Minister kører efter seks år gammelt kort uden at se ud af forruden

Lad det være sagt med det samme: statistikkerne for dimittendarbejdsløshed er nogle af de fineste statistikker vi har. De er som noget nyt baseret på de enkelt uddannelser, og jeg har selv været med til at kommentere dem. Tallene fejlerne ikke noget.

Men når ministeren siger, at hun har statistikker for de sidste 10 år, så tager hun fejl, og det bliver kun være, når Jannik Schack, der er politisk chef i uddannelsestænketanken Dea, siger til Politiken, at Universiteterne ikke har vist vilje til at gøre noget ved ledigheden. Det kan tallene faktisk ikke sige noget om. De statistikker siger alene noget om den indsats, som Universiteterne har lagt i perioden fra 1998 til 2008, altså for 16 til 6 år tilbage i tiden. Det kræver en forklaring:

De ‘aktuelle’ ledighedsstatistikker, som ministeren har til sin rådighed, bygger i senest mulige version på tal for dimittender tilbage fra 2012 og 2013. Altså et-to år tilbage i tiden. Det kan ikke blive bedre. Udfordringen kommer, når vi ser på, hvilken indsats en dimittend skal lægge for at komme i job.

Det tager i gennemsnit 6-18 måneder at lægge den rette indsats for at komme i job. Det vil sige, at tallene altså afspejler en skæv ledighedsstatistik for dem, som først begynder på at lægge indsatsen for at komme i job, efter at de er dimitterede. Så de seneste tal afspejler altså en indsats lagt op til fire år tilbage i tiden. Dertil kommer, at hvis Universiteterne skal have en chance for at påvirke de studerendes indsats, som det fx er sket i forbindelse med studiefremdriftsreformen, så tager den indsats mindst to år at implementere.

Med andre ord: De statistikker som ministeren har til rådighed nu, kan alene sige noget om den indsats, der blev lagt på universiteterne fra før 2009. Altså fra lige omkring det tidpunkt, hvor universitetsloven fra 2007 fik effekt. Siden da har universiteterne gjort adskillige indsatser med specialkontrakter, intensiveret vejledningsindsatser, og mange andre initiativer, som ikke afspejler sig noget sted i hendes statistikker.

Så kære Minister, jeg kan ikke have noget imod, at du har en holdning til om du gerne så færre studerende på Humaniora. Det er din ret til at have en holdning. Men jeg har noget imod, at du ikke ser ud af forruden, efter hvad der rent faktisk foregår på universiteterne, og i stedet insisterer på at navigere efter en gps med forældet kort, der ikke har været opdateret i seks år.

Trafikpropper og rundkørsler er ikke der, hvor du tror, de er. 91 procent af de studerende på Humaniora, som har gjort som vi har sagt, de skulle, er kommet i job inden for tre måneder. Sådan har det været for alle dimittenderne fra 2001-2011 på alle uddannelser. Det har vi tal for i Kandidatundersøgelsen 2013.

Indsatsen med at få endnu flere af de studerende til at lægge den rigtige indsats for at komme hurtigt i job, er ikke et spørgsmål om det rette studium, det er et spørgsmål om, hvilken indsats den enkelte gør sig undervejs, og med Humanioras 2016 strategi er vi i fuld gang med at implementere en indsats, som du først vil kunne se i dine tabeller i 2021.

Så i stedet for at kigge ned, så kom ud og se hvad vi gør allerede nu. Så kan du træffe en beslutning om hvordan du vil spare penge på et oplyst grundlag.

Indlægget er opdateret 29.09.14. Det er 91 procent – og ikke 93 procent som skrevet i den oprindelige version – af de studerende på Humaniora, der er kommet i job inden for tre måneder.

uni-avisen@adm.ku.dk