Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

MOOCS - en online uddannelsesrevolution for den akademiske overklasse

MASSIVE ONLINE OPEN COURSES - Løftet om gratis uddannelser i verdensklasse til verdens mindrebemidlede er ikke indfriet. Men på KU håber man at tiltrække de bedste og smitte kandidatuddannelserne med internationalisering gennem globale onlinekurser.

Det er ikke mere end to år siden, at forkortelsen MOOCs sneg sig ind i universitetssproget og kurserne ind på det globale uddannelsesmarked – sammen med løftet om, at det snart kun ville kræve en internetforbindelse, før enhver ville kunne få adgang til den bedste uddannelse fra verdens førende universiteter.

Som visionen stadig står skrevet hos KU’s samarbejdspartner Cousera, der med mere end 80 partneruniversiteter, over 600 kurser og 6,5 millioner brugere, i dag er verdens største udbyder af MOOCs:

»Vores vision er en fremtid, hvor enhver har adgang til uddannelse i verdensklasse. Vi ønsker at myndiggøre mennesker gennem uddannelse, som vil forbedre deres liv, deres familiers liv, deres samfund.«

En social slagside

Men selv om MOOCs på få år er gået fra ide til global industri og antallet af både udbydere og brugere verden over fortsætter med at vokse, så er drømmen om en global demokratiseing af højere uddannelse stadig langt væk. Den typiske MOOCs-kursist er nemlig en veluddannet mand fra et højtudviklet vestligt land, som tager kuserne for at styrke sine karrieremuligheder eller for at stille sin nysgerrighed.

Det konkluderer en gruppe forskere fra Pennysylvania University, der har forsøgt at kortlægge demografien i den første generation af MOOCs-brugere.

»Til trods for optimismen og de forhåbningsfulde hensigtserklæringer fra mange MOOCs-udbydere, så har kurserne endnu ikke gjort uddannelse grænseløs, kønsblind, raceblind, klasseblind eller økonomisk blind,« skriver de fem forfattere, som foruden demografien også har undersøgt motivationen blandt kursisterne på universitetets egne 32 Cousera-kurser.

Resultaterne viser, at de fleste MOOCs-kursister allerede bestrider højtuddannede job eller i forvejen er i gang med længevarende uddannelser. De, som venter på en global uddannelsesrevolution, må kort sagt ruste sig med tålmodighed, konkludere forskerne:

»Selv om der er et enormt håb i uddannelsesplatformen, så er de mennesker, som MOOCs-revolutionen skulle hjælpe mest – dem i udviklingslandene uden adgang til højere uddannelse – påfaldende underrepræsenteret blandt de første brugere,« står der i rapporten.

Drømmen lever stadig

I praksis er MOOCs skruet sammen af små videoklip med undervisere, øvelser og test, hvor de studerende får mulighed for både at sparre sammen og evaluere hinandens opgaver. Gennemfører du kurset, modtager du ved afslutningen et bevis for din deltagelse.

Indtil videre er der kun enkelte universiteter i USA som har søgt om at få godkendt hele uddannelser på nettet.

Over for den konkrete praksis står et utal af spådomme og ideer om, hvad MOOCs, der hver især kan tiltrække hundredtusinder af kursister på kort og langt sigt vil betyde for akademia.

Sikkert er det, at MOOCs er kommet for at blive, formentlig også på KU, der i 2013 begyndte at samarbejde med Cousera, og som sidste år udbød fire kurser. Endnu fem er tilføjet i 2014, der stadig på KU betragtes som en pilotperiode, som skal evalueres i vinteren 2015.

I spidsen for dette samarbejde står professor Flemming Conradsen, der som sine kollegaer fra Pennysylvania holder fødderne på jorden i spørgsmålet om den bebudede globale demokratisering af uddannelsesområdet:

»Drømmen lever stadig, men den skal hjælpes på vej. Hvad angår vidensdeling, er der sket rigtig meget, men akkrediteringen (det formelle kvalitetsstempel, red.) er jo stadig en meget stor del af en uddannelses værdi.

»Der er vi ikke kommet så langt med MOOCs. Langt de fleste kurser giver blot en udtalelse, som selvfølgelig ikke har den samme værdi som et eksamensbevis fra en akkrediteret institution,« siger Flemming Conradsen.

Nykolonialisering versus vidensdeling

Han kan omvendt være bekymret for, om MOOCs kan ende med at ‘nykolonialisere’ uddannelse ved at overskylle markedet med gratis kurser, som samler vidensproduktionen hos verdens i forvejen dominerende universiteter, mens de mindre uddannelsesinstitutioner blive rene aftagere.

Den bekymring ændrer dog ikke ved, at MOOCs allerede har forandret KU’s måde at dele viden med omverden på, mener Flemming Conradsen:

»Vi har en forpligtelse til at dele vores viden og engagere omverdenen, og tidligere har den globale del af vidensdelingen handlet om at udkomme i internationale tidsskrifter og deltage i konferencer. Vores MOOCs gør dele af KU’s viden systematisk tilgængelig på en nemmere måde, og derfor synes jeg godt, man kan tale om, at MOOCs varsler en slags paradigmeskift for vidensdeling,« siger Flemming Conradsen.

KU’s globale klasseværelse

Kursusudbuddet fra KU tæller indtil videre fag om fx Søren Kierkegaard, skandinavisk film og tv, den nye nordiske mad og den globale kamp mod diabetes. Emner som KU er knyttet til lokalt, eller hvor universitetet står stærkt nok til at udmærke sig globalt.

Og det globale sigte er helt centralt, for selv om målet aldrig har været, at MOOCs skal erstatte de eksisterende uddannelser, så giver samarbejdet med Cousera både materiale og erfaringer, som kan berige undervisning for KU’s egne studerende, mener Flemming Conradsen:

»Disse MOOCs skaber helt automatisk det globale klasseværelse, som mange studerende efterspørger. Den slags faglige forum vil vi ikke kunne skabe på andre måder. Derfor overvejer vi også at lægge nogle af Cousera-kurserne tæt op ad fysiske KU-kurser, så man kan integrere den internationale sparring man kan opnå med MOOCs med undervisningen for vores fuldtidsstuderende på stedet. I den henseende er internationaliserings-potentialet enormt,« siger Flemming Conradsen.

Et tilbud til de bedste kandidater

Endnu en overvejelse spiller formentlig ind for en række af de universiteter, som verden over vælger at åbne de digitale fløjdøre for omverden, så enhver kan følge med uden at forlade kontorstolen eller tage pungen op af lommen, mener Flemming Conradsen:

»Når vi skal tiltrække kandidater til KU’s nye uddannelser – og gerne de bedste internationalt set – så kan vi ikke nøjes med at troppe op på forskellige messer og overtale folk til at købe en dyr uddannelse. Den tilgang er krævende, kostbar og ineffektiv. Dem vi kommer i kontakt med via Cousera, har selv tilmeldt sig og opsøgt den specifikke viden, vi udbyder. På den måde tilbyder vi et struktureret uddannelsesforløb til en gruppe, der allerede leder efter den viden, vi har, og som det ellers er vanskeligt for os at nå på det globale konkurrencemarked.«

KU har endnu ikke tal på, hvor mange der rent faktisk tager springet fra et onlinekursus til en fuld akkrediteret KU-uddannelse, men internettrafikken fra Cousera viser, at KU tiltrækker sig en del opmærksomhed.

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste