Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Mod en bæredygtig maskulinitet

Universitetets kønsforskere holdt international konference om køn, klima og bæredygtighed lige i halen på KU's store klimakongres. Juraprofessor Hanne Petersen var en af talerne, og vi har spurgt hende hvorfor kønsforskerne nu også blander sig i klimakoret

Hvad har køn og klima med hinanden at gøre?

»Vældigt meget. Jeg deltog i KU’s store klimakonference hvor der kun var dårlige nyheder fra naturvidenskaberne. Det betyder at de gode nyheder skal komme fra samfundsvidenskaberne, og når de alvorlige advarsler og meget stærke bekymringer fra de naturvidenskabelige forskere skal omdannes og implementeres af politikere og socialvidenskabsfolk, så bliver kønsaspektet væsentligt. Vi står over for meget store livsstilsændringer der vil berøre os alle, men ikke på samme måde fordi mænds og kvinders livsstil fortsat er forskellig. Det mest kendte eksempel er transportområdet der er ‘kønnet’ sådan at den kollektive transport fortrinsvis bruges af kvinder, og den private transport – både fly- og biltrafik – primært er mændenes domæne.«

Kvinder er økotrafikanter og mænd er egotrafikanter?

»Mænd benytter sig af de dyreste transportmidler, og alle udmeldinger varsler at der virkelig skal ske noget på det område, senest var en række nordiske ministre ude og anlægge et ligestillingsperspektiv på klima- og transportområdet. Det var opløftende at høre Lord Stern (indflydelsesrig klima-økonom, red.) sige på konferencen at han er mere optimistisk nu end for to år siden fordi han ser udsigt til sociale forandringer.

»Naturvidenskaben taler om tipping points: hvad sker der når naturen udvikler sig på en sådan måde at konsekvenserne bliver helt uoverskuelige? På kongressen talte man også om sociale tipping points: der kan ske nogle meget hurtige bevidsthedsændringer, og forbrugernes valoriseringer af status og hensigtsmæssighed ændrer sig hurtigt for tiden.

»Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg har tillid til at man kan udvikle en bæredygtig maskulinitet som tager ansvar både for de nære og for de fjernere forhold, det er mange af de naturvidenskabelige forskere – som er mænd – eksempel på. En mandlig kollega fortalte mig at der er tegn på at mænd begynder at se på biler som kvinder gør, nemlig som funktionalitet og ikke som noget der giver status og potens.«

Så i morgen er den benzinslugende ‘Hummer’ lavstatus – firhjulstrækkere er kun for fladpander?

»Ja, præcis. Status og vurdering skifter, og det sker nok ikke så pludseligt som det kan se ud, for der er en ny generation på banen som er opvokset med en anden miljøbevidsthed end min generation – som nu sidder på magten – er.«

Hvor er der ellers skævheder i mænds og kvinders livsstil?

»Det drejer sig ikke kun om kønsskævhed, vi skal være opmærksomme på en betydelig kompleksitet hvis der skal realistiske forslag på bordet til hvordan vi kan håndtere disse meget store samfundsmæssige ændringer. På klimakongressen understregede en muslimsk kvinde fra Sudan den store forskel på mænds og kvinders sårbarhed, fordi kønnenes livsvilkår er så forskellige de fleste steder i verden.

»Skal man forsørge en familie på et minimum af ressourcer, så er det jo en helt anden situation end hos en vestlig familie der lever i overflod. Forskellene på forbrug er ikke bare socialt og regionalt forskellige, og fordelingerne er dramatisk forskellige i verden – nogle går på køn, nogle på lokalitet og livsvilkår, men en række af dem skal tages op. En anden kvindelig kongresdeltager spurgte: ‘Hvem skal opgive hvad? Er vi i vores del af verden villige til at opgive mælk, kød og flyrejser?’ Og i den kompleksitet vil også tegne sig nogle kønsmønstre.«

Er klimaspørgsmålet hottere end kønnenes ligestilling?

»Klimaspørgsmålet er jo et presserende globalt emne, men det er ikke et enten-eller. Hvis man forestiller sig at diskussionen om klimaforandringer bliver meget skæv kønsmæssigt, så vil man skabe nye problemer ved at ignorere nogle meget store ressourcer.

»Kønsdiskussionen var særligt presserende for omkring en generation siden, og universiteterne er et af de steder hvor vi har fået mange kvindelige studerende, men i øvrigt er ligestillingen jo ikke slået igennem i Akademia. Derfor tror jeg vi kan forvente en stigende interesse hos de unge kvinder der tror de er ligestillede, men som kommer ind og opdager at realiseringen af det løfte alligevel er behersket.

»Man kan sige at det globale klimaperspektiv kaster nyt lys på en række af de retfærdighedskrav som kønnenes ligestilling også hører til sammen med den globale ulighed ikke mindst. Nogle af de nye konjunkturpakker i USA og Tyskland er blevet kritiseret for at basere sig på nogle meget traditionelle industrisamfundskønsroller, så politikerne skal være opmærksomme på ikke at nære nye konflikter i deres løsningsmodeller.«

gbg@adm.ku.dk

Seneste