Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studievejleder kæmper for østeuropæiske studier

ØSØ — Studie- og karrierevejleder Thomas Rasmussen ser et stort uudnyttet potentiale i områdestudier på Københavns Universitet. Hans forsvar for småfagene kommer i kølvandet på nyheden om, at Polsk og Balkanstudier skal gentænkes i en ny og samlet bachelor på Institut for Øst- og Sydøst-europæiske studier.

Thomas Rasmussen er Studie- og Karrierevejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Derudover er han tidligere polskstuderende og ganske begejstret for ideen om en fælles bachelor i Østeuropæiske studier. Det har før været på tale at indlemme Polsk, balkanstudier og Russisk i en fælles bachelor.

Dette kunne, ifølge Thomas Rasmussen give en mere sammenhængende studietid og bedre muligheder for de studerendes sammenhold på tværs af områdestudier.

Viden er universitets pligt

Thomas Rasmussen har hele tiden troet på, at lukningen af uddannelserne ikke var mejslet i granit, og har håbet på fortsat mulighed for fordybelse i områdestudierne. Han mener, at det er universitetets pligt at opretholde de små sprogfag.

»Jeg synes ærligt talt, at det er universitetets pligt at der er adgang til viden og specialisering. Vi har en pligt til at sikre adgangen til viden for at opretholde Danmarks konkurrencedygtighed. Vi bryster os af at være et videnssamfund, men jeg synes ikke, at man kan tillade at kalde sig det, når man vælger at lukke ned for nogle helt væsentlige områder. Områder som uden tvivl er i udvikling, og som får stor betydning for Danmark i fremtiden,« siger han.

Lavt optag skyldes negative diskurser

Optaget på Polsk og Balkanstudier er ikke overvældende og tidligere forsøg på at øge antallet af ansøgninger har slået fejl.

Dog mener Thomas Rasmussen, at potentialet for et langt større studie er der. Når man kigger på fagets fremtid, handler det simpelthen om at gøre Østeuropa sexet, siger han.

»Årsagen til, at fag som Polsk har været små skyldes flere ting. Men en af grundende til lukningsplanerne er, efter min mening, især holdningen der har har været til områdestudier. Jeg tror mange forbinder Østeuropa med nogle gamle diskurser. Der er stort set ingen der vælger en uddannelse de ikke ved noget om, eller som repræsenterer noget der ikke er særlig positivt. Det er sådan noget den her uheldige uvidenhed skaber. Man går efter det der er hot – man vælger tit det naboen vælger,«siger han.

Mit spørgsmål er bare: hvem skal bygge de kulturelle broer?

Thomas Rasmussen, studie- og karrierevejleder, Polsk

Han tilføjer, at tidligere kampagner har været for snævre. Man kan ikke nøjes med at reklamere på fakultetets hjemmeside, man skal ud på gymnasier og uddannelsesmesser. Han mener at med den øgede synlighed vil følge en naturlig interesse.

»Der er masser af menneskelige ressourcer og dygtige eksperter der kan informere om uddannelserne, og om hvor gode de er. Med de ressourcer, erhvervslivet i ryggen, og nogle beslutningstagere der bare ved lidt om emnet, kan man komme rigtig langt og skabe en større interesse. Interessen vil automatisk afspejle sig i antallet af ansøgere, men det koster penge – og alt hvad der koster penge er svært at få igennem. Der bliver fokuseret enormt meget på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vi skal opretholde vores infrastruktur og bygge nye broer. Mit spørgsmål er bare: hvem skal bygge de kulturelle broer?«

De studerende skræmmes væk fra områdestudierne

Indstillingen om at nedlægge Polsk og Balkanstudier var blandt andet begrundet med den lave kandidatproduktion og det høje frafald. Thomas Rasmussen mener, at universitetet selv er med til at opretholde det høje frafald, når man skærer i budgettet og nedprioriterer områdestudier.

»Jeg ved godt, at dimittend-statistikken ikke er specielt god og at det er den der bliver kigget på. Det er dog ret klart for mig, at frafaldet er så stort, fordi man får at vide, at man ikke kan bruges til noget. Det er en ond spiral. Hvis andre siger, at du ikke kan bruges til noget, hvorfor skulle man så spilde sin tid på det – så søger man andre veje. Der var nogen der spurgte mig, om de skulle tage en proffesionsbachelor i stedet for, eller en erhvervsuddannelse, bare så de kunne bevise deres værd for samfundet,« siger han og tilføjer:

»De studerende får et indtryk af deres fag, som jeg ikke mener er sandt. Ventetiden, de konstante nedskæringer, lovændringer og reformer skaber usikkerhed og frustration hos alle. Jeg vil mene, at det gælder både hos studerende, undervisere og administrativt personale. Det værste er, at det har en emotionel effekt på den studerende. De kommer til at tvivle på sig selv. Det er livsændrende for nogle, når de hører, at deres uddannelse ikke kan bruges til ret meget. De frustrerede studerende kommer nærmest ulykkelige til vejledning, fordi de har læst, at deres uddannelse og ekspertise hverken er rentabel eller har nogen arbejdsmarkedsrelevans.«

Stort potentiale i områdestudier

»Det er os der har studeret faget, der ved hvor mulighederne er. Når beslutninger tages på baggrund af noget forkert, så står man uforstående tilbage,« siger Thomas Rasmussen og understreger igen, at han mener at der er masser af arbejde at finde.

De studerende skal blot have værktøjerne til selv at skabe deres jobs.

»Erhvervslivet kan sagtens se potentialet. Man hører ikke om dem til dagligt i medierne, men der er nogle kæmpe store koncerner og virksomheder, der har med f.eks Polen at gøre. Jeg er overbevist om, at de ville være meget interesserede i en cand. mag i Østeuropastudier. Fremlægningen af arbejdsmarkedsrelevansen er i mine øjne stærkt kritisabel. For det er simpelthen ikke rigtigt«

Man kan ikke google sig til specialviden

Thomas Rasmussen, studie- og karrierevejleder, Polsk

Thomas Rasmussen mener, at områdestudierne har et enormt og uudnyttet potentiale. Et potentiale han håber bliver udnyttet i fremtiden, og at kvaliteten af uddannelsen bibeholdes med planerne for en ny fælles bachelor. Han afslutter med at fortælle at det, i dag, kun er muligt at blive ekspert på et områdestudium i universitetsregi og understreger:

»Man kan ikke google sig til specialviden.«

I skrivende stund genforhandles planerne om en samlet bachelor på Øst- og Sydøst-europastudier. Inden fagene Polsk og Balkan blev indstillet til nedlæggelse var muligheden også blevet behandlet, men afvist som mulighed for at gøre fagene økonomisk rentable.

Seneste