Messerschmidt ser rødt

Ønsker du at spise?« spørger Morten Messerschmidt på ulasteligt rigsdansk efter at have fået kontakt til en tjener på Cafe Amokka.

Han lægger en lufthavnspaperback med titlen Hitlers Håndlangere fra sig, og jeg tænker at det næppe er tilfældigt at han på sin hjemmeside har et afsnit der hedder ‘Morten og medierne’.

For han trives i interviewsituationen, mærker man. Morten Messerschmidt blev landskendt da han deltog i reality tv-programmet Big Brother VIP, og om oplevelsen med de konstant rullende kameraer har han kun positive erindringer.

Den slags bliver der nu næppe tid til fremover, for nu sidder Morten Messerschmidt i Folketinget og kan skrive EU-ordfører for Dansk Folkeparti på visitkortet.

Fulgte hjernen

Den nu 24-årige politiker blev valgt til næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom i år 2000, har arbejdet som assistent for vennen Mogens Camre, stiftet foreningen Kritiske Licensbetalere og læst jura på Københavns Universitet – samtidig.

Hvordan kan det være at valget faldt på jura?

»Svaret er sådan set ikke særligt heroisk. Hvis jeg skulle have valgt med hjertet, så havde jeg læst klassisk filologi. Sprogvidenskab og de klassiske sprogstammer interesserer mig meget.

Men nu skal man jo nogle gange vælge med hjernen, og hvis det skulle gå nogenlunde hånd i hånd, så har jeg altid haft en stor interesse for samfundsforhold, og derfor var det et naturligt valg. Men det havde selvfølgelig også en vis betydning at jeg var gået ind i politik.«

Skal du til eksamen til sommer?

»Ja, det er planen. At jeg går op i forvaltningsret om godt en måned. Så jeg laver en speedlæsning her i løbet af maj.«

Hvornår bruger du juraen i dit politiske arbejde?

»Konstant. Midt i april havde vi første behandling af EU-forfatningen, og jeg ville ikke kunne beskæftige mig så indgående med den hvis jeg fx ikke havde haft EU-ret.

Jeg føler at jeg har et klart forspring i forhold til mange andre politikere. De kender simpelthen ikke de basale konkurrenceregler inden for EU-retten. Mine lærebøger står også på mit kontor så jeg kan slå efter i dem.«

Hvornår slapper du af?

»Det bruger jeg sådan set ikke. Jeg sover vel fem timer i døgnet, og ellers arbejder jeg. Man har ikke behov for mere. Det der med otte-otte-otte, det har slet intet hold i virkeligheden. Jeg slapper af med mit arbejde, og jeg kan jo tage en lur i flyet på vej til møde. Det primære i min tilværelse er sådan set at gøre det jeg nu er blevet bedt om, godt.«

Holger var min helt

Det kan godt være at Morten Messerschmidt er EU-modstander, men han har udviklet den kontinentale vane at dyppe croissanten i sin sorte kaffe.

Du har været optaget af politik siden du var barn?

»Ja. Under en folketingsdebat forleden fortalte jeg at Holger K faktisk var årsag til at jeg gik ind i politik. Det tog han mig meget ilde op (udtales ‘arp’).

Min mor var SF’er da vi skulle stemme om Maastricht, og Holger K var jo modstander. Han blev så tilhænger da vi skulle stemme om Edinburgh. Det forstod jeg ikke, for han var en slags ikon for mig som 10-11-årig i argumentationen imod EU.«

Hvilke uddannelsespolitiske mærkesager har du?

»Politikere, universitetsfolk og humanister har kun ringe fornemmelse for hvilke krav der bliver stillet til akademikere om ti år. Det ved kun de store erhvervsfolk, og derfor må politikerne i intens dialog med dem.

I øvrigt er jeg modstander af den rigide lovgivning der præger universitetsverden. Tværfaglige kombinationer ville være fornuftigere end den sektorinddelte opdeling hvor man er bundet til et bestemt fakultet.

Jeg tror man er nødt til at åbne for kreative uddannelsesformer og lade folk være tilmeldt mere end en studieretning ad gangen.«

Intellektuel totalitarisme

I 2002 stiftede Messerschmidt foreningen Kritiske Licensbetalere der observerede DR’s ‘venstreorienterede propaganda’ i nyhedsformidlingen.

»Vores ambition var at starte en debat, og det lykkedes jo i høj grad. Det var en sejr uden lige at få Christian Nissen fyret. Det er dejligt at se at de rødes tusindårsvælde nu endelig er ved at krakelere.

Det har været utåleligt at de her folk har kunnet sidde og beskytte deres pseudokommunistiske venner. Det har også en psykologisk effekt på de folk der i dag sidder og føler sig urørlige.«

Findes der stadig kommunister?

»Det kan godt være at de kalder sig noget andet, men tankesættet er fra 68. De har tilpasset sig som kamæleoner.

I dag kalder de sig måske noget andet – humanistiske, tolerante eller solidariske – men sagen er at de mener at have den ubetingede og uindskrænkede ret til sandheden.

Det er en form for intellektuel totalitarisme – det er også den juraprofessor Mads Bryde Andersen angriber i øjeblikket i forhold til menneskerettighedsdomstolen.«

Hvilke mål har du for din fremtid?

»Jeg er meget tilfreds med at have fået et ordførerskab der er så tungt min alder og anciennitet taget i betragtning.

Jeg arbejder for at Dansk Folkeparti får den berettigede placering som et parti med nogle begavede løsninger til komplicerede problemer. Og ikke bare bliver opfattet som et protestparti der primært bliver stemt på af arbejdsløse mv.

Jeg synes at vores program er langt mere substantielt end mange andre partiers. Det er centralt for mig at partiet får et navn som vi fortjener.«

Morten Messerschmidt tager sin fnugfri frakke på og går ud i den skarpe forårssol. Han har gået i jakkesæt siden teenageårene og har en stor passion for opera.