Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
Kunst — Den 7. oktober åbnede den nye udstilling Mind the Gut på Medicinsk Museion. Udstillingen udforsker sammenhængen mellem hjernen og kroppen, et forskningsområde, der i øjeblikket er under stor bevågenhed. Uniavisen har besøgt udstillingen og snakket med den ene af hovedkuratorerne, Adam Bencard.
’Der er du. Organismen, der er dig. Din hjerne, din mave, dine tarme og din tyktarm.’
En klar, velartikuleret kvinde stemme lyder fra højttaleren, mens billeder af dansende skikkelser, langsomt og flydende bevæger sig hen over skærmen i minibiografen på Medicinsk Museion.
Kroppen er jo en slags sort kasse. Det er enormt svært at vide, hvad der sker inde i den.
Adam Bencard
Ordene i den indledende film sætter rammerne for den netop åbnede udstilling Mind the Gut. Filmen skal, ifølge én afhovedkuratorerne bag udstillingen, Adam Bencard, fungere som en guidet meditations-rejse langt ind i vores egen krop. For dér, inden i vores tarme, findes en verden af billioner af vrimlende bakterier, hvis betydning, vi blot er ved at lære at kende.
»Med den nye bakterieforskning er der kommet et helt anderledes bud på, hvad kroppen egentlig er. Vi skal pludselig til at finde ud af, hvilken betydning det har, at der er noget inde i os, som slet ikke er menneskeligt, men som indgår i den tilstand, der er os,« fortæller Adam Bencard og bemærker, at omfanget af bakteriernes betydning langt fra er afklaret.
Med sin baggrund i filosofi og historie, har han beskæftiget sig med forestillingen om kroppen gennem medicin historien og herigennem arbejdet med blandt andet bakterieforskningen. Mens Louise Whiteley, som er den anden hovedkurator på udstillingen, har baggrund indenfor neurovidenskaben.
Ønsket er at lave en udstilling, som ikke udelukkende handler om at overbringe noget information om, hvordan hjernen og maven hænger sammen, eller om at give 5 gode råd til, hvad man skal spise for at blive sund.
Adam Bencard
»Vi kunne se, hvordan vores forskellige områder begyndte at krydse hinanden. Der var mere og mere af neurovidenskaben, der beskæftigede sig med tarmbakterierne, og der var mere og mere fra mikrobiomforskningen, der kunne sættes i sammenhæng med neurovidenskaben. Og så tænkte vi: ’okay, det bliver vi nødt til at gøre noget ved’,« forklarer Bencard om idéen til udstillingen, som i 2015 vandt Bikubefondens udstillingspris Vision.
I udstillingen udforskes de forskellige måder, hvorpå læger og forskere har udforsket sammenhængen mellem hoved og mave gennem tiden. Moderne kunstnere har i udstillingen givet deres bud på, hvordan det mangfoldige mikrobielle liv i tarmen påvirker vores identitet og vores følelser.
Det samme har forskere forsøgt i århundrede, og idéerne om forbindelsen mellem hjernen og tarmsystemet har ifølge Adam Bencard været et eviggyldigt tema i medicin historien.
»Kroppen er jo en slags sort kasse. Det er enormt svært at vide, hvad der sker inde i den,« forklarer Adam Bencard.
Og derfor har der gennem tiden været særdeles kreative forsøg på at opnå et sjældent syn ind i kroppen. Blandt andet er der historien om en ung mand i 1822, der blev skudt på klos hold med et haglgevær.
Han blev behandlet af en læge og overlevede på mirakuløs vis, men endte dog med at udvikle en fistel, altså et hul, i maven. Huden var vokset sammen med mavesækken, og han blev derfor nødt til at gå med klap, så maden ikke løb ud.
Vi har forsøgt at lave en udstilling, der befinder sig et sted mellem videnskaben og kunsten.
Adam Bencard
Lægen, der havde behandlet ham, udnyttede dette i sin forskning ved at binde mad på silke snore og sende det ind gennem hullet og gjorde sig på den måde observationer om, bl.a. hvordan humøret påvirkede fordøjelsen.
Forestillingen om hjernen og tarmsystemets gensidige påvirkning har altså eksisteret i århundrede. Alligevel er den moderne medicin bygget op omkring forestillingen om, at kroppen er en maskine, der består af isolerede dele med hver deres funktion. I udstillingen udfordres denne idé ved at undersøge den holistiske tankegang som prægede medicin historien helt op til 1800-tallet, hvor man så på tværs af krop og sind.
»Går du over på Rigshospitalet i dag, så er kroppen delt op på en masse forskellige afdelinger, en hjerteafdeling, en lungeafdeling, en mave-tarm afdeling osv. Den måde at studere kroppen på har haft en enorm forklaringskraft og har gjort det muligt at studere systemerne i nogle detaljer, som den holistiske tænkning slet ikke har. Til gengæld er vi nok i en situation nu, hvor mange af de sygdomme, vi lider af ligger i de her interaktioner mellem organerne mere end, at de ligger i de enkelte organers funktioner,« fortæller Adam Bencard.
Han påpeger, at pointen er at vise, hvordan forestillingen om kroppen og dets system er med til at påvirke, hvordan man behandler den. For kompleksiteten i at anlægge en mere holistiske sammenhængstænkning er ifølge Bencard, en af de store forskningsmæssige udfordringer i dag.
Og den holistiske tænkning åbner op for flere spørgsmål. Hvordan kommer vi tæt på forbindelserne mellem vores sindstilstand og kroppen? Hvilke spørgsmål stiller vi os selv og hinanden?
På Mind the Gut-udstillingen har de lavet en maskinel doktor. Den stiller spørgsmål, som går fra det poetiske hjørne, såsom hvilken farve, vi synes himlen har i dag, til det mere konkrete. For eksempel hvilke interaktioner, vi har haft med andre. Dette, i et forsøg på at stille spørgsmål, der kan bringe os nærmere vores egen tilstand.
»Ønsket er at lave en udstilling, som ikke udelukkende handler om at overbringe noget information om, hvordan hjernen og maven hænger sammen, eller om at give 5 gode råd til, hvad man skal spise for at blive sund. Der er masser af indhold i udstillingen, og man kan også sagtens lære noget om forholdet mellem hjernen og tarmene, men det vigtige har været for os at lave noget, der giver plads til, at man kan reflektere over nogle spørgsmål, som fylder meget lige i øjeblikket. Så det handler om at sætte nogle billeder, tanker og genstande på en problematik, der er vedkommende for rigtigt mange af os,« fortæller Adam Bencard og forsætter:
»Vi har forsøgt at lave en udstilling, der befinder sig et sted mellem videnskaben og kunsten. Det skal have sit eget sted at være, fordi vi synes, at der er noget med lige præcis det her emne, der gør, at kunstnerne har ligeså meget at sige som forskerne, fordi det i virkeligheden handler det om, hvad vi er for nogen.«