Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Marie Louise Bech Nosch er ny præsident for Videnskabernes Selskab

Navne — Marie Louise Bech Nosch vil bruge platformen til at kæmpe for grundforskningen, videnskab på tværs og en bredere videnskabsformidling.

Hvem er hun?

Marie Louise Bech Nosch er 50 år og historiker med speciale i tekstilforskning.

Siden 2009 har hun været ansat som professor ved Saxo-Instituttet. Hun er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og har gennem sin akademiske karriere tilbragt mere end 13 år med at studere og forske i udlandet, primært Frankrig, Italien og Østrig.

Marie Louise Bech Nosch har gennem ti år ledet Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning under Københavns Universitet, hvor hun bl.a. har været med til at fremme samarbejdet på tværs af videnskabelige discipliner og arbejdet for at give videnskabelig grundforskning konkret betydning for samfundet.

»Vi har fx haft projekter med integration af flygtningekvinder og indvandrerkvinder, som vi lavede en slags grundforskning i tekstilhåndværk sammen med. De havde en helt anden viden om teknikker og et ordforråd om arbejdet på forskellige dialekter, som ikke findes i almindelige ordbøger,« siger Marie Louise Bech Nosch om sin tilgang til forskningen.

»Når man er så privilegeret at have et grundforskningscenter, må man også være risikovillig. Man skal ikke begrænse sig til at samarbejde med dem, man allerede kender. Man må prøve at spænde buen.«

Hvorfor læser jeg om hende nu?

Marie-Louise Bech Nosch netop er valgt som præsident for den hæderkronede institution Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der har eksisteret siden 1742 og er skabt under kongelig protektion. Tidligere præsidenter af selskabet, der har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse, tæller bl.a. Kong Christian VIII og fysikeren Niels Bohr.

Det er selskabets medlemmer, der har valgt deres nye præsident.

»Min mission er at fortsætte det engagement, Videnskabernes Selskab har påtaget sig i samfundet, ved at være med til at rådgive politikere i udarbejdelse af forskningspolitik og være en stemme for grundforskningen,« siger Marie Louise Bech Nosch.

Grundforskningen er den muld, som de nye idéer vokser i, siger Marie Louise Bech Nosch, og det har historisk set været Videnskabernes Selskabs fokus at sikre den vidensbase, det kræver at tackle moderne udfordringer som klimaforandringer og coronapandemien:

»Da corona ramte Danmark, viste det sig jo, at vi har nogle helt enestående forskere, som har lavet grundvidenskabelig forskning i pandemier og matematik, der kan tilbyde modeller for, hvordan det her vil udvikle sig. Det er gode eksempler på, hvorfor grundvidenskaben er rigtig vigtig.«

Hvor er det nu lige, jeg kender hende fra?

Marie Louise Bech Nosch har modtaget et væld af forskningspriser fra bl.a. Einar Hansens Forskningsfond, Anneliese Maier Award fra Alexander von Humboldt Foundation, The Iris Foundation Award fra Bard Graduate Center, New York og Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. I 2009 modtog hun som den første kvinde EliteForsk-prisen for sit arbejde med udforskningen af tekstilterminologi i bronzealderen og sin indsats for at synliggøre sin forskning på internationalt plan.

En vigtig komponent i hendes arbejde har også været at åbne forskningsfeltet for tværfagligt samarbejde, og ifølge hende er interdisciplinær forskning også Videnskabernes Selskabs kongstanke:

»Det er blevet meget moderne at være interdisciplinær, men det har faktisk ligget i fundatsen i Videnskabernes Selskab rigtig længe. Dialogen på tværs af alle fagene på universitetet står i centrum. Idéen har altid været at trække mange fagligheder sammen, så man kan være mest muligt cutting edge

Skal jeg gøre noget?

Du kan holde øje med programmet i Videnskabernes Selskab, der gennem de senere år har undergået en moderniseringsproces, hvor der blandt andet er lagt vægt på mere videnskabsformidling til et bredere publikum.

Igennem hele 2020 fejrer selskabet 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, hvor man ved arrangementerne også kan smage på Experimenta, en hyldest til videnskabsmanden i ølform, der er udviklet i samarbejde med Carlsberg.

Seneste