Ministerium afviser utidig indblanding i sag om topforskere

Da Politiken i slutningen af maj oprullede konflikten mellem Københavns Universitet og fem topforskere fra Statens Naturhistoriske Museum, kom det frem, at sagen har været vendt ikke bare på de berørte universiteter, men også dybt inde i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Mens forskerne – herunder den verdensberømte dna-forsker Eske Willerslev og geologen Minik Rosing – overvejede at flytte til Syddansk Universitet som en direkte konsekvens af Københavns Universitets planer om at fusionere Statens Naturhistoriske Museum med Biologisk Institut, skrev departementschefen Agnete Gersing den 9. april en mail til Syddansk Universitets rektor og bestyrelsesformand. Det viser en aktindsigt, som Uniavisen har fået, efter at Politiken først havde refereret mailen.

Agnete Gersing skrev til Syddansk Universitet, at det var »førsteprioriteten«, at de fem forskningsgrupper skulle blive på Københavns Universitet og tilføjede:

»I det lys vil jeg bede jer om at vente med at gå videre med sagen, indtil I hører andet.«

Spørgsmålet er, hvorfor ministeriet overhovedet blandede sig? Og med hvilken ret?

Ifølge Gersing er svaret, at det gjorde ministeriet ikke. Hun siger, at Syddansk Universitet selv kontaktede ministeriet og forklarede, at de havde fået et mandat fra bestyrelsen til at give de fem forskere fra København et samlet tilbud.

Ikke fordi de ville stjæle dem fra Københavns Universitet, men fordi de var bekymrede for, at topforskerne – nogle af de mest citerede i Danmark, hvis ikke i verden – ville forlade landet.

Hovedprioriteten for os har været at fastholde forskerne i Danmark.

Agnete Gersing, departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) sagde til Politiken, var det en bekymring, ministeriet delte:

»Da det virkede, som om der var gået hårdknude i sagen, mente vi i ministeriet, at vi kunne have en mæglerrolle,« sagde han.

Men Agnete Gersing afviser i dag, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har været med til at bestemme, hvor i Danmark forskerne er havnet.

»Vi har med det samme gjort klart både over for SDU, over for KU og over for forskerne, at de selv må bestemme, hvor de vil være. Det kunne vi aldrig finde på at blande os i,« siger hun.

»Den her sag er usædvanlig, fordi det er nogle ret store forskningsgrupper, og for nogles vedkommende har de større laboratoriefaciliteter, som ikke ville være nogen lille sag at flytte. Vi har sagt, vi ikke vil sætte foden ned for noget, og hvis de hellere vil være på SDU, så må de gerne det. Men hvis man kunne finde en god løsning på KU, så var alle – vi, SDU og KU – enige om, at det ville være mest hensigtsmæssigt.«

Kan man ikke mene, at det er et indgreb i den akademiske frihed, når ministeriet går ind i sådanne sager?

»Nej, det ville være fuldstændig forfejlet. Vi har på intet tidspunkt haft stærke meninger om, hvor de pågældende forskere skulle være. Vi har fra starten sagt meget klart til forskerne, til SDU og til KU, at det er helt op til forskerne, hvor de har lyst til at være. Der er heller ikke noget som helst, der har tvunget de pågældende forskere til at blive på KU.«

SDU ville ikke indgå i konkurrence

Uniavisen har kontaktet Syddansk Universitet for at høre deres side af sagen, men via deres pressetjeneste afviser de at kommentere.

I en mail fra den 10. april, som Uniavisen har fået aktindsigt i, bekræftede universitetets bestyrelsesformand Niels Thorborg dog, at universitetet ikke aktivt forsøgte at kapre forskerne i en konkurrence med Københavns Universitet.

I det lys vil jeg bede jer om at vente med at gå videre med sagen, indtil I hører andet.

Agnete Gersing, departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet, til SDU’s rektor og bestyrelsesformand

»Jeg kan bekræfte, at SDU ikke vil indgå i en konkurrence med KU om at fastholde forskergrupperne i Danmark. Hvis KU kan nå til enighed med grupperne, er der ingen grund til, at SDU forsøger at fastholde dem. Vores prioritet er at sikre, at grupperne bliver i Danmark,« skrev bestyrelsesformand Niels Thorborg som svar på departementschef Agnete Gersings henvendelse dagen forinden.

7. juni skrev Weekendavisen i en gennemgang af sagen, at forskerne var to dage fra at sige ja til et tilbud fra Syddansk Universitet. Men ifølge Agnete Gersing har ministeriet fået bekræftet, at det fynske universitet ikke nåede at fremsætte et endeligt tilbud til forskerne, efter at ledelsen havde fået mandatet fra bestyrelsen.

Også det har Uniavisen spurgt SDU om, men de har altså ikke ønsket at kommentere sagen.

