Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Minister åbner motorvej for fremtidens fremmedsprog

SPROG - Hvordan er de fremtidige behov for fremmedsprogskompetencer i Danmark? Er engelsk nok, eller skal vi beherske flere sprog? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret til debatmøde om national sprogstrategi.

»Når man kører på motorvejen i Tyskland, møder man med jævne mellemrum store vejskilte, hvor der står: Reisen, nicht rasen. Det er en venlig påmindelse om, at man skal tænke sig om i trafikken og ikke bare træde speederen i bund,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i sin åbningstale til debatmødet om sprog.

I takt med at den globale økonomis centrum forskydes fra Vesten, må små åbne økonomier som Danmark grundigt overveje deres prioriteringer i forhold til sprog- og kulturkompetencer, mener ministeren.

Fremtidens sprogstrategi

Fagforbundet Kommunikation & Sprog havde samlet en fuld sal af folk fra uddannelsessektoren til to paneldebatter.

Videnskabsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til fremtidens strategi på fremmedsprogsområdet. Formålet med dagens møde var, at deltagerne skulle kommentere og inspirere denne arbejdsgruppe.

Ministerens budskab om at gennemtænke sprogkompetencernes fødekæde fra folkeskole til færdiguddannet blev gennemført i to heats, først med fokus på barrierer af økonomisk eller anden art og så med forslag til konkret indhold i en fremtidig strategi.

De evige syndebukke

Jens Erik Mogensen, institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved KU, var en af paneldeltagerne og nævnte indledningsvist universitetssektorens to evige syndebukke: tid og penge.

Manglen på begge er en uundgåelig barriere for en succesfuld fremmedsprogspolitik, sagde institutlederen, som dog også greb i egen barm:

»Vi kunne genindføre sprogkrav blandt forskellige videregående uddannelsers optagelseskrav, for eksempel på litteraturhistorie og filosofi. Interne strukturelle forhindringer mellem institutter, fakulteter og institutioner er også et sted, vi selv kan gøre noget, og hvor KU faktisk er i gang med processer, der skal forbedre mulighederne for blandt andet udlandsophold.«

Fremmedsprogenes fødekæde

Hvis fremmedsprog indgår i de obligatoriske optagelseskrav på flere universitetsuddannelser, mener Jens Erik Mogensen, at sammenhængen med gymnasieskolens sprogundervisning, hvor under tre procent af en årgang i dette skoleår har valgt tre sprog, vil blive styrket.

I det hele taget pegede han og de tre øvrige paneldeltagere, repræsentanter fra henholdsvis Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening og en pædagogisk konsulent, at styrkelsen af fremmedsprogenes fødekæde gennem tidligere sprogundervisning og forøgelse af sprogfagenes status er centrale betingelser for at overvinde barriererne.

X Factor-generationen

Alex Klinge, institutleder på Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi ved CBS, der sad i dagens andet panel, betonede nødvendigheden af at indskrive forslagene i den sammenhæng og verden, som nutidens unge lever i:

»Den røde stregs pædagogik virker ikke i en X Factor-virkelighed, hvor unge forventer at blive opdaget for noget iboende i dem. I stedet skal vi få de unges livsprojekter til at indeholde sprog- og kulturkompetencer, hvilket vil være helt naturligt i en verden, hvor Danmark ganske vist kommer ud i verden, men hvor verden hyppigere kommer ind i Danmark.«

Deltag selv i debatten om en strategi for fremmedsprog

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Seneste