Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Minister: KU må selv betale reform-omkostninger til øget administration

SERVICENIVEAU - Fremdriftsreformen vil bringe administrationen i knæ, mener universitetets HK-fællestillidsrepræsentant. KU må finde ressourcerne i egenkapitalen, siger Morten Østergaard.

Stormøder, happenings, talrige læserbreve og ikke mindst en 9.000-mand stor demonstration på Frue Plads.

Det har i allerhøjeste grad været de studerendes protester, der har defineret den både omfattende og ophedede debat om fremdriftsreformen, der præger Københavns Universitet disse dage.

Men reformen skaber også stor bekymring andre steder på universitetet. KU’s administrative personale frygter nemlig, at reformens ændringer vil medføre hvad universitetets HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand i et debatindlæg på uniavisen.dk har kaldt en »administrativ katastrofe.«

For ifølge Ingrid Kryhlmand vil reformen nemlig resultere i et voldsomt forøget pres på KU-administrationen.

»Når tiltagene træder i kraft, vil der være et stort antal studerende, der skal søge dispensation for at få lov til at rejse, for at få lov til at forske og så videre. Dertil kommer de nye opgaver – om det så bliver på institut- eller fakultetsniveau – i forbindelse med den automatiske eksamens­tilmelding.«

’Det kommer til at gå ud over de studerende’

Med de ressourcer, der i dag er til rådighed, vil administrationen ikke kunne løfte de nye opgaver tilfredsstillende, mener Ingrid Kryhlmand:

»Oveni alle de opgaver vi i forvejen kæmper med at løfte på et universitet med vokseværk, vil fremdriftsreformen kræve en masse administrative muskler lokalt på universiteterne. Men samtidig fastholder regeringen spareplanen på det administrative område.«

Og det vil få negative konsekvenser for KU’s serviceniveau, mener Ingrid Kryhlmand:

»Spidsbelastningen kommer til at gå ud over de studerende. I Uniavisen har man tidligere kunnet læse om frustrerede studerende, der oplever at administrationen er for langsom. Den situation vil forværres, når vi skal løse flere opgaver med færre ressourcer.«

Derfor frygter Ingrid Kryhlmand også for sine kollegers arbejdsforhold:

»Vi vil se endnu flere, der går ned med stress, og vi vil opleve at ansatte i administrationen forlader KU på grund af et utilstedeligt arbejdsmiljø.«

Ansatte og ledelse i fælles fodslag

Ingrid Kryhlmands bekymring deles af KU’s ledelse. Det fremgår eksempelvis tydeligt af KU’s høringsvar til den kommende reform. Her udtrykker universitetet blandt andet bekymring om, hvorvidt det overhovedet er muligt, at gøre administrationen klar til at håndtere de mange, nye opgaver i tide. KU skriver blandt andet:

»Hele processen omkring studiefremdriftsreformen er yderst forceret, og manglen på overgangsordninger medfører en overhængende risiko for, at det rent praktisk ikke vil kunne lade sig gøre at nå at implementere de nye tiltag.«

Der vil ikke være tid, mener KU, til at »sikre nødvendig involvering af de berørte parter, at få foretaget de nødvendige ændringer i studieordninger og tilsvarende understøttende ændringer i de administrative systemer, samt at få informeret og vejledt de studerende om reformen og den konkrete betydning, den har for deres studieforløb. Der vil derfor være studerende, som risikerer at opleve negative konsekvenser på baggrund af dette.«

Østergaard: ’Sidst jeg så efter var KU’s egenkapital stor’

I høringssvaret anmoder KU – på linje med Danske Universiteters samlede udmelding – om at man træffer beslutning om en overgangsfase, hvor reformens initiativer indføres lidt efter lidt.

Det skal universiteterne imidlertid ikke gøre sig forhåbninger om, hvis man skal tro uddannelsesminister Morten Østergaard:
»Universiteterne har selv bedt politikerne om at skærpe deres forpligtigelser til at nedsætte gennemførselstiden, og det er nu blevet vedtaget gennem en politisk beslutningsproces,« siger han.

Den radikale minister erklærer sig også uenig i, at universiteterne skulle have for begrænsede ressourcer til at løfte de administrative opgaver, der følger med reformens implementering.

»Sidst jeg så efter, så have universiteterne – og ikke mindst KU – en stor egenkapital, som de kan vælge at bruge på at styrke administrationen,« siger Morten Østergaard.

Han afviser således også, at regeringen har et ansvar for de negative konsekvenser, som reformen kan få for det administrative serviceniveau.

»Der vil komme flere administrative opgaver. Men at vi sætter krav til at universiteterne forbedrer servicen for de studerende, dét synes jeg på ingen måde er usundt.«

Og et universitet som KU mangler ikke midler ikke til løfte opgaven?

»Nej, det mener jeg ikke.«

Den udlægning kan KU’s økonomidirektør Jørgen Honoré imidlertid slet ikke genkende. Tværtimod mener han, at det er i direkte modstrid med ministerens tidligere udmeldinger:

»Minister Morten Østergaards forslag om at bruge af egenkapitalen er i strid med at ministeriet tidligere har pålagt os besparelser på administration, som også gælder 2014 og de følgende år, så hans forslag kan slet ikke bruges.«

nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste