Mission impossible: Jagten på tilhængere af universitetsbesparelser

Nu er der efterhånden blevet vendt en del kalenderblade, siden regeringen fremlagde en plan for, hvordan den vil få landets økonomi tilbage på sporet.

Og i den tid, der er gået, har den såkaldte genopretningsplan, eller spareplan, ikke ligefrem fået en blid medfart.

Mange stemmer på Københavns Universitet – rektor inklusive – kalder planen (der for universiteterne betyder besparelser i størrelsesordenen 2,3 mia. kroner) en nedrivningsplan.

Det har fået Universitetsavisens redaktion til at tænke over, om der mon findes mennesker andre steder på landkortet, der synes det er en god idé at spare på uddannelse?

DI: Man skal ikke lade en god krise gå til spilde

Med en erindring om, at DI – Organisation for Erhvervslivet har hilst planen velkommen og kaldt den nødvendig, lægger jeg ud med at give Lars Goldschmidt, direktør i DI, et kald.

»Det er nødvendigt, at der gennemføres besparelser. Men forskning er ikke det rigtige sted at spare. Jeg mener faktisk slet ikke, at uddannelse og forskning skal ses som et forbrug. Det er en investering, der tværtimod kan være en vej ud af den krise, vi befinder os i, så vi skulle måske investere endnu mere,« lyder det i den anden ende af røret.

Er der slet ikke noget positivt at sige om besparelserne?

»Helt generelt gælder det for en virksomhed, at pulserende bevillinger, der går op og ned, faktisk er bedre end konstant stigende. En krise giver perspektiv, og den kan være anledning til at få ryddet op. Det bliver mere indlysende, at man ikke kan alt, og at man må prioritere.«

»For universiteterne kan det for eksempel åbne for en diskussion om, hvordan og om de helt små fag skal fortsætte. Man skal ikke lade en god krise gå til spilde. Når nu vi er i situationen, skal vi sørge for at bruge den konstruktivt. Men det er selvfølgelig klart, at hvis nedskæringerne er for brutale, kan det aldrig være godt.«

Kandidat: Ingen kan tage besparelserne seriøst

Jeg leder videre efter besparelsesfortalere hos vor tids svar på oraklet i Delfi – Facebook. Der går ikke mange sekunder, før en af mine venner – en nyslået kandidat – kommer mig til undsætning.

»Det er ikke negativt, at der spares på universitetsområdet,« skriver hun, »Jeg er færdiguddannet, og nu kan jeg være ligeglad med alle andre, som skal uddanne sig. Punktum.«

Ironien driver, så jeg ringer hende op og beder hende uddybe sit synspunkt. Det viser sig, at det ikke kun er af egoistiske årsager, hun mener, der lige så godt kan blive sparet på uddannelse:

»Asien overtager alligevel verdensøkonomien. Regeringen har nok tænkt, at det er unødvendigt at holde Danmark på pinebænken og trække det i langdrag?«

Da jeg påpeger hendes ironiske tone, lyder svaret: »Jamen. Der er jo ingen, der kan tage de besparelser seriøst.«

DEA: Spareplan harmonerer ikke med globale udfordringer

Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, nævner også Asien, da jeg i min videre jagt har fået fat på hende.

»De globale udfordringer, Danmark står over for, harmonerer ikke med nedskæringer på uddannelsesområdet. Lande i Asien er meget konkurrencedygtige på arbejdskraft og pris, og når vi kommer om på den anden side af krisen, har de lande formentlig ikke kun en prismæssig tete, men de vil rent faktisk også være klogere end os, fordi de investerer så meget i forskning, hvor vi sparer,« siger hun.

Hvis hun skal tvinges til at pege på noget positivt, bliver det – som Lars Goldschmidt – en ny tilgang til virksomhedsledelse. Stina Vrang Elias mener, at et sparekrav giver anledning til at sørge for, at man som virksomhed står med den stærkeste opstilling.

»En krise kan lægge et pres på ledere, sådan at de bliver tvunget til at kigge på deres organisation. Og det er altid sundt. Men jeg vil gerne understrege, at det er en meget uklog strategi for et hvilket som helst samfund at skære ned på uddannelse og forskning,« slutter hun.

