Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Debat
Lønforhandling — Hvis du er på din kandidat og har studiejob i det offentlige, har du måske ret til mere i løn, end du får. Jeppe gik fra 140 til 166 kroner i timen bare ved at skifte overenskomst. Man kan godt forhandle løn, selvom man studerer.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
En udbredt misforståelse blandt studerende er, at det ikke er muligt at forhandle løn i sit studiejob. Måske er du en af dem, som har den opfattelse. Måske skyldes det, at du aldrig har prøvet at forhandle, eller at du ikke ved, hvad du overhovedet kan forhandle om?
Der hersker fejlagtigt en opfattelse af, at du som studerende bare skal være taknemmelig for dit job, da der altid står en anden dygtig studerende klar til at tage over, hvis du beder om højere løn. Men du glemmer bare én vigtig pointe: Du er blevet valgt til jobbet af en grund. Din arbejdsgiver har allerede vurderet, at netop du var den bedste kandidat. Så hvorfor skulle du ikke kunne forhandle din løn?
Djøfs undersøgelse fra december 2024 afslører en ærgerlig tendens. Den viser, at hele 72 procent af de studerende ikke har forhandlet løn på deres arbejdsplads. Blandt de resterende 28 procent, der har forhandlet deres løn, har 75 procent haft succes og fået udbytte af deres lønforhandling – enten i form af kontant udbytte eller andre personalegoder. Det betaler sig altså at forhandle løn. Også i studiejobbet.
Din arbejdsgiver har allerede vurderet, at netop du var den bedste kandidat. Så hvorfor skulle du ikke kunne forhandle din løn?
Men hold nu fast, for der er en endnu mere ærgerlig tendens, som undersøgelsen viser. Den handler om kandidatstuderende i den offentlige sektor og deres overenskomster. Puha, tænker du nok, det med overenskomster lyder kedeligere end videnskabsteori fredag eftermiddag. Men faktum er, at den overenskomst, du er ansat under, er helt afgørende for dine arbejdsvilkår. Alt for mange kandidatstuderende er desværre uvidende om, hvilken overenskomst de er ansat under. Og det er synd.
For hvis du har en akademisk bachelorgrad og bruger dine akademiske kompetencer i dit studiejob, har du faktisk krav på en akademikerløn – selvom du stadig er studerende. Du kan derfor selv tage fat i din arbejdsgiver, en HR-medarbejder eller din tillidsrepræsentant og spørge, om du ikke hører til på AC-overenskomsten. Her står vi som fagforening klar til at hjælpe dig med de rigtige argumenter.
Hvis du er forkert placeret, skyldes det sandsynligvis, at ikke alle offentlige arbejdspladser er opmærksomme på det præcise indhold i overenskomsten. Men selv, hvis det er en uskyldig fejl, har den jo den konsekvens, at du som studerende bliver ansat på forkerte betingelser og får en lavere løn, end du burde.
Præcis hvor meget mere i løn, du kan få, kommer an på flere ting. Et eksempel på en studerende, der skiftede fra HK- til AC-overenskomst er kandidatstuderende Jeppe. Han gik fra 140 kroner til 166 kroner i timen. Ergo en lønstigning på 26 kroner i timen.
En ting er helt sikkert: Du vil møde lønforhandlinger resten af dit arbejdsliv. Så kom hellere i gang nu og få tilegnet dig en masse erfaring – allerede som studerende. Første skridt er at tage fat i din chef, tillidsrepræsentant eller fagforening.
Held og lykke!