Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Med eksprestog til Christiansborg

Den 30-årige socialdemokrat Karen Hækkerup er med otte års erfaring fra Borgerrepræsentationen i København ingen novice når hun nu træder ind på den landspolitiske scene. Hun forventer også snart at aflevere sit speciale på Statskundskab

Som 15-årig troede Karen Hækkerup at hun skulle gå den direkte vej: læse statskundskab, få en spadseredragt, en knold i nakken og et job i et af ministerierne. Børn skulle først komme til i en senere alder når karrieren var på skinner.

Sådan kom det ikke til at gå. Allerede som 22-årig og nyindskrevet på Statskundskab opstillede Karen Hækkerup til kommunalvalget for Socialdemokraterne i 1997. Det gav hende en plads i Københavns Borgerrepræsentation. Hun mødte også Ole Hækkerup, de blev gift, og i dag er Karen mor til to børn.

Den lokalpolitiske karriere tog fart. Studierne måtte vente, for hvem kunne sige nej når posten som politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus blev ledig?

Fremtiden er landspolitik
Karrieren som lokalpolitiker kulminerede sidste år da Karen Hækkerup meldte sig som spidskandidat for Socialdemokraterne til posten som Overborgmester i København.

Ritt Bjerregaard løb med kandidaturet, og Karen Hækkerup besluttede sig for at sadle om og skifte kommunalpolitik ud med landspolitik.

Kort før jul overtog hun Karen Jespersens kreds på Amager, og trods den korte tid i kredsen kom Karen Hækkerup i Folketinget ved valget den 8. februar med over 7.000 personlige stemmer.

Kan du bruge din uddannelse i statskundskab til noget i folketingsarbejdet?

»Jeg er jo vant til at tilegne mig viden både som studerende og i min tid som politisk ordfører i København. Der skulle jeg forholde mig til en mængde data hele tiden og prioritere, sortere og finde de vigtigste informationer. Det er klart at den evne havde jeg nok ikke fået uden min grunduddannelse på Statskundskab.«
Hvorfor kommer de fleste unge politikere fra Statskundskab?

»Polit og juristeri er jo en anelse mere kedeligt. Jeg tror der er mere tradition for at vælge Statskundskab hvis man er interesseret i det politiske og ikke det tekniske. Da jeg valgte statskundskab, var det jo fordi jeg var politisk aktiv.«

Vild med Øresund
Karen Hækkerups politiske engagement i de sidste otte år har betydet et farvel til livet som fuldtidsstuderende. Hun har været en sjælden gæst på studiet, men et seminar i et semester, et udbud her og en eksamen der gør at hun i dag kun mangler et par fag og specialet som hun har taget hul på.

Specialet handler om Øresundsregionen, og Karen Hækkerup skriver sammen med sin politiske modstander i Folketinget Helle Sjelle fra De Konservative der kun mangler sit speciale for at kunne kalde sig cand.scient.pol.

Trods det nye job som fuldtidspolitiker forsikrer Karen Hækkerup at hun nok skal få afleveret specialet.

»Det er absolut min hensigt at få det afleveret. Der er bare ikke noget værre end ikke at få det gjort,« griner Karen Hækkerup og siger med alvor i stemmen at hun betragter det som en æressag at få det ud af verden.

Desuden kan hun bruge specialet som afsæt for sit politiske arbejde for Øresundsregionen hvor hun finder at der ligger et kæmpe potentiale som kan skaffe mange af de arbejdspladser der er brug for i Danmark.

Kortere uddannelser
Vil du bruge din plads i Folketinget til at gøre noget for universiteterne?

»Nu skal jeg ikke være ordfører på området, men personligt kunne jeg godt tænke mig at vi fik en mellemting mellem bachelorgraden og den fulde kandidatgrad som de har i mange andre lande.

I Danmark uddanner vi jo alle til at kunne gå ud og blive forskere. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Grunden til at så mange falder i specialesumpen er også at man på en eller anden måde ikke kommer hurtigt nok igennem.

Jeg er selv et godt eksempel på det. Jeg har haft mit politiske arbejde, men det samme gælder for mange andre studerende. De bliver ældre, stifter familie og får studenterarbejde. Så bliver det svært med økonomien fordi man skal tjene penge og pynte cv’et, og man kommer aldrig tilbage som fuldtidsstuderende.

I den anden ende har vi alle de nyuddannede der går rundt og er ledige. Vi kunne lave en fire års uddannelse med et års praktik så man kommer ud et eller flere steder og får erfaring, skabt kontakter og plejet netværker.

Så kan studietiden bruges på at studere. Det kunne være en vej ud af den lange studietid og høje arbejdsløshed blandt akademikere,« siger Karen Hækkerup og tilføjer at hun måske skulle have undersøgt om ikke otte års erfaring som kommunalpolitiker i København kunne tælle for et praktikophold.

Smart og radicool
Hvad synes du om at læse på KU?

»Jeg føler mig ikke længere kvalificeret til at sige noget om klimaet og det faglige miljø på Statskundskab. Men da jeg var fuldtidsstuderende, var jeg meget glad for det. Når man kommer fra det politiske liv med fuld fart på, synes jeg da at der var en del kedelig undervisning der sagtens kunne organiseres mere spændende.

Det bliver en kæmpe gevinst for de fremtidige studerende at Statskundskab flytter over på Kommunehospitalet. Det er godt at det faglige fællesskab styrkes fordi vi skal blive bedre til at kunne tage fag hos hinanden og ikke være så ensporede i hvad vi uddanner os til.«

Hvilket billede dukker op når du tænker på Statskundskab?

»Jeg ser for mig en hel masse unge smarte radikale med de rigtige holdninger der satser på en karriere inden for embedsværket. Det er helt vildt så radikale de er, men så kan man selvfølgelig også blive ansat i alle administrationer.«

Seneste