Med forkælede ballademagere til demo

Denne cocktail er spædet gevaldigt op denne første tirsdag i oktober hvor utilfredse danskere i hele landet i anledning af Folketingets åbning demonstrerer mod regeringens velfærdsbesparelser. Pædagoger og håndværkere står skulder ved skulder med studerende og sundhedshjælpere og punkere og pansere.

Universitet i Mexico-klasse?
Store grupper af studerende fra Københavns Universitet har arrangeret deres egne demonstrationer og starter eftermiddagens protester på Rådhuspladsen sammen med uddannelsesinstitutioner fra hele landet som er samlet under et fælles banner, det såkaldte Handling Nu initiativ. Fra scenen foran Rådhuset svinger Studenterrådets næstformand Pernille Skipper stemmebåndet over politikerne i en grad så de verbale klø utvivlsomt vil udmønte sig en god, ru hoste dagen derpå. Hun taler mod nedskæringer og mod den brugerbetaling som hun mener er på vej, og som politikerne ikke tager alvorligt. Mod det nye taxametersystem som tvinger universiteterne til at smide langsomme studerende ud. Og hun taler til de unge danske studerende som er nødt til at råbe politikerne op. »Kan det være rigtigt at Danmark betaler en mindre del af vores BNP på uddannelse end lande som Mexico?« spørger hun retorisk. Sidste år bemærkede Anders Fogh de omfattende protester i sin åbningstale. »Socialistiske ballademagere«, kaldte han bramfrit demonstranterne. Andre politikere mente at danskerne var blevet for forkælede. I udkanten af Rådhuspladsen har en flok historiestuderende fra KUA samlet sig. Pil Strandgaard mener ikke at det er forkælet at demonstrere selv om man som studerende nyder godt af både høj SU og gratis uddannelse og generelt har mindre at klage over end de fleste udenlandske studerende. »Vi har det rigtig godt i Danmark, men vi kan da sagtens have det godt, og samtidig passe på vores gode uddannelsesinstitutioner«, siger Pil, som mener at der er modsætninger mellem ambitionen om et universitet i verdensklasse, og den virkelighed universiteterne opererer i. »Der er den økonomiske modsætning i form af nedskæringer, men der er også administrative modsætninger hvor øget topstyring og centralisering giver universiteterne mindre selvbestemmelse«, siger Pil inden folkemængden sætter i bevægelse mod Borgen.

Nedskæringer mærkes allerede
Over Christiansborg Slotsplads flyver en klynge røde balloner mod Borgens spir der ser lidt medtaget ud i sine stilladser og renoveringsbandager. I ladet på en Christiania-cykel sidder to børn med dreadlocks som efter deres skilt at dømme vil have mere i løn. Et banner med teksten »Skal vi nu nedlægges igen?« er samlingspunkt for en gruppe sociologistuderende fra CSS hvorfra omkring 300 studerende er gået samlet til demonstration. Andreas Birkbak siger at man på det gamle kommunehospital allerede kan mærke nedskæringerne i form af sene undervisningstimer og mangel på lokaler. Og det på trods af regeringens afvisning af anklagerne om at der er færre penge til rådighed for universiteterne. »Hvis bare regeringen udtalte sig i overensstemmelse med den virkelighed vi oplever, så ville det være nemmere at føre en dialog«, mener Andreas og tilføjer: »Der er så mange samlet her at der langt fra er tale om et socialistisk projekt.«
Pernille Skipper fra Studenterrådet er enig i at det er dem der modtager pengene fra det offentlige som kan mærke besparelserne. Hun tilføjer at demonstrationerne ikke handler om at kræve mere, men om at forsvare det system man allerede har. Pernille Skipper er desuden overbevist om at demonstrationerne har en effekt, selv om statsministeren ikke kommenterer dem. »Anders Fogh nævner ikke protesterne fordi han er bange«, mener hun. »Denne slags demonstrationer sker efterhånden ofte, og de er store. Mit bud er at Fogh tror han kan tie os ihjel«, siger hun. »Og det er præcis derfor vi ikke skal give op«.