Mindeord: Vladimir Berezin

Det lå ikke i kortene, at Vladimir Berezin skulle ende sine dage som professor ved Københavns Universitet. Han blev født i Moskva og fik sin universitetsuddannelse og ph.d.-grad i Dniepropetrovsk, Han blev Dr. Sci. fra universitetet i Leningrad og herefter professor i biokemi ved Dniepropetrovsk Universitet.

Berezin ønskede brændende at besøge laboratorier uden for Sovjetunionen, og derfor søgte han om tilladelse til at besøge et berømt laboratorium i USA, men fik afslag af de sovjetiske myndigheder. Til gengæld foreslog de ham at tage til København til Proteinlaboratoriet. Det sagde han ja tak til.

Han havde lært sig engelsk ved selvstudium, men i løbet af kort tid talte han sproget ubesværet og med et stort ordforråd. Derudover udviste han en usædvanlig flid og iderigdom. Efter ni måneder blev han kaldt hjem, men da muren faldt i 1989 genoptog han kontakten med Proteinlaboratoriet og kom få år senere tilbage som gæsteforsker betalt af en EU-bevilling.

Han arbejdede døgnet rundt og kunne altid findes på laboratoriet om søndagen. Han var fuld af ideer, altid venlig og hjælpsom og i øvrigt meget beskeden. Der gik ikke en dag uden spændende videnskabelige diskussioner afbrudt af hjertelige latteranfald.

Efter nogle år ved laboratoriet fik Berezin et lektorat, og senere blev han professor i regenerativ medicin. Vi var mange på laboratoriet, der blev venner med ham, og som i privatlivet oplevede ham dyrke sin anden store interesse, klavermusikken. Han havde et stort repertoire og spillede gerne på opfordring blandt andet yndlingskomponisterne Rachmaninov og Chopin.

På grund af hans forbindelser til den tidligere Østblok fik laboratoriet tilknyttet mange talentfulde, unge forskere fra disse egne, hvilket skabte et kreativt og spændende miljø. Vladimir Berezin er et lysende eksempel på, hvordan en indvandrer kan berige det danske samfund. Det er tungt for os alle nu at skulle undvære ham.

Berezin ydede det ypperste forskningsmæssigt og publicerede en lang række artikler i verdens førende tidsskrifter. Derudover stod han som opfinder på godt tyve patentansøgninger, og han fungerede som vejleder for adskillige speciale- og ph.d.-studerende. Målt med bibliometriske analyser lå han konstant blandt instituttets førende forskere.

Han døde søndag den 14. februar, 2016, 69 år gammel, som følge af en lungecancer.

uni-avis@adm.ku.dk