Meningen med et ph.d.-projekt – om ligheden mellem forskning og fiskeri

Alle, der skriver ph.d., har danset af glæde ved synet af de første forskningsresultater. Alle, der har skrevet ph.d., har senere haft lyst til at kaste det hele på gulvet. Det er min påstand, det er min erfaring.

Jeg har netop forsvaret min ph.d. på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, så jeg er nået i mål med mit projekt med et godt resultat, men jeg har haft mine nedture undervejs.

Jeg har haft mentorer fra både Harvard og Stanford. Da jeg syntes, at det så sortest ud, spurgte jeg dem, hvad meningen egentlig er med en ph.d.. De svarede at det handler om at blive ekspert på et snævert forskningsområde, at publicere så mange artikler som muligt og at kunne drive et forskningsprojekt selvstændigt.

Fiskeri er som forskning: Du ved aldrig, hvad du får på krogen, eller hvornår det sker.

Fra et akademisk og karrieremæssigt synspunkt er det jo gode begrundelser. Alligevel var det Ernest Hemingways roman Den gamle mand og havet fra 1952, der gav mig de bedste svar på mit spørgsmål.

Det er mit håb, at min læsning af Hemingway-klassikeren kan hjælpe dig med at afgøre, om det er noget for dig at kaste dig ud i at skrive en ph.d. Eller at den kan tjene som trøst til dig, der allerede er i gang, men som oplever svære perioder, hvor arbejdet forekommer håbløst eller meningsløst.

Der viser sig nemlig, overraskende nok, at være flere ligheder mellem forskning og fiskeri.

Mening i meningsløsheden

Den gamle mand og havet er en minimalistisk og gribende historie om en gammel cubansk fisker, Santiago, og hans kamp med sit livs største fangst. I 84 dage har Santiago været plaget af uheld og har ikke fanget en eneste fisk. Udsultet og udmattet sejler han på den 85. dag sin lille jolle langt ud på havet, hvor en kæmpe sværdfisk bider på hans krog.

På trods af den nærmest umulige opgave at fange en fisk, der er større end hans egen jolle, betragter Santiago sin opgave og modstander med den største respekt, taknemmelighed og stoiske ro. Som læser drages vi til at finde mening med Santiagos kamp mod den stolte fisk, som tilmed udfordres af, at han må vende tomhændet i land, fordi hans fangst bliver spist af glubske hajer.

Hemingway brugte havet til at beskrive den arena, hvor mennesket konfronteres med livets svære, men smukke, kampe. Hans universelle tema og fortælling fik mig til at se meningen med mit ph.d.-projekt i et nyt lys og spørge mig selv: Hvad er fisken i mit liv? Og hvori består skønheden i kampen med at fange den?

Forskning og fiskeri

Fiskeri er som forskning: Du ved aldrig, hvad du får på krogen, eller hvornår det sker. Der går hurtigt 84 dage uden fangst, data eller meningsfulde resultater. I udsultet tilstand fortsætter du med at fiske og forske i håbet om, at lykken vender. Det kræver, at du udviser samme tålmodighed og tiltro på dine egne evner som Santiago.

Den første og mest afgørende faktor for succes i både fiskeri og forskning er, at du finder det rigtige sted at fiske. Hvis du holder dig til etableret viden og sejler ud, hvor alle de andre både flokkes, fanger du i bedste fald de samme fisk som de andre; i værste fald er havet tomt, når du når frem. Santiago trodser etableret viden og drager langt ud på havet for at gå efter de store, sjældne fisk.

Den slags kræver mod: Hvis du sejler langt ud i ukendt territorium, risikerer du, at du ikke kan finde hjem igen. Her skal du huske, at din fisk er i konstant bevægelse. Selv når du har fundet det rette sted at fiske, skal du blive ved med at stille relevante spørgsmål for at holde den rigtige retning i forskningen.

For det andet skal dit grej være nøje udvalgt. Du skal med omhu udvælge eller designe de rette videnskabelige metoder og eksperimenter for at hale resultaterne ind. Jo større fisk du prøver at fange, desto sværere er kampen med at hale den i land.

Ikke alle fiskere har adgang til samme grej. Santiago vidste godt, at han ikke kunne konkurrere med de kendte fiskere på Cuba, som var ham overlegne i udstyr, og derfor valgte han at sejle ud på dybt vand. Som forsker i en mindre forskningsgruppe i Danmark kan det også være svært at konkurrere i udstyr med de bedste forskningsgrupper i udlandet og deres nærmest ubegrænsede forskningsmidler.

