Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Jeg kan gøre en forskel«

Studenterportræt — Medicinstuderende Christine Manich Bech har startet et uddannelsesprojekt for børn i Tanzania. Det projekt er det vigtigste for hende - og så må både studie, studiejobs og veninder indrette sig derefter.

For tre år siden brugte Christine Manich Bech en måned som frivillig på et børnehjem i Tanzania. Her faldt hun for både stedet og børnene, og siden da har hun indsamlet penge for at kunne sende børnene fra børnehjemmet Mwandaliwa i skole. Hun startede projektet For A Wiser Africa, der hvert år hjælper med at sende tanzaniske børn i skole.

I mellemtiden er Christine Manich Bech startet på medicinstudiet på KU, hvor hun nu er på fjerde semester. Ved siden af studiet og arbejdet med indsamlingen, har hun desuden to studiejobs, der hjælper med at betale hendes ture frem og tilbage til Tanzania.

»Det kan være svært at balancere og få tid til det hele, men det er jo et spørgsmål om prioritering, og der vælger jeg at indsamlingen betyder meget. Det er den, der i sidste ende betyder noget for børns fremtid,« siger Christine Manich Bech.

Det betyder mere end mit studie, mine studiejobs og om jeg lige får set alle mine veninder
Christine Manich Bech

Frivillig på et hospital

Christine Manich Bechs besøg i Tanzania har kun bekræftet hende i, at medicinstudiet er det rigtige valg, fordi at hun som læge kan være med til at dække et behov, der findes mange steder i verden. Før hun var på børnehjemmet Mwandaliwa, havde Christine Manich Bech været frivillig på et hospital i nærheden. Her følte hun sig mere i vejen end til gavn og fortæller, at hun både blev sat til at lægge drop på patienter og tage imod et barn ved en fødsel. Da vejen gennem medicinstudiet er lang, gav arbejdet med FAWA hende en mulighed for at hjælpe med det samme.

Christine Manich Bech var stadig frivillig på børnehjemmet, da hun startede arbejdet med FAWA. Hun tog ud til de lokale skoler og fik med hjælp fra børnehjemmets bestyrer lagt et budget for, hvor meget det ville koste at sende børnehjemmets børn i skole. Hun fik oprettet en indsamling og betalte de mest presserende af børnenes skoleudgifter.

I dag er der cirka 80 børn på børnehjemmet, hvoraf 36 af dem har brug for økonomisk hjælp til deres skolegang. Der er flere børn som også går i skole, men det tanzaniske skolesystem er gratis de første år.

En anden fremtid

Christine Manich Bech betaler selv sine årlige ture frem og tilbage til Tanzania. Hun tager først og fremmest derned for at sikre, at donationerne ender i de rigtige hænder. Derudover er en af turens højdepunkter også at se børnehjemmets børn igen, fortæller hun.

»For mig giver det mening at gøre lidt mere for at hjælpe de folk, som ikke har det lige så godt som os. Jeg kommer fra en kernefamilie og har som dansker aldrig manglet noget. Jeg kan læse min drømmeuddannelse, mens jeg bliver betalt for det. Imens er det umuligt for folk, jeg har mødt og holder utroligt meget af at skrabe penge sammen til bare at gennemføre grundskolen,« siger Christine Manich Bech, mens hun ivrigt fortæller om drivkraften bag hendes projekt.

Hun er overbevist om, at projektet kan give mange af børnehjemsbørnene, der ellers kunne have endt som prostituerede eller i bander, muligheden for et andet liv.

»Det er alfa og omega, at børnene på hjemmet har nogle forbilleder, som de kan relatere til. Det giver det her projekt også muligheden for, at børnene kan se deres venner og pseudo-søskende få en uddannelse og tjene deres egne penge i stedet for at prostituere sig selv.«

Mange af de rollemodeller, som de havde før, var de børn, der blev for gamle til børnehjemmet, som begyndte køre på motorcykler nede i byen, drikke øl og lave ballade
Christine Manich Bech

Følger af frivillighed

»Jeg tænker rigtig meget over, hvordan det påvirker børnene, at jeg kommer derned en gang om året. Første gang jeg var dernede som frivillig, var jeg rigtig meget i tvivl om, om det var det rigtige at komme,« siger Christine Manich Bech om, hvordan det kan påvirke børnene på børnehjemmet at have frivillige, der kommer og går.

Børnehjemmet i Mwandaliwa havde kun haft ganske få frivillige, inden Christine Manich Bech ankom, og hun blev utrolig tæt knyttet til flere af børnene, som var både ulykkelige og utrøstelige, da hun tog derfra igen.

»Man bliver selvfølgelig opmærksom på hvilken indflydelse, man som frivillig har på de her børns liv. Man kommer og bliver let et symbol på alt det, de ikke har – det skal man have med i sine overvejelser som frivillig«, siger hun.

At gøre en forskel

Christine Manich Bech mener dog stadig, at man som frivillig kan komme med et positivt bidrag til børnenes liv.

»Jeg tror stadig på, at man som frivillig kan komme og gøre en positiv forskel eller give ungerne en positiv oplevelse, fordi man giver dem omsorg i form af den voksne kærlighed, som sjældent er til rådighed. Når børnene var syge, kom de op til mig og lagde sig til at sove med hovedet i mit skød, og jeg tror, at den tryghed betyder meget for børn«

Christine Manich Bech indsamlede sidste år 54.000 kr til børnene, men da flere af dem skal betale skolegebyrer til næste år, sigter hun efter at indsamle 90.000 inden januar 2018, hvor hun igen tager til Tanzania.

Hvis man har lyst, kan man læse mere om projektet og støtte det gennem hjemmesiden her.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste