Masseundervisning i matematik

Det er ikke kun ligninger og funktioner der giver matematikerne grå hår i hovedet på H.C. Ørsted Instituttet. Hvert år vælter det ind med flere hundrede nye studerende der som det første i deres nye universitetsliv skal igennem ni ugers kursus der sikrer at alle kan den nødvendige matematik for at klare sig igennem studierne. Det eneste, de 600 nye studerende i år har tilfælles, er at de alle i en eller anden varierende grad får brug for matematik i løbet af deres studier. Deres faglige niveau fra gymnasiet varierer til gengæld meget, og de skal studere så forskellige fag som fysik, biokemi, kemi, nanofysik, datalogi, matematik-økonomi, aktuar og så selvfølgelig matematik. »Det er forbavsende forskelligt hvad de kan fra gymnasiet. Vi tror ofte at alle kan det samme, men det kan de bare ikke,« siger professor i matematik Jan Philip Solovej der forelæste i stamfunktioner, delvis integration, integration ved substitution, arealer, integraler og analysens fundamentalsætning for de nye studerende på førstedagen. Han mener at problemet med de forskellige faglige niveauer er blevet mere udpræget de seneste år. Årsagen er at der er flere tilvalgsfag i gymnasiet i dag. Det vil derfor også kun blive endnu værre når de første studerende der frit har kunnet vælge mellem et stort antal studieretninger, bliver udklækket næste år.

Let start
Amalie Høgenhaven, 19 år, og Anne Jul, 21 år, der begge skal læse matematik, var blandt de 600 håbefulde nye studerende. De to havde ingen problemer med at følge med i deres allerførste rigtige universitetsforelæsning. »Det er stof som alle burde kunne fra gymnasiet, så det var virkelig let, men niveauet stiger hurtigt. Jeg forstår godt at de, der er gået ud af gymnasiet for længere tid siden end os, har lidt svært ved at huske det, siger Anne Jul. De mener begge at instituttet med MatIntro-kurset og introduktionsforløbet har gjort alt for at forberede de nye studerende på deres nye studieliv og give dem en smertefri start. »Jeg kan ikke se at de kan gøre mere, men det er umuligt at vide helt præcist hvad du går ind til, selvom du har læst om hvad studiet går ud på og snakket med de ældre studerende. Det skal ligesom opleves, så der er nok nogle der bliver skræmt væk allerede under MatIntro kurset. Også fordi de ikke har valgt at læse det som første prioritet,« siger Amalie Høgenhaven.

Toner undervisningen
Søren Eilers, viceinstitutleder for Undervisning på Institut for Matematiske Fag, har ansvaret for at planlægge MatIntro kurset, hvilket er både en logistisk og faglig udfordring. »Det er en kæmpe opgave at skaffe undervisere og lokaler til så mange studerende, men det vanskeligste er dog at tilføre kurset faglig mening for alle,« siger han. Instituttets svar på det uensartede faglige niveau blandt de nye studerende er at tone undervisningen efter studieretninger. Det betyder at instituttet som noget unikt kombinerer de store fælles auditorieforelæsninger med holdopdelt klasseundervisning som uddannede faglærere fra de studerendes egne studieretninger står for. Således bliver de kommende kemikere undervist af en kemiker og skal regne opgaver der er relevante netop for deres fagområde og så videre. »80 procent af de studerende skal studere andet end matematik, og så skal de som det første igennem et ni ugers matematikkursus. Det er ikke lige det de havde forestillet sig, så det er helt afgørende at underviseren kan forklare hvorfor det er vigtigt at lære matematik. Det kræver en specifik faglig autoritet, og den har en matematiker ikke nødvendigvis. Vi behøver ikke andet formål med at regne noget ud end at det er muligt at gøre det,« siger Søren Eilers. Han mener derfor at klasselærerne ligefrem er med til at forbedre kurset, og husker særligt en episode hvor de studerende skulle regne funktioner af flere variable ude i klasserne. Et lyst hoved spurgte selvfølgelig hvorfor i alverden han skulle lære det? Klasselæreren, der var glaciolog, gav som eksempel at det kan bruges til at forstå geometrien i en gletcher, hvilket er ganske nyttigt at vide hvis man vil undgå at ryge i en spalte og slå sig selv ihjel. Det hjalp, og eksemplet var så godt at man også begyndte at bruge det ved de store auditorieforelæsninger så alle de nye studerende kunne blive lidt klogere på hvorfor i alverden de skal lære matematik i ni uger.