Mig og min mentor

Mentor Julie Frølich og Malte Krüger fra Glückstadt, der læser statskundskab, spiser streetfood på Papirøen

Julie og Malte læser begge statskundskab, så de politiske diskussioner er en del af kulturudvekslingen mellem den danske mentor og den tyske mentee.
»Vi blev budt velkommen med en gallafest, hvor mentorerne bød os på masser af sild og snaps. I Glückstadt er vi faktisk kendt for vores gode sild, men ved siden af sad en fyr fra Singapore – oh my god,« griner Malte og fortæller, at mødet mellem sild og singaporneser ikke var lykkeligt.

Hverken sild eller kryddersnaps har altså rystet tyskerens første måned som udvekslingsstudent i København: »Men jeg er jo heller ikke så langt hjemmefra,« siger han og fortæller, at Glückstadt ligger i Holstein og tidligere har været dansk.

Til gengæld er omgangstonen på universitetet en helt ny verden for 23-årige Malte:

»I Tyskland er det langt mere formelt: ’Javel, hr. professor’ og ’Godmorgen fru professor’. Her er masser af småsnak, og man tiltaler sin underviser ved fornavn. Men det fungerer godt. Der er meget dialog i undervisningen, og vi får lov at diskutere.«

»I har et højrenationalistisk parti med 37 mandater. Wow! Hvad sker der lige for det?« Malte Krüger, udvekslingsstuderende.

Malte og hans mentor Julie læser begge statskundskab, og politik er det store omdrejningspunkt i deres samtaler. Julie er socialdemokrat, og Malte er aktiv i Die Grünen, Tysklands grønne venstrefløjsparti.

»Julie har lovet at vise mig Christiansborg og fortælle mig mere om dansk politik. Jeg har læst, at I har et højrenationalistisk parti med 37 mandater. Wow! Hvad sker der lige for det?« spørger Malte, der snart vil lægge de danske krimiserier på hylden og begynde på en ny serie:

»Jeg må til at se det der Borgen, det skulle forklare en del om dansk politik,« siger Malte.

Han bor i et bofællesskab på Frederiksberg med fire andre udvekslingsstuderende: en græker, en hollænder, en amerikaner og en italiener.
»Vi spiller brætspil og spiser aftensmad sammen i lejligheden, hvor vi på skift laver retter fra vores hjemlande – så vi får noget ret awesome mad,« siger Malte.

»Jeg prøver at forlænge min udveksling med et halvt år, hvis det ellers kan falde på plads med universitetet i Kiel. Jeg vil gerne være her længe nok til at lære lidt dansk, men hver eneste gang jeg prøver, begynder I at tale engelsk til mig. Stop, ellers lærer jeg det jo aldrig!«

Mentor Maria Niaraki og Julia Godley fra North Carolina, der læser dansk sprog og kultur, er på tur til Indre By

Julia (tv) er sin danske mentor Maria evigt taknemmelig for at have skaffet hende en cykel.
»Jeg kommer til at lyder virkelig stereotyp nu, men jeg savner altså fried chicken,« siger Julia.

Hun er lovligt undskyldt, for hun kommer fra sydstatsbyen Charlotte i North Carolina, hvor de dybstegte madretter skulle være ekstra lækre.

Efter en slentretur i Indre By får Julia og hendes engelskstuderende mentor Maria en kop kaffe på Studenterhuset. Julia har kun været i byen få uger, men med sin mentor har hun allerede været på byvandringer, lavet aftensmad og slukket tørsten til flere fredagsbarer.

Forskellene er til at få øje på:
»I Charlotte kører man i bil, uanset hvor man skal hen,« siger hun. Og så må man ikke drikke alkohol før man er 21, forklarer Julia på 20 år. Alt i alt en ret anderledes hverdag, end hun har oplevet i København indtil videre.

»Hvorfor har du ikke fortalt mig om det akademiske kvarter, Maria?« Julia Godley, Udvekslingsstuderende

»Maria er en stor hjælp: Det er rart at have en veninde at snakke med, når man kommer som fremmed til en ny by. Og så har hun skaffet mig en cykel, det er jeg hende evigt taknemmelig for,« siger Julia med et smil.

»Men hvorfor har du ikke fortalt mig om det akademiske kvarter, Maria?« siger hun spøgende om fænomenet, der gjorde hendes første morgener på KU ret akavede:

»Jeg er altid i god tid, så jeg var ved at panikke og tro, at undervisningen var aflyst.«

Julia vil gerne arbejde i udlandet engang, så et ophold i gode, gamle Europa var sagen, siger hun:

»Min viden om jer er ret begrænset. Faktisk er COP15 (klimatopmødet, Danmark var vært for i 2009, red.) det eneste minde jeg har om Danmark hjemmefra – og det var vist ikke en succes,« siger hun.

Hun har fået et kollegieværelse i Bispebjerg, men har endnu ikke fået snakket ret meget med de danske beboere. Og da næsten alle på hendes kursus Danish Culture and Language er udlændinge, er hun overordentlig glad for sin danske mentor:

»Det har været vildt fedt so far, og jeg glæder mig til at møde flere danskere. Men én ting irriterer mig: I må stoppe med alle sammen at spørge om Donald Trump – jeg ved godt han er mærkelig, men alt i USA handler altså ikke om præsidentvalget,« siger hun – heldigvis før Deres udsendte selv når at spørge ind til den mærkværdige præsidentkandidat.

Mentor Louise Lund og Simon Pickering, 25-årig jurastuderende fra Australien, ser Den Kongelige Livgardes vagtskifte ved Amalienborg

Australske Simon kommer tættere på sin landsmand, Kronprinsessen, på tur med sin mentor, Louise.
»Her er smukt i ordets egentlige forstand.«
Simon Pickering er ovenud begejstret for at se regentparrets residens sammen med sin mentor Louise Lund og komme en smule tættere på landsmanden Kronprinsesse Marys hverdag.

»Hun står nok et sted deroppe og kigger ned på mig,« griner Simon, der skal læse et semesters jura i en by, han kun kendte fra danske tv-serier:

»Broen er awesome, men der stoppede min viden om Danmark så også. Og, nå jo, så er der selvfølgelig alle Mary-historierne fra de australske medier, hvor I mere eller mindre fremstilles som det perfekte eventyrland,« siger han.

»Men det er ikke kun eventyr, det er også good fun,« siger Simon.

»I introugen tog hele mentorgruppen os med på byvandringer, og vi så alle klassikerne: Nyhavn, Den lille havfrue, Papirøen and so on. Louise ville også vise mig, hvor hun plejer at tage hen i weekenderne, så vi har efterhånden haft et par ret vilde byture i Kødbyen,« griner han.

Der er også blevet tid til sensommerbarbecues på Louises terrasse og spontane cykelture rundt i de forskellige brokvarterer. Simon bor på Østerbro, der er hyggelig, men også lidt »posh,« så han sørger for at få set sig rundt omkring.

I det hele taget er Simons københavnske udveksling indtil videre gået meget smooth, som han siger. Han begyndte da også allerede tre uger inden studiestart sin assimilering med et treugers sprogkursus (i dag husker han kun få sætninger, fx hvordan man bestiller en øl), og med lidt hjælp fra sin mentor fik han løst et CPR-problem og andre praktiske ting.

»Nu har jeg også fået et sted at bo og – vigtigst af alt – en cykel, så hey, hvad kan gå galt?« siger Simon, der dog undrer sig over et træk hos danskerne: »I er meget sky. Når jeg spørger ’how are you’ i supermarkedet eller på en café, skal I altså ikke blive forskrækkede. Det er jo bare for at chit-chatte lidt.«