på KVL’s vegne, og det rykker over til KU’s rektor, så for fremtiden bliver der meget længere afstand mellem mit job og politik.«

Hvordan har du det med det?

»Det har jeg det faktisk fint med. Da jeg startede med at være rektor på KVL, var der måske fem-ti procent politik i hverdagen, så kom universitetsloven meget hurtigt efter, og så kom fusionerne, og det er jo endt med at være 50 procent af dagligdagen der går med politiske forhandlinger, internationalisering af sprog og så videre. Mit fokus har altid været at levere en veldrevet institution. Tilfredse medarbejdere, tilfredse studerende, tilfredse aftagere, stjerneforskning, og gode uddannelser. Den der enorme politisering af universitetsverdenen synes jeg er ganske udmærket at Ralf Hemmingsen tager sig af,« forklarer han, og tilføjer at arbejdet indholdsmæssigt nok kommer til at svare mere til hans tidligere job som leder af Institut for Økonomi, Skov og Landskab.

Er der ikke en snert af degradering i det?

»Det kan du godt sige, men der kan jeg så bare sige at det er selvvalgt. Direktionen har været fuldstændig enig om at pege på det her, men det er da klart, at det har en anden klang at være dekan end at være rektor. Der er visse dele af det der er fordele, og der er visse ting man ikke kan gøre i omverdenen, som er nemmere at gøre med en rektortitel. Det må vi så få Ralf Hemmingsen til at gøre.«

Life science visionen

Der har været adskillige fusionsbejlere til KVL. Hvorfor valgte I KU?
»Meget overordnet skal man kende vores faglige historie for at vide hvorfor vi har peget på at fusionere med Københavns Universitet. Hvis man kigger på vores faglige udvikling, og den starter jo helt tilbage i 1700-tallet, så kan man se at vi oprettes på et område hvor vi har en meget klar samfundsopgave og også et meget klart samfundsmonopol. Der er ikke andre uddannelsesinstitutioner der udbyder en veterinæruddannelse, en skovbrugsuddannelse eller en agronomuddannelse. Det monopol har vi bevaret helt op til midten af 1900-tallet hvor vi begynder at gå ind i primærprodukternes forarbejdning til fødevarer.«

»I dag går vores videnkæde helt fra primærproduktionen over forarbejdningen af fødevarerne, det kalder vi fra jord til bord, og videre til sundhed, som vi har bygget på de sidste 25-30 år, og så videre over de sidste 10-15 år til velfærdsdelen. Altså, hvordan skaber man gode måltider og gode måltidsoplevelser? Ikke bare sund mad, men også spændende og velsmagende mad. Hvordan skaber man smukke landskaber ved den forvaltning vi laver i jordbruget så man også kan lave rekreation, turisme og psykisk afslapning og sundhed for befolkningen?

»Så vi er altså gået fra jord til bord til sundhed og velfærd. På de sidste tre områder – bord, sundhed og velfærd, findes der andre spillere end KVL, men i den del af kæden er KU efter vores mening den stærkeste spiller. Der var andre der mente at alternativerne – DTU og Aarhus Universitet – var mere relevante, men en næsten enig KVL-bestyrelse har altså valgt Københavns Universitet,« forklarer Per Holten Andersen.

Medicin og fødevarer hænger sammen

At sundhed og velfærdsdelen vil spille en stadig større rolle for fakultet, er Per Holten-Andersen ikke et øjeblik i tvivl om

»Det er jo simpelthen på dagordenen ikke bare i den vestlige verden, men i samtlige udviklingslande og alle mellemindkomstlande. I Kina og Indien er der en mellemindkomstgruppe i hvert land på 300-400 millioner mennesker, dvs. flere end der bor i hele Europa. Der er flere fede mennesker i Kina end der er i Europa i dag. Så sundhed og velfærd er en dagsorden for hele verden, og ikke bare for den velstående vestlige del af verden. Så når folk spørger om vi er et nationalt universitet, så er svaret nej. Vi er et internationalt universitet, for den dagsorden er simpelthen global. Og den viden der skal bygges op for at bekæmpe problemet, er international.«

Så du ser ikke noget problem i at man blander medicin og fødevarer?

