Nyt regeringsgrundlag: »Man placerer bomber under uddannelsessystemet«

Det er med en følelse af utryghed i maven, at forperson for Studenterrådet ved Københavns Universitet, Esben Bjørn Salmonsen, går den næste regeringsperiode i møde.

»Man placerer bomber under uddannelsessystemet, når man siger, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne skal vare et år, og man skærer et år af SU’en.«

Onsdag gik Jakob Ellemann-Jensen, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i en række ind på et lille podie foran et rum af journalister på Marienborg. De havde et nyt regeringsgrundlag klar.

Et regeringsgrundlag med omfattende ændringer. Også på uddannelsesområdet, der er »grundstenen i et stærkere Danmark,« som der står.

Torsdag fik Uddannelses- og Forskningsministeriet så sin nye minister. Moderaternes Christina Egelund, som sad i Folketinget for Liberal Alliance fra 2015 til 2019. Denne gang er hun ikke folkevalgt. Til daglig har hun haft titel af ’særlig politisk udvikler’ i Dansk Industri.

»Vi uddanner os jo ikke for sjov«

Der er problemer på uddannelsesområdet, mener den nye regering. Ifølge regeringsgrundlaget er 45.000 unge hverken i uddannelse eller job. Og erhvervslivet efterspørger erhvervs- og velfærdsuddannede. Men søgningen til uddannelserne er for lav.

Esben Bjørn Salmonsen synes, det er et vigtigt fokus. Men han er uenig i, at forslagene i regeringsgrundlaget vil skabe et stærkere Danmark.

»Det er rigtigt, at uddannelse skaber fremtidens Danmark. Men regeringen leverer ikke. Det er en regering, der ønsker at finde et arbejdsudbud, hvor den kan, og det skal gå ud over unges uddannelsesmuligheder.«

»Vi uddanner os jo ikke for sjov. Vi uddanner os, fordi det skaber vækst og velstand i Danmark.«

Regeringsgrundlaget er frustrerende læsning, synes han. Én ting springer særligt i øjnene. Nemlig at regeringen vælger at gå videre med forslaget om, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne omlægges til etårige. Forslaget var en del af den tidligere S-regerings reformudspil fra september ’Danmark kan mere 3’.

»Jeg synes, det er en rigtig dårlig ide. Og mange i uddannelsessektoren er enige. Det er vildt, at man overhører dem,« siger han.

Nogle nyuddannede humanister er også frustrerede over, at de ikke kan finde et arbejde. Kan det så ikke være en løsning, at de kan vende tilbage og tage en kandidat mere, som jo også er en del af forslaget?

»Der skal helt sikkert flere dimittender i job. Men så tag en snak med uddannelsesinstitutionerne, for der sker allerede meget på området.«

Esben Bjørn Salmonsen henviser til, at dimittendledigheden er faldende. I 2019 var den 18 procent. I 2021 var den faldet til ni procent. Det viser tal fra hovedorganisationen Akademikerne.

»Det er den forkerte vej at gå at tænke, at folk kommer i job med mindre uddannelse.«

Positivt med fokus på trivsel

Men studenterpolitikeren synes også, der er gode takter i regeringsgrundlaget. Blandt andet at ville tiltrække flere internationale studerende, øgede muligheder for efteruddannelse og fokus på trivsel.

Sidstnævnte hænger bare dårligt sammen med at skære i SU’en, som også er en del af regeringsgrundlaget, mener han.

»Jeg kan desuden ikke se, at der er nogle særlige trivselsindsatser for de videregående uddannelser, hvor historisk mange kæmper med stress og ensomhed.«

Nogen vil mene, at flere krav til de unge er løsningen på trivselskrisen. Kan kravet om at gennemføre sin uddannelse på normeret tid, hvis man vil have SU, være en hjælp?

»Jeg er uenig i den analyse, at ungdommen ikke bliver mødt med nok krav. Jeg tror ungdommen bliver mødt med for mange og med de forkerte krav. Ungdommen er en ansvarlig generation, som skal tage ansvar for at løse klimakrisen, så vi har en verden i morgen. Det ser jeg som en del af årsagen.«

Og det er netop beskæringen af SU’en, der giver utryghed i forpersonens mave.

»Jeg er rigtig bekymret for at mit og mine medstuderendes levegrundlag bliver sat under pres.«