Mange ph.d.-studerende er stressede

Det kan være krævende og ensomt, men også motiverende og fagligt tilfredsstillende at være ph.d.-studerende på Københavns Universitet (KU), viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af University Post.

Læs flere artikler om undersøgelsen her (på engelsk)

Cirka 600 ph.d.er har svaret på spørgsmål om alt lige fra deres arbejdstid, stressniveau, kontakt med deres vejleder, udsigt til at aflevere deres afhandling til tiden, motivation og faglige tilfredsstillelse ved at forske.

Mange har stress

74 procent svarer, at de oplever et enten moderat, højt eller meget højt stressniveau.

En skriver ligefrem i en kommentar, at det er et mareridt at få hverdagen til at balancere, når man har et toårigt barn, en travl partner og skal skrive sin ph.d.-afhandling.

Det tredje og sidste år af ph.d.-forløbet er logisk nok det mest stressende. Her er 80 procent ramt af stress i varierende grad.

26 procent svarer, at de enten har et lavt eller meget lavt stressniveau.

Tid en mangelvare

Tidsnød kan være forklaringen på det høje stressniveau hos en del ph.d.er Undersøgelsen viser nemlig, at 12 procent af dem ikke forventer at kunne aflevere deres afhandling til tiden efter de tre år er gået.

Otte procent har allerede ansøgt om at få forlænget deres kontrakt, og 40 procent er ikke sikre på, at de kan aflevere til tiden.

Flere ph.d.er med børn er forsinket, mens det ikke har betydning, om man er i et forhold eller ej.

Mange klager også over, at undervisningsforpligtelserne tager tid fra forskningen.

Mangler vejledning

Svarene viser, at en del ph.d.-studerende må være blevet slemt skuffede, hvis de forventede at få et tæt mentor-forhold til deres vejleder.

En ud af ti taler således kun med deres vejleder om deres forskningsprojekt en gang hvert semester eller sjældnere.

18 procent svarer, at de kun har kontakt med deres vejleder en enkelt gang hver anden eller tredje måned, og 23 procent, at det sker en gang om måneden i gennemsnit.

En ph.d.-studerende, der har to vejledere skriver, at den ene altid er på ferie, og den anden henviser til ham, der altid er væk.

De fleste vejledere har simpelthen for travlt med deres egne projekter, men der er også de virkelig gode af slagsen.

En taler med sin vejleder dagligt og en anden skriver, at han altid kan banke på hos sin vejleder, hvis der er noget.

Europærerne arbejder mest

Ph.d.-studerende, der kommer fra europæiske lande, ser ud til at arbejde flere timer end de danske og dem fra øvrige lande.

78 procent af de europæiske ph.d.er bruger 16 timer eller mere ugentligt på research. De samme gælder for 60 procent af de danske og internationale ph.d.er.

De europæiske bruger også længere tid på at skrive, mens de danske underviser lidt mere.

En forklaring på forskellene kan være, at det er tidskrævende at lave eksperimenter i laboratoriet.

Motiverede trods alt

Til trods for genvordighederne viser spørgeskemaundersøgelsen, at halvdelen af ph.d.erne har en høj eller meget høj grad af motivation.

Størstedelen af resten har en moderat motivation og 12 procent enten en lav eller meget lav motivation.

En ud af tre får en høj eller meget høj grad af faglig tilfredsstillelse ud af arbejdet.

Halvdelen en moderat grad og 16 procent lav eller meget lav grad af faglig tilfredsstillelse.

Måske er livet som forsker bare en følelsesmæssig rutsjebanetur, viser en af kommentarerne:

»Nogle dage er alt super, og du får fantastiske resultater og publicerer. Andre dage får du intet.«

clba@adm.ku.dk