»Nej, jeg gør ikke. Tværtimod. Forskningsmæssigt, fysiologisk, biokemisk og proteinkemisk er det de samme mekanismer. Men markedsføringsmæssigt er jeg ikke i tvivl om at nogle i fødevareindustrien vil betakke sig stærkt for at få farma føjet på i markedsføringen, men stille og roligt bliver der jo en konvergering af de to områder. Altså, fødevarer har jo helt tilbage fra for 2000-3000 år siden været brugt som medicin. ’Brug dine fødevarer som medicin’, sagde grækerne. Så er den vestlige verdens medicin gået mere i den retning af at det er noget specielt: Vi tager medicin for at holde os sunde, eller i hvert fald for at behandle det syge menneske, mens det er meget mere logisk at man holder sig rask gennem fødevarer og gennem sund levevis og velfærd.«

Store gevinster

Hvad får KVL konkret ud af fusionen?

»Vi håber på at vi på uddannelsesområdet får nogle uddannelseskombinationer der ikke eksisterer i dag. Altså fx at vores bachelorer kan gå ind og tage kandidatuddannelser og dermed skabe helt nye fagkombinationer. Det har man selvfølgelig kunne allerede, men nu bliver det et og samme universitet, så meritoverførsel og revirpleje i form af STÅ-indtægt (studenterårsværk, red.) og alt det bør forsvinde.

Så er der de forskningsfaglige dele af det. Som jeg siger, har vi ikke længere monopol på alt det vi laver. Men specielt Fødevarer og Sundhed ligger som to af de meget stærke områder på KVL. Historisk set kunne de ligeså godt kunne have ligget på KU. Det mærkelige er at det var dyremedicinerne der tog emnet op og ikke humanmedicinerne. Med vores baggrund i sammenhængen mellem ernæring og husdyrsundhed, som vi har forsket i mere end 100 år, gik vi ind i human sundhed.

Så på forskningsområdet kommer der kæmpe fordele af koblingen til sundhed og til naturvidenskab og til farmaceuterne. Det er det stærkeste industrielle kompleks i Danmark overhovedet. Farmaindustrien er fokuseret her i København, fødevareindustrien er i høj grad fokuseret omkring København, men også i Jylland, og videnmæssigt ligger hele klyngen her i København.«

Den største trussel

Hvad bliver den største ændring i hverdagen for studerende og ansatte på KVL i forbindelse med fusionen?

»Hvis du går ud og spørger folk om et år, så er der mange der vil sige at de ikke har opdaget hvad der er sket. Vores gode hverdag har fungeret videre. Jeg tror faktisk at det er hos de studerende vi vil se den største ændring. De studerende er for det første meget positive over for fusionen. For det andet er de meget forventningsfulde, og det er specielt adgangen til de nye fagkombinationer som bliver mulige på en langt nemmere måde.

For de ansatte vil det betyde mere udveksling af forskningsprojekter. I forbindelse med den bevidst igangsatte proces i KU der startede med det store Kick Off-arrangement i Falkonercentret den 17. januar, vil der komme en hel række fælles tværgående forskningsprojekter. Det vil skabe et fællesskab og en stolthed over at være sammen om at skabe det nye, store og internationale KU. Det skaber en enorm identitet og gejst, men på det praktiske daglige plan tror jeg at mange vil sige at det kører videre som det plejer.«

Hvad er den største udfordring i forbindelse med fusionen?

»Det er de næste to år. Det er at folk oplever forandringerne som en fordel og ikke som noget der fører til øget bureaukrati, længere afstand til ledelsen, manglende beslutninger og mere træge beslutningsgange. Det betyder at der skal træffes nogle hurtige beslutninger så folk kan se at det her virkelig var det rigtige. Der skal skabes nogle succeser.«

Hvad er den største trussel for processen?

»Den trussel er at vi mister identitet og studerende. Så et markant fald i ansøgerantallet til terminen i september 2007 vil være et meget stort problem. Men hvorfor skulle det gå sådan?«