Medrivende moralsk momentum

The Snow of Kilimanjaro udspiller sig i Marseilles’ havnearbejdermiljø, der er præget af finanskrise og fyringer. Michel er tillidsvalgt fagforeningsmand og vellidt blandt alle på arbejdspladsen. Under en fyringsrunde undlader Michel at skåne sig selv, og lægger sit navn i lodtrækningskassen sammen med alle de andres. Det medfører en tidlig efterløn.

Heldigvis er han lykkelig gift med Marie-Claire og får tiden til at gå med at være sammen med deres fælles børnebørn. En aften ægteparret har besøg af Marie-Claires søster og hendes mand Raul, havnearbejder og ven af Michel, bliver de udsat for et voldeligt røveri, organiseret af en af Michels tidligere kolleger.

I kølvandet af denne hændelse former fortællingen sig om etiske dilemmaer og følelsesmæssige reaktioner. Jo mere indgående kendskab ægteparret får til forbryderens situation, des mere tilspidses de moralske overvejelser.

Langsom begyndelse

Min samtalepartner, adjunkt i filosofi Julie Zahle, er ikke umiddelbart begejstret. Lidt kaffe indenbords skal til, før vi for alvor får rullet os ud af filmens langsomme tempo. Zahle synes især starten var tung i det:

»Historien tager først rigtig fat, når de moralske dilemmaer kommer i spil og man får sat et menneskeligt ansigt på forbryderen. Det sker et godt stykke inde i filmen.«

Inden det skal vi lære ægteparret og deres kærlighed at kende. Denne skildring tenderer til at blive en tand for meget rosenrød. Det er på grænsen til det sentimentale, også selv om det skal stå i kontrast til den forestående situation.

Måske også fordi det er unødvendigt, mener filosoffen, for:

»Det interessante opstår jo i mødet med det uventede og den indsigt, dette bringer med sig,« siger hun.

Menneskelige reaktioner

Zahle mener, at filmen på en interessant måde indfanger, hvordan mennesker reagerer forskelligt på voldsomme oplevelser:

»Nogle bliver rasende, andre bryder følelsesmæssigt sammen. I disse karakterskildringer giver filmen en fin fremstilling af diversiteten i en situation, der er kompleks nok til ikke kun at rumme det sort/hvide,« siger hun.

»Det er befriende, at filmen giver rum til forståelse både for den forulempede og for overgriberen. Der er intet nemt svar.«

Politisk kommentar

The Snow of Kilimanjaro bliver et menneskeligt billede på nogle negative konsekvenser af samfundsindretningen, mener Zahle:

»Selv om de moralske anliggender bliver tematiserede i historien – altså: var forbryderen tvunget til at handle som han gjorde? Kan hans handling forstås eller endda retfærdiggøres? – så forekommer den mig endnu mere politisk,« siger hun og uddyber:

»Som jeg læser filmen, er den ikke ude på hverken at dømme eller retfærdiggøre overfaldet, men snarere at belyse de sociale og samfundsmæssige betingelser, der gør, at forbryderen ser sig nødsaget til at handle, som han gør. Det er hans udsatte situation der også medfører, at vi til en vis grad kan oparbejde forståelse og sympati for ham.«

Det moralske valg

Alligevel kommer man ikke uden om, at de moralske dilemmaer vejer tungt i filmen. De bliver den udtalte menneskelige og etiske reaktion på den frustrerede situation, samfundet har hensat sine borgere i. Hvordan skal de agere inden for de rammer samfundet har sat op for dem? Her gør filmen meget ud af at pointere betydningen af menneskets valg og ansvar.

Michel og Marie-Claire, søsteren Denise og hendes mand Raul har alle forskellig tilgang til hvordan man skal bearbejde hændelsen. Selv ægteparrets børn har holdninger, der tilfører ekstra nuancer til grundlaget for, at karaktererne handler som de gør. Det er svært at beskrive dem alle i denne samtale, men Zahle peger på en af dem:

»Filmen understreger fx, at Marie-Claire tager sine egne valg og bevidst har valgt det liv, hun lever. På den måde bliver hendes valg desto mere moralsk betingede – hun tager ansvar for sin situation, og vælger samtidig at tage ansvar for andres, når hun tager forbryderens brødre under sin vinge.«

Også det faktum at forbryderen, som vi på et eller andet plan sympatiserer med, nægter at angre, gør, ifølge filosoffen, at ægteparrets valg og handlinger bliver endnu mere moralsk motiverede.

Følelserne baner vej for de moralske overvejelser

Filmen kombinerer en kritik af samfundsstrukturerne med en kompleks problematisering af, hvordan mennesket vælger at handle inden for disse. Mens Zahle og jeg sidder og taler om den, går det op for os, at det er en film, der bliver bedre, når man piller den fra hinanden. Med mange nuancerende brikker lagt sammen i ét stort puslespil, bliver historien både fokuseret og velfunderet.

Så selv om Zahle ikke blev grebet af filmen, så formåede den trods alt at berøre hende:

»Den fremmer sit moralske projekt ved at appellere til følelserne. Via dem kan man åbne op for de moralske overvejelser. Og det lykkes for den, takket være en kompleks og sammensat historie, med et bredt persongalleri,« siger adjunkten.

The Snow of Kilimanjaro er således en film der skiller sig ud ved, at have de moralske dilemmaer som sit centrale omdrejningspunkt. Moralske anliggender som sådan flettes ofte ind i filmiske genrer, men gerne som twist and turns i et ellers fremadrettet plotforløb. I Robert Guédiguians hænder bliver de det altopslugende og helt afgørende, som i sig selv driver handlingen fremad.