Michael studerer i revolutionens skudlinje

Dagligdagen på studiet Arabisk er ikke så dramatisk. Faget omfatter det arabiske sprog, litteratur, historie, religion og samfundsforhold i Mellemøsten. Det er, ifølge Michael, et studium med en række velkendte udfordringer.

»Det at lære arabisk er utrolig svært, der er enormt mange frustrationer og meget få timer. Undervisningen matcher ikke kravene,« siger han.

De store krav resulterer i et stort frafald af studerende, mener Michael, der samtidig anslår, at der af en årgang på 30 studerende, kun er otte stykker tilbage.

Men selv om de er få, er de stadig dedikerede. Seks af de otte er udvekslingsstuderende på sproginstituttet International Language Institute i Cairo dette semester. Vel og mærke selvarrangeret og selvfinansieret.

»Sproginstituttet i Cairo har ikke nogle samarbejdsaftaler med KU. Vi har selv arrangeret og betalt vores tur. Det er en lidt anden måde at være udvekslingsstuderende på. Heldigvis har vores undervisere bakket godt op om det,« siger Michael.

Disciplin i Cairo

Hvor KU mangler undervisning, så har sproginstituttet i Cairo til gengæld timer i overflod.

»Man møder 9-15 hver dag, og har meget læsning derudover. Kvaliteten af undervisningen er rigtig, rigtig god. Meget bedre end på KU. Det hele foregår på arabisk, og det at få talt arabisk hele tiden hjælper utrolig meget i forhold til at tale det to timer om ugen på KU.«

Sproginstituttet har kun udenlandske studerende, deriblandt en del andre danskere fra Syddansk Universitet.

»Syddansk har en samarbejdsaftale med sprogsinstituttet, så helt umuligt med udvekslingsaftaler er det åbenbart ikke,« konstaterer Michael.

I politiets ild

Udvekslingsopholdet varer et semester. Før udvekslingen havde Michael været i Egypten fire gange. Senest i januar 2011, da demonstrationerne, der ledte til den daværende præsident Mubaraks fald, blev indledt.

Det var en spændende periode.

»Lige inden udgangsforbuddet gik jeg op for at købe noget mad. Så er der en flok drenge, der løber imod mig med politiet efter sig. Politiet begynder at skyde efter de her drenge og i princippet også efter mig. Jeg er lige i skudlinjen, så jeg løber, alt hvad jeg kan,« siger Michael.

Heldigvis hiver en tilfældig mand Michael i sikkerhed, og han vender tilbage til hotellet uskadt. Oplevelserne fra revolutionens første dage har imidlertid gjort indtryk.

»Jeg boede på et hotel skråt over for indenrigsministeriet. Demonstrationerne var dels meget voldsomme, dels lidt ligesom en film. Det var mit første møde med aktivisme overhovedet.«

Revolution og demokrati

Nu, et års tid efter de skelsættende begivenheder, er egypterne ved at afholde valg til parlamentet. Et valg som de islamistiske partier, herunder det stærkt konservative salafistparti al-Nour, ser ud til at vinde stort.

Hvilken betydning vil det få for Egyptens demokratiske udvikling?

»Der er en holdning i vesten om, at hører man navnet Det Muslimske Broderskab, så ryster vi alle sammen i bukserne af skræk. Selvfølgelig er salafisterne meget konservative, men Det Muslimske Broderskab betragter jeg bestemt som et parti, der har en betydelig demokratisk indgangsvinkel.«

Men først og fremmest er det stabilitet landet har brug for, noget militæret kan være med til at sikre, vurderer Michael.

»Folk frygter virkelig for et økonomisk sammenbrud, turismen er ekstremt truet, fordi der er så ustabilt,«

Ingen arabisk sommer i sigte

Ustabiliteten skyldes især det magttomrum, der opstod efter Mubaraks fald. Nu er der mange interesser, der kæmper om indflydelse. Michael bruger muren som billede på Mubaraks styre, som kun kunne væltes, hvis alle stod sammen. I dag er folk mere splittede.

»Én mand kunne ikke vælte muren. Men det kunne man godt sammen. Alle deltog i revolutionen, alle skubbede til muren. Det var ikke kun en gruppe som før i tiden. Under revolutionen stod alle sammen. Der var islamister, salafister, kvinder, børn. Nu er det som om, alle tager de mursten, der var efterladt fra den væltede mur og prøver at bygge deres eget tårn, som skal være størst muligt,«

Derfor er Michael heller ikke helt enig i årstidsmetaforen Det arabiske forår, der ofte bliver brugt som samlebetegnelse for revolutionerne i den arabiske verden.

»Hvis man skal bruge årstidsbetegnelserne, følger sommer efter forår. Det er ikke tilfældet i Egypten. Landet er i et tomrum, nok nærmere en hård isvinter, og har store problemer såsom kæmpe arbejdsløshed, turister der holder sig væk, og en dårlig økonomi. Der er ikke meget opspring at spore eller ’sommer’ i sigte.«

Uanset om forårsbetegnelsen er anvendelig eller ej, så vurderer Michael, at Egypten er forandret – for altid.

uni-avis@adm.ku.dk