En ensom kamp

Når du først er startet på dit ph.d.-projekt, og noget i dybet er bidt på krogen, så må du lade det svømme væk med dig til den bitre ende. Undervejs kommer du så langt væk hjemmefra, at vejen tilbage er forsvundet i horisonten.

Arbejdet kan føles frygtelig ensomt. Som Santiago ville ønske, at han havde en hjælper med i sin båd, ønsker du til tider også, at du havde andre med ombord, nogen til at holde linen, når udmattelsen fra den hårde kamp er overvældende. Men i et ph.d.-projekt er det i sidste ende kun dig selv, der kan skabe momentum, og i stedet må du aflaste og skifte position.

Santiago forstår vigtigheden af at spise og sove, selv om han er midt i kampens hede. Han ved, at hvis han skal vinde kampen, så skal han forny sin styrke. Jeg tror også, at alle ph.d.-studerende erfarer, at basale behov som søvn, sund mad og motion er alfa og omega for at vinde kampen mod den store fisk.

Santiago vinder kampen, men på sin hjemfærd må han slås med hajer for at få fisken i havn. Den kamp taber han til hajerne, der er for stærke og som ender med at fortære hele hans mægtige fangst. Den følelse kommer du måske også til at opleve undervejs i dit projekt, hvis konkurrerende forskere og deres glubske artikler scooper dig, og bid for bid reducerer din ph.d. til et bart skelet. Og hvad er meningen med et ph.d.-projekt, hvis ikke det kan sælges på markedet?

Gør som Santiago: Fisk for kampens skyld

Din fisk er et ph.d.-projekt, og du skal kæmpe med alt, hvad du har for at fange den. Det er en pragtfuld, stolt og værdig skabning. Selv om I kæmper mod hinanden, så er den din ’broder’, og du skal respektere hele dens væsen og den kamp, den giver dig.

Uanset hvad vil en stor del af dit hårde arbejde under ph.d.-projektet resultere i ubrugelige skeletter i stedet for videnskabelige gennembrud. Hvis du er heldig og gør dit arbejde godt, så kommer du i land med et resultat, der kan være med til at skubbe dit forskningsfelt fremad. Men der er ingen garanti for det.

Meningen med et ph.d.-projekt skal derfor ikke findes i antal videnskabelige gennembrud eller artikler i anerkendte tidsskrifter, men i din egen autentiske, svære, stærke og smukke rejse på det store videnskabelige ocean.

Og så skal du huske, at selv om du kommer hjem fra havet uden fisk eller forkromede artikler, så gør det dig ikke til en dårligere fisker.

Det ville jeg gerne have vidst

Jeg vil gerne give tre råd videre til kommende eller igangværende ph.d.-studerende:

For det første: Stil dig selv følgende spørgsmål, inden du tager ud og fisker eller forsker: Hvad driver dig ud på havet? Er det kampen eller fiskens pris på markedet? Vil du sejle langt ud for at fange den store fisk, eller går du efter mindre fisk på sikre vande? Hvis du fanger fisken, er den så større end du selv kan fragte hjem i din lille jolle? Er du alene i båden eller har du taget nogen med dig? Er du klar på at kæmpe mod hajerne?

Hvis du synes, det er svært undervejs, er du formentlig på rette vej.

Omfavn dine emotionelle op- og nedture. Det er mit andet råd. Et ph.d.-projekt er mest kendt for den intellektuelle anstrengelse, det kræver af den studerende, mens de emotionelle udfordringer ofte bliver tilsidesat eller negligeret – muligvis fordi forskere trænes til at ignorere følelser og subjektivitet.

Måske er du udfordret af konflikter med andre fiskere, din vejleder eller når du er alene og allerlængst fra land. Ved at omfavne udfordringerne som en del af kampen tror jeg det er mere sandsynligt, at du kan bruge nedturene i din personlige udvikling.

Min sidste opfordring til alle, der overvejer at tage ud og fiske på det store videnskabelige hav, er, at du skal tage ud og fange den fisk. Gør det ikke for fangstens skyld, men for den du er, når du kommer i land igen. Hvis du synes, det er svært undervejs, er du formentlig på rette vej. Og husk, at du ikke er alene om at synes at det er svært.