I en mail fra 1. maj til Ulla Wewer, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, skrev Anders Johannes Hansen, tidligere forskningschef på Statens Naturhistoriske Museum, dog, at der faktisk forelå en samlet aftale med SDU inden den 8. april:

»1. april besluttede en enig bestyrelse på SDU at oprette et nyt institut i København. De er villige til at investere 1 mia. over 15 år i det nye institut.«

Hvorefter han lidt længere nede tilføjede:

»Planen var at [uge 15] skulle have været brugt til at få de sidste detaljer på plads, så alt var afklaret i slutningen af ugen. Som bekendt valgte sektionerne efter samtaler med departementet og SDU d. 9/4 at sætte alle forhandlinger med SDU på pause for at have fred til at diskutere en løsning med KU, og dette er blevet overholdt fra alle parter. Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at der foreligger en konkret løsning, hvor SDU opretter et institut i København,« skrev han, »på vegne af de fem forskningssektioner«.

Afviser topforskers indflydelse

Ministeriet kommunikerede undervejs i forløbet ikke kun med universiteterne, men også direkte med forskerne fra Statens Naturhistoriske Museum.

Den 5. april modtog Tommy Ahlers en mail fra Eske Willerslev, hvor dna-forskeren fortæller, at han var på vej til at flytte sin forskning til Cambridge, »da SDU kom med et fantastisk tilbud«: De tilbød, at Willerslevs GeoGenetics-center og de fire øvrige forskningsgrupper fra Statens Naturhistoriske Museum kunne etablere sig i København under Syddansk Universitet.

»Det vil jeg meget gerne. Hvis dette tilbud ikke var kommet var jeg rykket til Cambridge. Alle 5 grupper er super glade for det tilbud SDU er kommet med og ikke kun jeg men flere af de andre  var på vej ud af Danmark. Det er vi ikke nu grundet SDUs løsning,« skrev Eske Willerslev  i mailen til Tommy Ahlers.

Vi har på intet tidspunkt haft stærke meninger om, hvor de pågældende forskere skulle være.

Agnete Gersing, departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Den 8. april sendte Willerslev en ny mail til ministeren, hvori han oplyser, at han er blevet ringet op af bestyrelsesformanden på Københavns Universitet, Mads Krogsgaard Thomsen, som ifølge Willerslev siger til ham, at en flytning til SDU ville være et »brud på den danske tradition,« og at Tommy Ahlers og Agnete Gersing anser en eventuel overflytning af Willerslevs forskning for »uacceptabel«.

Willerslev skriver videre, at det i udlandet er helt almindeligt, at forskningsgrupper flytter rundt mellem et lands universiteter: »Her virker almindelige markedskræfter. Jeg ville også mene, at de danske universiteter ville være en af de få brancher i Danmark, hvis ikke den eneste, hvor dette ikke ville være gældende,« skriver han.

Uniavisen har ikke kunnet få et interview med Mads Krogsgaard Thomsen, der som svar på avisens skriftlige spørgsmål har sendt en kort erklæring om, at det er universitetets rektorat, der udtaler sig i sagen. »Det er klart, at jeg som bestyrelsesformand synes, det er en dårlig ide, at topforskere ønsker at forlade universitetet på grund af en lokal fusion. Men der er mange eksempler på, at forskere skifter f.eks. til et universitet i udlandet eller herhjemme,« skriver Krogsgaard Thomsen.

Den 9. april – dagen efter modtagelsen af mailen fra Eske Willerslev – bad Agnete Gersing Syddansk Universitet om »at vente med at gå videre med sagen«.

Departementschefen afviser dog, at Willerslevs henvendelser havde noget at gøre med ministeriets henvendelse til Syddansk Universitet.

»Det var SDU, der kontaktede os, for at informere os om de forhandlinger, der foregik. Vi havde et møde med dem den 4. april. Det var, mens vi var til det årlige Uddannelses- og forskningsmøde. Så vendte jeg det med Henrik Wegener (Københavns Universitets rektor, red.) dagen efter. Her aftalte vi at snakkes nærmere ved den ottende. Så fik ministeren en mail fra Eske, hvor jeg ringede til ham med det samme, fordi der var nogle misforståelser. Det fremgår af den mail, at nogle i ministeriet skulle have sagt, at det var uacceptabelt, at de ville flytte. Det er helt forkert. Det har vi aldrig sagt. Og det kunne vi aldrig finde på.«

Så Eske Willerslevs mail havde ingen indflydelse på jeres ageren?

»Nej.«

Hvad mener du overordnet om løsningen på konflikten?

»Vi glæder os over, at der er fundet en løsning. Og hovedprioriteten for os har været at fastholde forskerne i Danmark.«

Er det bedre, end hvis de var endt på SDU?

»Det har jeg ingen mening om. Vi glæder os over, at der er fundet en løsning.«