Milena Penkowa bryder tavsheden

Milena Penkowa har i efteråret fået den store tur rundt i mediemøllen. Den 37-årige hjerneforsker, som indtil december var ansat på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet, står anklaget for videnskabeligt snyd og fusk med forskningsmidler.

Københavns Universitet (KU) har tilbagebetalt omtrent to millioner kroner til IMK Almene Fond, som fonden mener, at Penkowa har brugt på uvedkommende ting som advokatregninger, rejser, middage og tøj.

Ifølge Politiken tvinger KU nu i al hemmelighed Penkowa til at tilbagebetale i hvert fald en del af den regning. Hvor stor en del det drejer sig om, vil hendes advokat ikke uddybe.

Hemmingsens uskyld

Politiken bringer i dagens udgave også et interview med Milena Penkowa, hvor hun bedyrer sin uskyld – i hvert fald i sagen om videnskabelig uredelighed.

»Det har mildest talt været svært at skulle lytte til så uhyrlige og usande påstande,« siger Penkowa i interviewet, hvor hun også afviser, at hun og rektor Ralf Hemmingsen har et personligt forhold, der skulle have hjulpet hendes karriere, som nogle har antydet.

LÆS: Universitetsavisens gennemgang af sagen.

»At man angriber ham i denne sag, kommer jeg aldrig til at forstå. Jeg er ikke private venner med Ralf Hemmingsen, der er en fantastisk leder og Københavns Universitets redning i det virvar af andre administratorer, der i øvrigt findes. Han er fuldstændig objektiv og fagligt funderet,« siger Penkowa til Politiken.

Svært at have 1.000 rotter på et sted

Penkowas doktordisputats blev i 2002 afvist med antydninger om uredelighed, hvilket to udenlandske forskere højst usædvanligt blev indkaldt for at vurdere. De to afviste uredelighedspåstandene, men de godkendte ikke disputatsen.

Herefter fik Penkowa muligheden for at genindlevere sin disputats, men valgte i stedet at indlevere en helt ny, som blev godkendt. Men spørgsmålet er, om forskerne har haft adgang til alt Penkowas forskningsmateriale, der angiveligt blandt andet skulle inkludere 1.000 rotter. Et antal, det senere er blevet betvivlet, at Penkowa har været i besiddelse af.

»De har af gode grunde ikke set de 1.000 rotter, for de to forskere kom først ind i billedet flere år efter, at jeg havde indleveret min disputats. Men de har haft adgang til alt det materiale, de ville se, og har svaret på en række specifikke spørgsmål fra universitetet,« siger Penkowa til Politiken.

Jalousi

Hun har imidlertid også skiftet forklaringer om, hvor rotterne i forsøget har befundet sig. Om forsøgene har fundet sted i København, i Barcelona, hvor hun havde en samarbejdspartner, eller i et privat firma.

»Du skaffer ikke bare 1.000 rotter på en gang. Nogle af dem var i København, nogle var i Barcelona og andre i firmaet,« lyder hendes forklaring i dag.

I interviewet antyder Milena Penkowa, hvordan sagen, trods hendes bedyrede uskyld, kan være opstået

»Hvis det er jalousi og misundelse, så er det meget trist. Alle kan komme og sige, at man har en mistanke til nogen (…) Når jeg ser tilbage, er der intet, jeg ville have gjort anderledes fagligt, videnskabeligt og sagligt. Men det er ikke gratis at stikke næsen frem.«

ser@adm.ku.dk