Mød gaming-branchens usynlige kvindelige pionerer og forskeren, der er ved at få kvinderne tilbage

Spiderman, Warlords og Centipede. Engang nogle af verdens mest succesfulde computerspil, der var med til at ændre en hel ungdomskultur, og i dag eftertragtede retrospil.

Først nu kommer det frem for offentligheden, at det i mange tilfælde var kvinder, der var hjernerne bag spillene.

»De kvinder var pionerer, som har været med til at skabe den computerspilindustri, der i dag er en millionforretning. De har haft en enorm succes med det, de har lavet. Vi har bare aldrig hørt om dem,« siger Pernille Bjørn, der er professor og viceinstitutleder for forskning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Siden Pernille Bjørn blev ansat som den første kvindelige professor på Datalogisk Institut for fem år siden, har hun forsøgt at nedbryde det stereotype billede af, hvad datalogi er, og hvem dataloger er.

Kvinderne har altid været der. De har bare ikke været særlig synlige.

Pernille Bjørn, professor i datalogi

»Alle taler om, at vi skal introducere piger og unge kvinder til at programmere, så vi kan få kvinder ind på faget. Men kvinderne har altid været der. De har bare ikke været særlig synlige,« siger Pernille Bjørn.

Det var en amerikansk historiker, Nathan Ensmenger, der ledte Pernille Bjørn på sporet af de kvindelige computerspiludviklere, da hun for to år siden var i Seattle med et forskningsprojekt.

Der er aldrig nogen, der før har skrevet om kvinderne, og mange af dem er i dag forsvundet fra den amerikanske spil-branche, men sammen med en kollega fra University of Washington er det lykkedes Pernille Bjørn at opspore 15 af dem, og deres historier er nu dokumenteret på hjemmesiden Atari Women.

»Vores mål er at få deres historie på Wikipedia. Vi er i gang, men det er en længere proces,« siger Pernille Bjørn.

De første blockbustere

For at forstå, hvor banebrydende kvindernes arbejde var, skal vi tilbage til de tidlige 1970’ere, hvor det endnu var de færreste privatpersoner, der ejede en computer, og hvor teknologien til computerspil var i sin spæde fase.

Dengang lancerede amerikanske Atari verdens mest populære spillekonsol, lang tid før nogen tænkte på Xbox, Playstation eller Nintendo. Den legendariske Atari 2600 fra 1977 bestod af en temmelig stor spillekonsol, der blev koblet til fjernsynet hjemme i stuen.

»Atari er kendt for at være dem, der skabte hele den nordamerikanske computerspilindustri. De lavede den første konsol, der blev økonomisk rentabel for almindelige forbrugere, og de stod bag nogle af de mest legendariske computerspil. Spillene var enormt populære dengang, og i dag er der stadig masser af fans verden over, der samler på dem,« siger Pernille Bjørn.

På Atari 2600 kunne man for første gang få hjemmeversioner af spillehalsklassikere som fx Space Invaders og Pacman, og selv om grafikken ikke var lige så flot som på de kraftige arkademaskiner, blev konsollen alligevel en stor succes.

»Spillene er selvfølgelig meget mere primitive end i dag, men det har været en kæmpe bedrift at lave dem. I dag er der mange hundrede mennesker, der er med til at lave et computerspil. Dengang var det én person, der lavede hele computerspillet, både gameplay, grafik, musik og interface. De her kvinder har siddet og programmeret computerspillene helt alene på et tidspunkt, hvor de var totale pionerer,« siger Pernille Bjørn.

Fascineret af det nye

Hvem var de så, kvinderne bag de legendariske spil? Først og fremmest var de nysgerrige og fascinerede af det visuelle univers, som det var muligt at skabe ved at bruge de matematiske evner, de havde.

»Noget af det, der kendetegner dem, er, at de stort set alle sammen kom med meget høje universitetsuddannelser. De var sindssygt gode til matematik, og de var fascineret af, at computerspil var et område, som ingen havde beskæftiget sig med før,« siger Pernille Bjørn.

Også dengang var datalogien domineret af mænd, men det afholdt ikke kvinderne fra at søge ind i tech-branchen.

»Mange af dem var interesseret i, hvordan man kunne tænke i farver og lyd, og hvordan man kunne bruge matematikken til at lave grafik og skabe noget kreativt,« fortæller Pernille Bjørn.

Én af dem var Carla Meninsky, der blandt andet designede og programmerede spillene Warlords og Dodge’em for Atari. Carla Meninsky havde læst matematik og psykologi på Stanford University og havde en stor interessere for computeranimation. Hun så derfor computerspilbranchen som et oplagt sted at gøre karriere, og hun blev ansat på Atari som en af de første computerspilsudviklere i 1979.

Efter Atari fortsatte Carla Meninsky med til at udvikle hardware-arkitektur og de værktøjer, man bruger til at lave highend-grafik og 3D-film.

»Carla Meninski har lavet rigtig meget hardcore datalogi og hardware helt tilbage fra dengang, hvor ingen andre havde gjort det før. Det er rimelig hardcore at have udviklet de tools, der gør, at man i dag er i stand til at lave computeranimation til film. Hun er på alle måder en pioner, og hun har stadig fuld gang i karrieren,« siger Pernille Bjørn.

Det gælder også Suki Lee, der blandt andet udviklede computerspillene Math Grand Prix (1982), Donald Duck Speedboat (1983) og Obelix (1983).

