Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Mine medstuderende på KUA nedgør rengøringspersonalet

»Det er ikke alle, som har lyst til at tage en lang videregående uddannelse, hvilket mange studerende på KUA burde få øjnene op for,« skriver studerende Peter Bryld. Han siger, at hans medstuderende stigmatiserer, når de siger, det er uværdigt at efterlade festrengøring til rengøringspersonalet.

For et par uger siden var jeg involveret i en heftig debat på KUA’s Facebookgruppe. Det oprindelige opslag gav udtryk for harme over alt det svineri, som efterlades fra fredagsfester på KUA. Gangarealer og torvet bliver smurt ind i alkohol, glasskår og opkast, som først mandag bliver rengjort af personalet.

Debatstarteren var utilfreds med, at weekendaktive studerende på vej til de rene læsesale skal navigere igennem dette møg, som hensynsløst efterlades af fordrukne festaber. (Ak, at tænke sig det syn, man skal udstå hele weekenden!) Han mente, at de studerende selv burde rengøre senest lørdag formiddag, da »man ikke kan være bekendt,« at rengøringspersonalet om mandagen skal »stå med lorten,« som de hidtil har gjort.

Jeg svarede, at rengøringspersonalet »nok ikke har et problem med, at der foreligger rengøringsarbejde« – og slap dermed fanden løs.

I Facebooktråden stod jeg på den ene side, mens fem andre stod på den anden. Mine meddebattører (som aldrig var internt uenige) karakterisede efterladelsen af festrengøring som respektløs. Deres indlæg fik masser af likes – de to mest populære fik 155 og 63 styk. Mine pro-festrengøringsindlæg fik ingen. Øv bøv.

En elitær, stigmatiserende og undergravende holdning

Der er ingen tvivl om, at mine meddebattørers holdning er godhjertet. I diskussionen fremgår det tydeligt, at det er tanken om forkælede og respektløse unge mennesker, man opponerer mod. Det er ifølge meddebattørerne »egoistisk« at mene, at det er personalets arbejde at gøre rent, når nogen beruset splintrer en fyldt ølflaske ud over gulvet og blot drikker videre. Sådant arbejde, mener de, er »ud over det, man normalt forbinder med et rengøringsarbejde, både praktisk og etisk.«

Det er åbenlyst, at det er medmenneskelighed, der ligger til grund for deres holdning til festrengøring. Desværre er holdningen elitær, stigmatiserende og undergravende for fællesskabet.

Det implicerer en højere status for de studerende, at det skulle være bedre at studere end at gøre rent. Men det eneste nedværdigende er her, at nogle ser forskellig værdi i folk og deres beskæftigelse.

Rengøringsarbejde er ikke »uetisk« og er ikke en »lort«, som det beskrives i KUA-gruppen.
*

Campus Service oplyser mig på mail om, at KUA tilkøber ekstra rengøring fra det eksterne firma, som udfører arbejdet, når der er brug for det. De studerende burde selv rydde op, men hvis de ikke gør det, hyres personale til ekstra timers arbejde. Det er altså spild af penge, hvis KUA hensynsløst tilsvines – men, som jeg skrev i debatten, så er rengøringspersonalet næppe utilfreds med, at der er arbejde til dem.

Spild af penge, ja – uværdigt, nej

Det tankevækkende ved denne debat er, hvordan nogle studerende så selvfølgeligt og like-støttet kan karakterisere festrengøringen om mandagen som under personalets værdighed. Økonomisk spild nævnes, men bliver aldrig en del af selve debatten – økonomi nævnes slet ikke i det oprindelige opslag. Diskussionen gik altså alene på, om festrengøring med rimelighed kan efterlades til personalet. Det kan det ifølge debattørerne ikke, hvilket er en nedgørende holdning til rengøringspersonalets arbejde.

Det kan være spild af Københavns Universitets penge, at der skal udføres ekstra rengøring. Men det er ikke synd eller ydmygende for det personale, der skal rydde op efter fredagsbar – uanset hvor meget man har ladet hånt om personalets arbejde.

Hvis jeg beruset flår min skjorte af, så knapper flyver til alle sider, vil det så være ydmygende for skrædderen, som jeg hyrer til at reparere skjorten?

Ud fra debatten ser det dog ud til, at et stort antal studerende ville være uenige med mig i det synspunkt.

