Med fossiler til Yale

Specialet er lige ved at være klar til aflevering, og så er det ellers af sted til USA for den 24-årige geologistuderende Jakob Vinther.

Her er han blevet tilbudt et femårigt ph.d.-stipendium på det berømte Yale University på en netop oprettet afdeling for palæontologi – den del af geologien der har med aflejringer og fossiler at gøre.

Hertil blev han headhuntet af en professor som han mødte på en kongres i Kina hvor Jakob var med for at tale om de banebrydende opdagelser han havde gjort – i sit bachelorprojekt.

»Vi talte om hvad jeg lavede, og han regnede med at jeg var ph.d.-studerende. Men jeg var kun bachelor. Han spurgte om jeg ikke havde tænkt på at skrive en ph.d., og det havde jeg selvfølgelig. Og så spurgte han mig om jeg ikke kunne tænke mig at skrive den ovre på Yale,« fortæller Jakob Vinther mens han sidder ved køkkenbordet i Sandkassen som de rodede og stort set ubenyttede specialekontorer under Geologisk Museum bliver kaldt.

Han sendte en ansøgning og skulle igennem en række hårde prøver for at komme i betragtning til de meget eksklusive ph.d.-pladser. Sprogtesten var intet problem, men GRE-testen (Graduate Record Examination) var straks vanskeligere.

Når amerikanske studerende tager testen, har de tit forberedt sig i flere måneder, men det havde Jakob ikke tid til. To dage før testen var han nemlig hyret til at holde et oplæg ved en konference i Oxford. Så hverken forberedelserne eller resultaterne blev så gode som de kunne. Alligevel kom han ind.

Og Jakob kan ikke udelukke at det spillede ind at han var kendt og værdsat af Yale-professoren i forvejen.

Virkelig cool
At Jakob Vinther var et kendt navn og allerede som bachelor rejste verden rundt for at tale ved konferencer og kongresser, kan han takke sit bachelorprojekt for.

Her tilbageviste han en ellers antaget teori om udviklingen af det kendte Halkeria-fossil som var blevet fremsat af en anerkendt professor fra Cambridge. Og det gjorde ham berømt i store dele af palæontologverdenen.

»Cambridge-professoren havde fremsat en kontroversiel og ret fancy hypotese om at halkeriiderne tilhørte en bestemt stamgruppe af dyr der hedder brachiopoder, men han havde ikke nogen argumenter for det. Så det jeg gjorde i mit bachelorprojekt var at gå hans hypotese igennem for at se om den holdt vand,« fortæller Jakob Vinther.

Han gav sig til at sammenligne halkeriiderne med den gruppe af dyr der hedder mollusker hvor snegle, muslinger og blæksprutter hører til. Og stik imod den antagelse, fandt han en lang række ligheder.

Halkeriiderne var rent faktisk mollusker, og derfor hang teorien om brachiopoderne ikke sammen, opdagede Jakob Vinther.

»Det var faktisk konklusionen på mit bachelorprojekt, og det syntes min vejleder helt klart jeg skulle publicere. Der var en del mennesker der havde foreslået det samme førhen, men de havde ikke nogen argumenter for det. Og dem havde jeg så pludselig fundet.

Jeg skrev en artikel sammen med Claus Nielsen der er professor på Zoologisk Museum, og vi kædede blandt andet nogle nulevende arter sammen med de fossiler jeg havde undersøgt. Og det blev Cambridge-professoren fornærmet over hvilket nok også skyldtes at vi provokerede ham lidt i vores artikel,« siger Jakob Vinther med et bredt smil.

Artiklen blev offentliggjort i det internationale naturvidenskabelige tidsskrift Zoologica Scripta, og Cambridge-professoren var ikke sen til at tage til genmæle.

»Han skrev en review-artikel hvor han påstod at »Vinther og Nielsen har prøvet at ‘skohorne’ halkeriiderne tilbage i
molluskerne«, men han kom stadig ikke med nogen argumenter. Han mente bare at det var en masse pis og papir vi havde skrevet. Så der blev lagt i ovnen til en god diskussion. Det var skægt,« griner Jakob Vinther der efterfølgende har måttet sende sin artikel til rigtig mange forskere over hele jorden der havde hørt om den ad omveje.

At opnå alt det med sit
bachelorprojekt var »virkelig cool«, som han siger.

Forstenede dyr uden olie
Det er ikke noget tilfælde at Jakob Vinther er en af de mest lovende palæontologstuderende i Danmark. Lige siden han som tiårig fandt en bog om fossiler i Danmark og løb rundt på Stevns Klint og hakkede forsteninger og fossiler ud af undergrunden, har han haft en brændende interesse for palæontologien.

Og står det til ham, er det også det han skal beskæftige sig med i fremtiden. Men det bliver foreløbig uden for Danmarks grænser. I første omgang de fem år som et amerikansk ph.d.-studium tager.

»Det bliver lidt vildt at være væk fra Danmark så lang tid. Men på den anden side er det fedt at få løn i fem år for at sidde og studere og gøre de ting man synes er spændende. Og så har de mange flere muligheder i USA end vi har herhjemme fordi de giver mange flere penge til grundforskning end vi gør.

Hvis man skal have rigtig mange penge i Danmark, skal man lave noget hvor man kan se en økonomisk gevinst som private selskaber er villige til at skyde penge i. Her er forskningen meget mere produktorienteret hvor det der primært bliver givet penge til på geologi, er olierelateret forskning. Og der er ikke meget olie i forstenede dyr«, siger Jakob Vinther.

Men Jakob Vinther vil gerne tilbage til Danmark når han er færdig med sit ph.d.-projekt. Drømmen er at blive ansat på universitetet og få lov til at forske og undervise.

Men så længe situationen på de danske universiteter ser ud som den gør, har det nok lange udsigter, siger Jakob Vinther der håber at tiderne vil ændre sig og at den mere ‘unyttige’ forskning vil finde sin plads i Danmark igen.

Men det ligger langt ude i fremtiden. Nu skal han først og fremmest aflevere sit speciale, nyde sin sidste, danske akademikersommerferie (som ph.d. i USA har man kun to ugers ferie) og tage afsked med venner og familie.

Og så skal han selvfølgelig lave lidt hygge-feltarbejde på Bornholm hvor udgravningen af Danmarks ældste dyr, og måske en yderst sjælden svaneøgle, kommer på programmet.

For Jakob Vinther roder altid med sit studie, selv når han burde holde fri. Og det bliver han ved med hvad end han sidder i Sandkassen, i udgravningslejr på Bornholm eller i sit nye ph.d.-kontor på Yale.