»Suki Lee arbejder i dag for Apple og har haft en lang og imponerende karriere. Hun forlod Atari, efter at have arbejdet der i nogle år. Men ligesom med de andre kvinder, har hun været fuldstændig usynlig i offentligheden,« siger Pernille Bjørn.

Matematik, psykologi og arkadespil

Historien er næsten den samme, når det gælder spiludvikleren Dona Bailey, der stod bag Ataris arkadespil Centipede.

Pernille Bjørn fortæller, at også hun havde læst matematik på universitetet og blev introduceret for computerprogrammering i forbindelse med nogle psykologiske forskningsstudier, hvor der var brug for statistisk analyse. Hun blev ansat som den første kvindelige spiludvikler i Ataris arkadespilsafdeling tilbage i 1980.

»Hvis vi ser på Dona Bailey, er det slående, at hendes navn sjældent er blevet nævnt. Centipede er et af historiens mest succesfulde arkadespil. Det er blevet hædret masser af gange, men kun få steder står det nævnt, at Dona Bailey er kvinden bag det.«

I modsætning til de andre computerspil var Centipede et arkadespil af den slags, der blev spillet på de populære spillemaskiner, som spillehaller og grillbarer med respekt for sig selv havde i 1970’erne og 80’erne.

I Centipede kæmper spilleren mod edderkopper, skorpioner og lopper og afslutter en runde ved at eliminere et tusindben, der snor sig ned gennem banen.

Det særlige var, at de var flere, der arbejde sammen om Centipede: En projektleder, en hardware-udvikler, en arkadeboks-designer og altså Dona Bailey, der var programmør og spiludvikler.

Det var hendes mandlige projektleder, der tog hele æren

Pernille Bjørn, professor i datalogi

»De tre andre i teamet spillede selvfølgelig også en rolle, men det var Dona Bailey, der lavede selve spillet. Men det var hendes mandlige projektleder, der tog hele æren, da Time Magazine på et tidspunkt trykte en stor artikel om Atari, hvor Centipede blev nævnt,« siger Pernille Bjørn.

Det samme skete for Carla Meninsky. I en hædrende alumneartikel fra Stanford University, hvor Carla Meninsky er uddannet, blev alle de tidligere studerende, der har arbejdet for Atari, nævnt.

»Alle mændene er omtalt, men Carla Meninsky er ikke nævnt med et ord. Ligesom mange af de andre kvinder er hun simpelthen skrevet ud af historien,« siger Pernille Bjørn.

Men hvorfor er det, at mændene har fået lov til at løbe med æren?

»En del af svaret er nok, at de her kvinder har været meget ydmyge og stilfærdige om det, de har lavet. Og det er jo ofte bare sådan, at hvis du ikke selv råber op om det, du laver, så er der heller ikke nogen, der opdager det,« siger Pernille Bjørn.

Mange kvinder forsvandt, når de fik børn

Hverken Suki Lee, Carla Meninsky eller nogle af de andre kvinder, der fortsatte i branchen, har fået børn. Det fik til gengæld mange af de andre kvindelige spiludviklere, og det er ifølge Pernille Bjørn en af grundene til, at mange af dem med tiden forsvandt fra spilindustrien.

»Dengang var der ingen vuggestuer eller noget, der hed barsel for kvinder i USA, så mange af kvinderne endte med at forlade branchen, da de stiftede familie.«

En anden forklaring er markedsføringen af computere og computerspil, der for alvor tog fat i 1980’erne, siger Pernille Bjørn:

»Markedsføringen gik målrettet efter drengene. Fra at være unisex-underholdning blev computerspillene pludselig noget, der kun fandtes på drengehylderne i butikkerne. Derfor er tesen, at pigerne ikke på samme måde blev opmærksomme på spillene og derfor ikke orienterede sig mod dem.«

Det samme gjaldt computeren, der ifølge Pernille Bjørn typisk endte på drengeværelset, da den fik sit indtog hos almindelige familier:

»Pigerne skulle ind og låne computeren, hvis de ville bruge den. Så det er nærliggende at tænke, at dem der havde nemmest adgang til en computer, også var dem, der blev mest interesseret i computere og dermed også mere interesseret i at programmere og udvikle computerspil.«

Vil ændre kulturen på Datalogi

I USA er antallet af kvindelige datalogistuderende siden 1984 gået fra 37 procent til 18 procent. Samme tendens har været gældende i Danmark, men nu skal kvinderne tilbage til faget, mener Pernille Bjørn og hendes kollegaer på Datalogisk Institut, og Københavns Universitet er i fuld gang med at knække den nedadgående kurve.

For fem år siden begyndte kun syv kvindelige studerende på Datalogi. I år 2019 var tallet 39, næsten 20 procent af det samlede optag.

»De fleste vælger jo uddannelse ud fra, hvad de tænker, de vil være gode til, og hvor der er andre, der minder om én selv. Derfor er det også vigtigt, at vi får de her historier frem og får ændret kulturen og fortællingen om, hvem dataloger er,« siger Pernille Bjørn.

Hun vil gerne vise, at datalogi handler om andet end enlige personer, der sidder nede i deres kældre og koder.

»Hvis vi skal tiltrække flere kvinder til faget, kræver det, at vi får synliggjort de succesrige kvinder. Kvinder skal vide, at på Datalogi er der andre kvinder som dem. Her er de ikke fremmede. Her kan de også blive succesfulde.«