Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Milena Penkowa: »Det er ledelseskulturen, der er syg«

LÆREN AF PENKOWASAGEN - Hjerneforskeren Milena Penkowa føler sig ualmindeligt dårligt behandlet af sin tidligere arbejdsplads, Københavns Universitet. Hun forstår ikke, at ledelsen ser igennem fingre med, at fortrolige oplysninger om hendes sag blev lækket til pressen, og at hun dermed blev dømt på forhånd i offentligheden.

Der findes bunker af sager, hvor forskere kritiserer hinandens resultater og metoder, og det fyger med beskyldninger om uredelighed.

Det er heller ikke ualmindeligt, at det udvikler sig til personlige uoverensstemmelser modstanderne imellem, men ifølge den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, der i øjeblikket selv er ved at blive undersøgt for videnskabelig uredelighed, bliver konflikterne normalt løst internt.

Det er derfor også sjældent, at offentligheden får indblik i, hvad der foregår i forskningsverdenen, men sidste år havnende hun selv i stort set alle danske aviser og i tv, efter at Weekendavisen på baggrund af en intern redegørelse fra Penkowas daværende institutleder Albert Gjedde skrev om en mistanke mod den anerkendte og højtprofilerede hjerneforsker.

»Det eneste usædvanlige ved min sag er, at jeg er blevet sat i den offentlige gabestok i pressen og dømt på forhånd. Det er uhørt og uværdigt, at ledelsen på Københavns Universitet (KU) ser igennem fingre med, at min sag er blevet lækket til medierne, og at min retssikkerhed dermed er blevet krænket,« siger Milena Penkowa.

Hun mener derfor også, at der burde være foretaget en intern undersøgelse af, hvem der lækkede dokumenterne i hendes personalesag til medierne.

Universitetet dømmer på forhånd

Den 3. november i år holdt Københavns Universitet (KU) så en offentlig høring med titlen »Hvad har vi lært af Penkowa-sagen?«.

Hovedpersonen selv forstår ikke, at hun ikke var inviteret, eller hvorfor KU-ledelsen åbenbart har valgt at fælde dom over hende på forhånd.

»Det er grotesk at holde en høring om en sag, der slet ikke er afgjort endnu. KU agerer jo som om, at jeg allerede er blevet dømt for uredelighed,« siger Milena Penkowa.

Rektor havde i forbindelse med høringen nedsat et udvalg, der foreslår at indføre en såkaldt whistleblower-ordning eller måske ligefrem anmelde en mistanke om videnskabelig uredelighed eller dårlig praksis anonymt, men Penkowa er stor modstander af forslaget. Hun mener, at det i virkeligheden er ledelsen, der har svigtet sit ansvar.

»Problemet er, at alle går og anmelder alle, og en opfordring til stikkeri vil kun gøre det værre. Det er lettere at sparke til en, der allerede ligger ned, og der går derfor hurtig blodrus i den slags sager,« siger den tidligere hjerneforsker, der mener, at man i stedet burde stille krav til anmelder om, at vedkommende som minimum skal have forsøgt at udrede sagen først, og han/hun skal kunne dokumentere, at man ikke selv har part eller anden skjult agenda i sagen.

Ingen respekt for Ralf længere

Hun har derfor også mistet respekten for rektor Ralf Hemmingsen, som hun ellers støttede, da også han kom under beskydning i medierne med krav om, at han skulle træde tilbage.

»Ralf Hemmingsen var en god rektor, der stod fast, men han lod sig true af journalister og gik i panik, da han blev bange for at blive tvunget til at gå. Køen ved håndvasken er efterhånden meget lang, og det er rektor selv, som står forrest. Kulturen på KU bliver aldrig bedre, så længe lederne går mest op i at kunne blive på deres poster,« siger Penkowa.

Ifølge Penkowa er sagen mod hende således først og fremmest udtryk for en syg ledelseskultur på KU, og hun har derfor også valgt at medvirke som kilde i en debatbog om vilkårene på de danske universiteter, som journalisten Claes Lautrup er ved at skrive. Den tager udgangspunkt i en analyse af forholdene på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) på KU.

Milena Penkowa vil ikke fortælle, hvilke oplysninger hun har bidraget med til bogen, men hun nøjes med at konstatere, at der er et hav af niveauer og motiver i hendes sag, som ikke er kendt i offentligheden.

Ry kan ikke reddes

Milena Penkowa har erkendt, at hun er dømt i offentligheden, og at det ikke står til at ændre. Det blev således stort set ikke nævnt i medierne, da Rigsrevisionen konkluderede, at hun primært havde brugt fondsbevillingen fra IMK Almene Fond til forskning og udstyr, dog ikke alle til det helt specifikke formål, som hun oprindeligt søgte om.

KU tilbagebetalte alligevel 2,1 millioner kroner til fonden med henvisning til, at der var uoverensstemmelse med, hvad pengene oprindeligt var givet til, og hvad de var brugt på, og Milena Penkowa betalte mere end 250.000 kroner tilbage, som hun havde brugt på forskningsadvokater, men det fortryder hun i dag, da hun føler sig frikendt.

Det var også, fordi hun mente, at hun havde tabt på forhånd, at hun opgav at anke dommen for dokumentfalsk og underslæb.

»Jeg var alligevel kendt skyldig i offentligheden, og der var desuden meget økonomi i det. Havde jeg haft uanede mængder af penge, var det en helt anden sag,« siger hun.

Drømmer om at blive læge

Lige nu venter hun utålmodigt på afgørelsen fra Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed i de sager, der er indbragt omkring hendes forskning, men der ventes først en afklaring midt i 2012.

Ventetiden beskriver hun som enorm lang og belastende, og hun gør sig heller ikke længere nogen illusioner om, at en frifindelse vil ændre på offentlighedens dom over hende.

Men hun har brug for, at der bliver sat et punktum for at komme videre. Planen er, at hun vil arbejde som læge, og Sundhedsstyrelsen har givet hende dispensation til at opnå selvstændigt virke, når hun har gennemført 12 måneders klinisk virksomhed i Danmark ved en medicinsk og en kirurgisk afdeling, så nu leder hun efter en arbejdsgiver, der tør give hende chancen.

»De får verdens mest dedikerede medarbejder, som aldrig er syg,« forsikrer Milena Penkowa.

clba@adm.ku.dk

Seneste