Menneskeforsøg: KU-forskere tager malariavaccine hele vejen

Hvert år dør 220.000 mennesker af graviditetsmalaria. Selv om videnskaben længe har forsøgt at udvikle en vaccine mod sygdommen, er det endnu ikke lykkedes.

Men nu er der måske håb forude. Efter den første runde af succesfulde kliniske forsøg er en gruppe forskere fra KU kommet et stort skridt tættere på at bringe netop en sådan vaccine på markedet.

Forskernes rejse mod en malariavaccine begyndte med professor Ali Salantis opdagelse af den proteinkrog, som malariaparasitten kan hæfte sig til i moderkagen hos gravide kvinder. Siden har Ali Salanti og hele det forskerhold, som han i dag leder, forsøgt at udnytte den viden til at producere en egentlig malariavaccine.

Sikker vaccine er en milepæl

Helt utraditionelt har denne gruppe af forskere taget en vaccine hele vejen fra opdagelsen af en mekanisme via udvikling og produktion til kliniske forsøg med mennesker.

I akademia er det meget usædvanligt, at forskerne selv tager en opdagelse videre til kliniske forsøg. Kliniske forsøg kan være meget store og meget dyre, og derfor er det normalt kun medicinalindustrien, der udvikler og sikkerhedstester lægemidler med henblik på markedet. Men i dette tilfælde er det altså lykkedes.

Vi vil selvfølgelig ikke nøjes med dette studie, fordi vi gerne vil bringe vaccinen så langt, som vi overhovedet kan

Ali Salanti, professor

Forskerne har testet vaccinen gennem et såkaldt fase 1 klinisk forsøg, og resultaterne er opløftende: Vaccinen er sikker, og den består testen ved at give det rigtige antistofrespons i blodet.

»Det er en stor milepæl for os at vise, at vores vaccine er fuldstændig sikker og giver mennesker lige præcis det antistofrespons i blodet, som vi gerne vil have. Det er nemlig det immunrespons, som er blevet vist, hænger sammen med beskyttelse mod graviditetsmalaria. Næste skridt er at dokumentere, at det forhindrer graviditetsmalaria hos afrikanske kvinder, siger lektor og hovedforfatter til studiet Morten Agertoug Nielsen i en pressemeddelelse fra SUND.

Næste stop: Benin

Vaccinens effekt er først blevet undersøgt på 36 tyske kvinder og mænd, der havde meldt sig frivilligt – en ‘malaria-naiv’ gruppe, der ikke er i fare for at blive udsat for sygdommen.

Man undersøger en sådan gruppe fordi man gerne vil dokumentere, at vaccinen er sikker og ser ud til at ville fungere, inden man som forsker introducerer den til den gruppe, som er sårbare og i risiko for at udvikle en sygdom.

»Vi vil selvfølgelig ikke nøjes med dette studie, fordi vi gerne vil bringe vaccinen så langt, som vi overhovedet kan. Derfor samarbejder vi også med hospitaler i Benin i Afrika, hvor vi kan lave studier af kvinder, som har den reelle risiko. Resultaterne fra de studier forventer vi at kunne offentliggøre i løbet af det næste år,« siger Ali Salanti, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Det næste trin i udviklingen er et fase 2 klinisk forsøg, som skal vise, om vaccinen forsat er sikker, men også om den rent faktisk kan forhindre sygdom.

KU’s forskere har bl.a. samarbejdet med forskere fra Universitätsklinikum Tübingen and Deutsches Zentrum für Infektionsforschung.