Men man kan ikke komme uden om, at hvis man partout finder festrengøring nedværdigende, så betragtes det som andenrangsarbejde. Men rengøringsarbejde er ikke »uetisk« og er ikke en »lort«, som det beskrives i KUA-gruppen. Kun hvis det anses som mindre værd end det, man selv bruger sit liv på, kan man have sådan en holdning.

Hvis jeg beruset flår min skjorte af, så knapper flyver til alle sider, vil det så være ydmygende for skrædderen, som jeg hyrer til at reparere skjorten? Hvis jeg med vilje tømmer en øl ud over min skjorte og derefter sender den til rens, vil det så være synd for renseriet? Nej, jeg vil blot være en idiot ved at spilde min penge.

Hvorfor skulle det være anderledes for rengøringspersonalet, når de gør rent efter hæmningsløs abefest? Når universitetets budget tages ud af billedet, som det jo var på Facebook, er den eneste forklaring på det uacceptable i festrengøringen, at det er andenrangsarbejde. En mere elementær elitær holdning skal man lede længe efter.

Ikke alle ønsker en lang videregående uddannelse

Når mine fem meddebattører kan høste hundreder af likes og uden skrupler proklamerer deres synspunkter offentligt, viser det tydeligt, at mange studerende har umådeligt svært ved at forstå, at andre mennesker kan have fundamentalt anderledes livssyn og værdisæt. De kan simpelthen ikke begribe, at det for nogle ikke er nedværdigende at tørre bræk og indtørret alkohol op efter andre, fordi de studerende selv ville føle sig nedgjort. Men der findes altså mange, som ville finde det dundrende kedsommeligt at sidde og læse akademiske tekster hele dagen, og som har det helt fint med praktisk arbejde, hvor man kan stemple ud og tage hjem og lave noget helt andet i fritiden.

Man skal heller ikke være taknemmelig for personalets arbejdsindsats. Det er en selvophøjende og fremmedgørende tilkendegivelse. Man er ikke taknemmelig for skrædderens reparation eller renseriets behandling. Man er kun taknemmelig, når nogen gør noget, som de ikke behøvede – som er selvopofrende. Men rengøringspersonalet ofrer sig ikke. De gør ikke rent, så de studerende har tid til at gøre det, som virkelig har værdi.

Det er muligvis ikke helt forkert, når jeg i debatten på Facebook kaldes for »arrogant og privilegieblind.« Men det er jeg måske ikke alene om at være.
*

Selv hvis en rengøringsarbejder faktisk hellere ville gøre noget andet med sit liv, så ændrer det ikke på, at de studerendes ikke burde antage det på forhånd. Ingen burde rammes af sådant et fremmedgørende blik. Det er en ond cirkel, når personalets arbejde anses som under deres værdighed. Måske vil de selv begynde at se det sådan, hvilket medfører skamfølelse ved et arbejde, som ellers er berettiget på lige fod med et universitetsstudium.

En studerende spørger mig hånende i debatten, om jeg »nogensinde har haft et job? Sådant et lavtlønnet, ufaglært, meget lidt prestigefyldt job?« Så ville jeg nemlig kunne forstå deres holdning. Jeg kan fortælle, at det har jeg – og det værste var at møde mennesker, der ville beskrive mit arbejde på den måde. Nogle mennesker værdsætter andre ting end høj løn og prestige, hvilket det måske er svært at forstå på KUA. (Hvor stammer ideen om forskellige erhvervs »prestige« i øvrigt fra?)

De studerende burde møde rengøringspersonalet (og alle andre mennesker) med anerkendelse og oprigtig respekt. Vi lever i en demokratisk velfærdsstat, hvor folk har de bedste muligheder for at ændre deres livssituation, hvis de ønsker det. At møde personalet med antagelsen om, at de hellere ville lave noget andet, men bare ikke evner det, er dybt opsplittende og stigmatiserende. Det fratager dem deres menneskelige værdighed og autonomi og danner et kunstigt socialt skel.

Man udviser oprigtig respekt, hvis man formoder, at andre lever et liv i overensstemmelse med deres egne værdier og mål. Det er ikke alle, som har lyst til at tage en lang videregående uddannelse, hvilket mange studerende på KUA burde få øjnene op for.

Det er noget af en løftet pegefinger, jeg her kommer med, så det er muligvis ikke helt forkert, når jeg i debatten på Facebook kaldes for »arrogant og privilegieblind.« Men det er jeg måske ikke alene om at være.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste