»Man kan aldrig forberede sig på mødet med det utænkelige«

Du er i gang med et forskningsprojekt, hvor du interviewer danske soldater før og efter de har været udsendt til Afghanistan? Hvad går projektet ud på?

»Jeg arbejder med soldater, der bliver udsendt på internationale opgaver. Mit projekt går ud på at udvikle et psykologisk instrument, der hos soldaterne kan afdække specifikke sårbarheder, som senere i livet kan resultere i udvikling af kroniske traumereaktioner.«

»Danmark sender hvert år omkring 1.100-1.200 soldater til Afghanistan. Statistikken har indtil nu vist, at ca. 15 procent af dem, der kommer hjem, har udviklet en behandlingskrævende tilstand på grund af ekstremt belastende oplevelser. Næsten to-tre procent af de hjemkomne soldater kan ikke profitere af den hjælp, de får tilbudt. Nogle af dem forsøger at dulme deres smerter og barske oplevelser med piller, stoffer eller alkohol.«

»Hvis man inden deres udsendelse allerede kunne undersøge, hvem der har specifikke, personlige sårbarheder der gør, at de vil udvikle vedvarende traumereaktioner som følge af deres krigsoplevelser, kunne man sørge for, at de blev sat til at udføre mere beskyttede opgaver.«

Hvordan fik du idéen til at udvikle et sådant instrument, der kan måle sårbarhed og forudse bestemte reaktionsmønstre hos dem, der kommer ud for ekstreme krigsoplevelser?

»Idéen til at beskæftige mig med modstandsdygtighed og dens forudsigelighed fik jeg i arbejdet med min ph.d.-afhandling om kvindelige afghanske flygtninge i Danmark og i Iran. Begge flygtningegrupper har været udsat for forskelligartede, intensive belastende oplevelser.«

»Nogle af dem håndterede deres vanskelige livsvilkår på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde. Andre kunne næsten ikke håndtere deres ændrede livssituation i eksil. I forbindelse med dette studium udviklede jeg et system, der på en klar og entydig måde kunne kortlægge deres adfærdsmønstre og håndteringsfærdigheder.«

»Jeg forsøger nu at afprøve og videreudvikle dette instrument med henblik på at kunne afdække, hvilke soldater der har potentiale for at håndtere deres krigsoplevelser på en konstruktiv måde. Projektet er i sin pilotfase. Jeg interviewer en lille gruppe soldater før og efter de har været udsendt. Før soldaterne sendes af sted undersøger jeg dem med en test for at afdække deres personlighedsstruktur.«

»Samtidig interviewer jeg dem om deres adfærdsmønstre og håndteringsfærdigheder i forskellige livssituationer. Umiddelbart efter deres hjemkomst testes de med et diagnostisk instrument såvel som deres trivselsniveau og psykologiske velbefindende undersøges.«

»Godt et år efter deres hjemkomst vil jeg undersøge dem igen for at se, hvordan det er gået dem. Det har vist sig, at de fleste soldater virker meget afklarede med hensyn til deres motivation for udsendelse og har givet udtryk for, at de er klar over de risici, udstationeringen indebærer. Man kan dog aldrig være forberedt på mødet med det utænkelige. Alle ens forestillinger kan være på plads, men det er ikke ret mange, der kender sig selv så godt, at de ved, hvordan de vil reagere i ukendte situationer.«

Hvad skal projektet bruges til?

»Jeg håber, at jeg vil være i stand til at udvikle et vurderingsinstrument, der kan være med til at identificere modstandsdygtige færdigheder hos dem, der i deres arbejde udsættes for ekstreme belastninger. Det kan eksempelvis være personalet i Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, brandvæsenet eller sundhedsvæsenet.«

»Hvis projektet går som jeg forventer, vil de kommende udvælgelsesprocedurer skåne mange mennesker for alt for store belastninger og unødig smerte. Vi skal generelt gå fra behandlingsorientering til forebyggelsesorientering.«

Hvad er din egen holdning til krig?

»Jeg kan ikke lide krig. Jeg betragter krig som organiseret vold og ondskab. Men nogle gange er det uundgåeligt, og i sådanne situationer er det nødvendigt, at det internationale samfund griber ind. Jeg har stor respekt for dem, der frivilligt melder sig til sådanne internationale opgaver, og jeg beundrer de familier, der sender deres sønner og døtre af sted. Det er utroligt modigt af dem.«

mwo@adm.ku.dk