Ældresagen: Økonomer uden grænser

Når der skal spares på et område, så freder det nok andre områder, tænker jeg, og ifølge den logik kan der være andre udsatte grupper, der måske sætter pris på universiteternes nedskæringer. Jeg giver derfor Bjarne Hastrup, direktør og medstifter af Ældresagen, et opkald og får hans syn på sagen:

»Sådan ser vi slet ikke på det,« lyder det fra Bjarne Hastrup, der slet ikke mener, at det forbedrer krisen at spare, men tværtimod forværrer den.

»Jeg ville i stedet bruge flere penge på forskning. Det kan være en del af løsningen,« siger han.

»Mange økonomer har den opfattelse, at vi hurtigt skal følge EU-kommissionens regler om budgetunderskud. Jeg hører til dem, som synes, at det er for hårde krav under en økonomisk krise,« mener Bjarne Hastrup.

Ifølge EU’s budgetregler må et land højst have et underskud på tre procent af BNP. Det forventes, at Danmarks underskud i 2010 vil være på 5,4 procent, og EU-kommissionen anbefaler, at vi i 2013 har fået sænket underskuddet, sådan at vi overholder dette såkaldte konvergenskrav.

Regeringens konvergensprogram viser dog, at hvis vi ikke foretager nogle spareinitiativer, så vil det offentlige underskud falde til 3,1 procent i 2013 og 2,3 procent året efter. Desuden kan Danmark – i modsætning til eurolandene – ikke straffes, hvis vi ikke skulle leve op til anbefalingerne.

At der fra de økonomiske vismænd er kommet en ekstra anbefaling om, at der oveni skal være overskud på budgettet, synes Bjarne Hastrup, er for meget.

»Det er ikke læger uden grænser; det er økonomer uden grænser.«

Bjarne Hastrup, der også er ansat som ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, har en stor del udenlandske studerende, og han gør også opmærksom på vigtigheden af, at Danmark er attraktivt for dygtige forskere.

»Ikke bare for de danske, men også for de udenlandske. De skaffer penge til landet. Det har de vist lige glemt at tænke på.«

Vismænd: Uddannelse er næppe løsningen

I de økonomiske vismænds nye rapport fra juni måned er der ikke beregninger for, hvordan forskning påvirker samfundsøkonomien, men vismændene vurderer, at et øget uddannelsesniveau – under optimistiske antagelser – kan have en holdbarhedseffekt på 0,9 procent af BNP. Det svarer til samme holdbarhedseffekt, som hvis efterlønnen afskaffes i 2013.

Vismændene understreger dog, at det er forbundet med en betydelig usikkerhed at fastlægge effekten af en øget uddannelsesindsats, og at uddannelse »næppe er løsningen« på Danmarks økonomiske problemer.

Hvis det øgede uddannelsesniveau ikke medfører en større aktivitet på arbejdsmarkedet, eller hvis de ekstra personer, der uddannes, er dyrere at uddanne end gennemsnittet for de nuværende studerende, så mener vismændene, at der er en risiko for, at problemet i stedet forværres.

AC: Selv i krisetider må vi investere i uddannelse

Dog har andre økonomer og flere fagforeninger ytret deres uenighed med vismændene. Akademikernes Centralorganisation, AC, mener ikke, at rapportens beregninger tager højde for, at hvis uddannelsesniveauet ikke hæves, så vil Danmark miste konkurrencekraft og dermed arbejdspladser med en forværring af de offentlige finanser til følge.

AC mener, at hvis status quo for det danske uddannelsesniveau opretholdes, så vil det betyde et fald i beskæftigelsen, og de gør opmærksom på, at vi frem mod 2019 vil mangle cirka 105.000 personer med en videregående uddannelse.

»Der er således udvalgte områder, hvor det er meget vanskeligt at spare sig til bedre offentlige finanser. Højere uddannelsesniveau er en af de indsatser, hvor der selv i krisetider må tænkes offensivt i forhold til investeringer,« skriver AC i deres kommentar til vismændenes rapport.

Sagen uopklaret

Om det i kroner og ører kan betale sig at spare på uddannelse, hersker der altså ikke fuldstændig enighed om. Og så længe vi ikke kan se ind i fremtiden, er det eneste sikre, at ingen kan vide det med sikkerhed.

Hvad angår missionen om at samle et kor af stemmer, der taler positivt om besparelserne på universitetsområdet, er det ikke lykkedes i denne omgang. Sagen må altså indtil videre arkiveres som uopklaret – måske er den endda umulig.

Sandheden er derude …

uni-avis@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.