31-årige Drude Fritzbøger Christensen venter på at corona giver hende mulighed for at komme videre i sit forskerliv.

Hun er stuck i Danmark, selv om hun har fået en bevilling af Villum Fonden på 2,42 millioner kroner til et forskningsprojekt i hotspots for kysterosion – altså det sted på en (sand)strand, som en storm særlig gerne vil tage en bid af – på Woods Hole Oceanographic Institution, der er et marint center i Massachusetts i USA.

»Jeg rejser derover, så snart det bliver muligt. Jeg skal være i Massachusetts i cirka to år, og jeg regner med, at jeg kan tage af sted fra Danmark i 2021, men begyndelsen på mit projekt er stadigvæk usikker på grund covid-19,« siger hun.

Drude Fritzbøger Christensen skal undersøge udviklingen af kystlinjer og årsager til erosions-hotspots. Adspurgt, om der ikke allerede er forsket så meget i det emne, at det kan blive svært at komme op med noget nyt, svarer hun:

»Nej, det er der desværre ikke. Ingen har lavet en dækkende model for kysterosion-hotspots. Man har selvfølgelig kendt til fænomenet i lang tid, men man mangler generelt data til at finde ud af, hvad de dominerede mekanismer ved kysterosionen er. Man mangler både data fra før, under og efter en storm for at kunne finde ud af, om det for eksempel kan være strandens og klitternes udformning eller områdets geologi, der gør, at en kraftig storm pludselig fjerner 200 meter strand på et bestemt sted,« siger Drude Fritzbøger Christensen.

»Når du står på en sandstrand og kigger op langs kysten, vil den måske se ensartet ud for dig, men når stormen kommer, vil den ikke resultere i lige stor erosion på hele strækningen. Kysten vil erodere, men i dag kan man ikke forudsige, hvorfor eller hvor erosionen, og det vil jeg gerne være med til at finde ud af og kunne lave en model for,« siger hun.

Hun har taget hele sin uddannelse som naturgeograf på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, og hun fik også sin ph.d. herfra, i september 2019. Hun specialiserede sig i kystprocesser allerede på sin bachelor.

Drude Fritzbøger Christensen regner med, at hun vil dukke op på sit gamle institut igen i løbet af foråret 2021. I mellemtiden er hun en tur omkring Aarhus Universitet for at arbejde med brugen af satellitbilleder til overvågning af naturen, mens hun venter på at kunne rejse til USA.

Hendes bevilling fra Villum Fondens postdoc-program støtter talentfulde, kvindelige forskere for at fastholde dem inden for den tekniske og naturvidenskabelige forskning.

Kvinderne modtager bevillingen på det tidspunkt i deres forskerkarriereforløb, hvor erfaringerne ellers viser, at relativt mange af dem opgiver forskningskarrieren.. På den måde håber Villum Fonden at være med til at fastholde kvindelige forskere med naturvidenskabelige kompetencer.

Bevillingen gør det muligt for hende at komme videre på et tidspunkt, hvor hun også selv oplever, at der ellers er en risiko for, at hun kunne være gået i stå.

»Jeg tør ikke at udtale mig om, hvorvidt jeg som kvinde vil have sværere ved at få en bevilling i forhold til mænd. Jeg håber ikke, det er tilfældet. Det er bare svært at få bevillinger, og derfor kunne jeg være røget ud af min forskerkarriere – men jeg tror ikke, det er fordi, jeg er kvinde,« siger hun.

Hun håber, at bevillingen og de muligheder, den giver hende, vil virke som et springbræt til flere bevillinger – og på længere sigt en fast stilling ved Københavns Universitet.

Selv har hun ikke børn, og det gør det nemmere for hende at flytte til for eksempel USA i et par år, men Villum Fondens postdoc-program gav i alt bevillinger til seks kvinder i denne omgang, og programmet er også sat i verden for at hjælpe kvindelige forskere på vej, efter de har fået børn.

»Jeg kunne fornemme, da jeg mødte de andre kvinder, hvoraf flere har fået børn, at det spiller en stor rolle for dem, at de får den her bevilling, fordi den tilgodeser, at de kan forske samtidig med at være mødre,« siger Drude Fritzbøger Christensen.

Drude Fritzbøger Christensen har i mange år dyrket klatring hos KSI/KU Studenteridræt, så det kan være, at du er stødt på hende der, hvis ikke du har mødt hende på campus.

Desuden har hun været i et praktikforløb hos Kystdirektoratet, og hun har holdt oplæg hos DANCORE, som er et dansk netværk for mennesker, der arbejder med kyst- og havmiljøer, hvor hun også har haft mulighed for at møde andre kystforskere, forvaltere og formidlere.

Hun fortæller, at hun siden folkeskolen har været generelt nysgerrig på naturen omkring os og  dertil har haft en interesse i at kunne spotte et problem og forsøge at løse det.

»Naturens kræfter er meget håndgribelige for alle, og det kan jeg godt lide. Det er stærke kræfter, der ændrer landskabet, som vi mennesker lever i, og jeg er interesseret i at prøve at forstå, hvordan naturen omformer det,« siger hun.

Du kan læse om Gender Policy fra Villum Fonden, hvis du gerne vil vide mere om postdoc-programmet.

Du kan også læse mere om kystforskning i et nummer af Geoviden, hvis du er interesseret i at få noget at vide om det forskningsområde, som Drude Fritzbøger Christensen har valgt at specialisere sig i.