Modstand mod nyt bibliotekssamarbejde

De fleste er enige om at biblioteksdriften på KU er en organisatorisk rodebutik, men det skal være slut fra årsskiftet. Det Kongelige Bibliotek (KB) og Københavns Universitet (KU), der står for driften af hver deres biblioteker, er gået sammen i en fælles organisation, men om det nu også er en god ide, er man vildt uenige om internt på KU. I dag driver Københavns Universitet selv fire fakultets- og en lang række institutbiblioteker, mens Det Kongelige Bibliotek gennem organisationen Københavns Universitetsbibliotek (KUB) står for driften af fakultetsbibliotekerne for fire andre fakulteter. Som om det ikke var kompliceret nok, får KU og KB tilmed deres bevillinger fra henholdsvis Videnskabs- og Kulturministeriet der langt fra altid ser ens på tingene. Fra næste år forsøger de to parter at gøre tingene lidt mere overskuelige ved at samle kræfterne i den nye organisation KUBIS. Der kommer en fælles ledelse med Michael Cotta-Schønberg, vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek, i spidsen og et fælles budget på cirka 200 millioner kroner årligt. De to samarbejdsparter beholder dog ejerskabet til deres egne biblioteker. Modellen betyder at de biblioteksansatte på KU får to chefer: Cotta-Schønberg bliver deres biblioteksfaglige chef, mens dekanen eller institutlederen fortsat vil være deres administrative leder.

Opskrift på konflikt
Planen skaber intern modstand på KU hvor der har lydt indsigelser fra Jura, Samfundsvidenskab og Teologi i universitetets interne biblioteksudvalg. Repræsentanten fra SAMF professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen afviste at tilslutte sig indstillingen om at indgå i samarbejdet. Han understreger at man på SAMF ikke har noget imod at arbejde sammen med KB, men man er modstander af modellen med fælles ledelse og delt ejerskab, eller ‘to herrer, en tjener’, som den også er blevet døbt. »Det er den perfekte opskrift på konflikter at skille ledelse og ejerskab ad. Jeg har stor tiltro til Michael Cotta-Schønberg som leder, men en god mand på toppen er ikke en grund til at lave dårligt system,« siger han. Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er de fem institutbiblioteker på SAMF yderst velfungerende og billige i drift, så han frygter at samarbejdet blot vil betyde et mere bureaukratisk og dyrt system da man får et nyt administrativt led i forhold til i dag. Han foretrækker enten at hele biblioteksdriften bliver samlet under KU med fælles bevillinger, eller at institutbibliotekerne ikke lægges ind under KUBIS ledelsesmæssigt, men samarbejder med KUBIS på områder hvor det er praktisk. Dekanen på TEO Steffen Kjeldgaard-Pedersen opfordrede i udvalget universitetet til i stedet at forsøge at få en løsning igennem hvor de fire fakultetsbiblioteker drevet af Det Kongelige Bibliotek bliver lagt ind under KU. Han valgte dog at tilslutte sig modellen med fælles ledelse og delt ejerskab da det stod klart at en enhedsløsning ikke var mulig. »Den valgte løsning er – for en realistisk vurdering – den bedste der kunne opnås. Selv om den ikke er helt uden knaster, er den et stort og nødvendigt skridt i den rigtige retning«, siger den teologiske dekan.

Trætte af forandring
Jens Ludvigsen, tillidsmand for bibliotekarerne, melder om udbredt skepsis og forandringstræthed blandt de ansatte. De mener at der er mange usikkerhedsmomenter i forbindelse med samarbejdet som for eksempel hvor meget Cotta-Schønberg kommer til at bestemme lokalt, og hvem der egentligt skal godkende og betale for ting som medarbejdernes kompetenceudviklingskurser. »Hele processen har været præget af dårlig information og korte tidsfrister. Folk er forvirrede, og det virker demotiverende at tingene ændres
hele tiden,« siger Jens Ludvigsen og peger på at det kun er to et halvt år siden sociologi flyttede ind på Center for Sundhed og Samfund på det tidligere kommunehospital mens statskundskab og antropologi rykkede for halvtandet år siden. Nu skal man flyttes rundt igen i forbindelse med campusplanen, og oveni kommer så det nye bibliotekssamarbejde med nye minimumsstandarder for bibliotekerne.

Lokale løsninger virker
Lisbeth Rasmussen, bibliotekschef på Jura, er heller ikke begejstret ved tanken om den nye konstruktion. Men at der er behov for et tættere samarbejde så de sparsomme ressourcer kan udnyttes bedre, er hun ikke i tvivl om. Hun peger på at fakultetsbiblioteket i Fiolstræde der bliver drevet af Det Kongelige Bibliotek gennem KUB historisk set ikke har kunnet dække biblioteksbehovene for forskere og studerende på Jura. Det har været en af de væsentlige årsager til at Det Juridiske Fakultet har prioriteret udviklingen af egne biblioteksressourcer højt, og at samarbejdet mellem Jura og KUB ikke altid har fungeret optimalt. Hun er også noget betænkelig ved den nye konstruktion fordi det virker uklart hvordan Det Kongelige Bibliotek vil fordele sine statstilskud mellem egne biblioteker og dem der bliver inkluderet i KUBIS-samarbejdet. Er det for eksempel muligt at overføre midler mellem de to? Hun ser derfor gerne at man benytter lejligheden til at revidere hele bevillingssystemet så det bliver mere fair og overskueligt. Der er lagt op til at indkøb af materialer med samarbejdsaftalen skal foretages centralt, men Lisbeth Rasmussen mener at man glemmer at lokale løsninger byggende på faglig ekspertise ofte virker bedst. »De er så forhippede på at stort er godt, og småt og fagligt er dårligt, men de glemmer at store systemer kan være ufleksible. Vi ved hvilke materialer der er behov for, og hvor de indkøbes med de samme rabatter som de store. Det hele foregår mere ubureaukratisk lokalt. Hvert fagområde har sine særlige kendetegn, så jeg frygter at vi mister den faglige indsigt, og at brugerne i sidste ende bliver taberne,« siger hun. Lisbeth Rasmussen mener at man sagtens kunne have indgået et bindende samarbejde uden at lave en stor forkromet konstruktion hvis man havde haft en mere pragmatisk tilgang til tingene.

Eneste mulighed
Thorkil Damsgaard Olsen, kommitteret for rektor med ansvar for bibliotekerne, erkender at den foreslåede samarbejdsform langt fra er den optimale model, men det er til gengæld den eneste det er politisk muligt at gennemføre. Man kan ikke komme igennem med et krav om at samle biblioteksdriften under KU, så reelt var alternativerne at fortsætte som hidtil eller udlicitere driften af alle bibliotekerne til Det Kongelige Bibliotek, og det sidste vurderer han ville give for megen modstand internt på KU. »Den her model er den eneste mulighed for at indgå i et intimt samarbejde under de givne omstændigheder hvor der er to ministerier involveret. Det hele bygger på en forudsætning om at der er vilje til at samarbejde fra begge parter da der er alle muligheder for at sabotere det hvis man ønsker det,« siger han. Til gengæld forventer Thorkil Damsgaard Olsen at det vil betyde at man kan spare en del penge da man i fremtiden kan undgå at indkøbe de samme materialer flere forskellige steder. Man kan opnå bedre vilkår ved forhandling af licenser, og det bliver muligt at tilbyde personalet bedre kompetenceudvikling. »Brugerne vil forhåbentligt mærke en bedre betjening og et generelt højere serviceniveau,« siger han.