Mord på antikken?

Københavns Universitets ledelse i skikkelse af Det Humanistiske Fakultets dekanat har planer om at indskrænke muligheden for at tage en kandidatgrad i en række såkaldte småfag. Herunder foreslås det, at man ikke længere skal kunne blive cand. mag. i græsk og latin.

LÆS SVAR af Kirsten Refsing: Misforstået kritik

LÆS OGSÅ: Småfagene foran skæbnetime på KU.

Det er en katastrofe. Og det er ubegribeligt. Det betyder nemlig, at der fremover heller ikke vil blive uddannet forskere på Københavns Universitet, der centralt vil beskæftige sig med den klassiske oldtid. Men kan det så ikke også være lige meget? For det er jo ret lang tid siden.

For 60 år siden

Altså: For cirka 60 år siden underviste Hal Koch elever på Krogerup Højskole i et fag, han kaldte ’Kulturens grundvold’. Dér beskæftigede man sig med arven fra antikken, der som bekendt rummer alt fra Homer over tragedieforfatterne (fx Sofokles) til Sokrates, filosofferne i øvrigt (Platon, Aristoteles) og så videre og så videre, inklusive hele den romerske verden.

For cirka 60 år siden offentliggjorde Vilhelm Grønbech en lille bog, der blev en bestseller, med titlen ’Lyset fra Akropolis’.

For cirka 60 år siden (eller lidt mere) skrev Hartvig Frisch, der i 1933 havde advaret mod nazismen i bogen ’Pest over Europa’, om ’Athenernes stats¬forfatning’ og ’Magt og ret i oldtiden’.

Koch, Grønbech og Frisch var alle tre centrale kulturpersonligheder i datidens Danmark med stor politisk gennemslagskraft. Og de var enige om den klassiske oldtids afgørende betydning for dansk kultur.

Ingen af dem kunne være blevet sådan, hvis Københavns Universitet ikke havde haft en kandidatuddannelse i græsk og latin med dertil hørende forskning.

KU’s perlerække

Men er det så ikke bare gået tilbage siden? Nej, overhovedet ikke. Fagene græsk og latin (eller klassisk filologi, som det engang hed) har blomstret på Københavns Universitet lige siden.

En særlig charme ved de to fag er, at de i princippet dækker alt, hvad der har med den græsk-romerske oldtid at gøre fra før 700 før Kristus og langt op i kristen tid. Og her har Københavns Universitet kunnet prale af en sand perlerække af forskere inden for en række af de mange dele, der tilsammen udgør den klassiske oldtid. Ingen nævnt, ingen glemt.

Men det er umuligt at komme uden om professor Johnny Christensen (f. 1930), der med afsæt i lingvistik og filosofi har dækket en kolossal del af både det græske og det romerske. Eller hvordan med professor Karsten Friis Johansen (1930-2010), hvis viden om græsk-romersk filosofi er højt respekteret langt uden for de snævre rækker?

Eller hvordan med professor Jens Erik Skydsgaard (f. 1932), der fokuserede specielt på historie og romersk landbrug? For slet ikke at tale om de klassiske arkæologer, der selvfølgelig heller ikke kunne fungere uden den klassiske filologi.

Vil KU bremse begavede studerende?

Men lad mig slutte med Mogens Herman Hansen (f. 1940), der lod sig pensionere i år ved en rigtig københavnerbegivenhed af en afskedsforelæsning, der tillige faldt sammen med offentliggørelsen af et storværk (på dansk!) om ’Demokrati som styreform og som ideologi’ (419 sider).

Er dette noget, vi bare kan undvære? Skal arven fra antikken virkelig gå tabt på Københavns Universitet? Er det det, globaliseringen skal betyde: at man fuldstændigt glemmer sine rødder?

LÆS: Studenterrådet: Humanioras liste er bare en pengemaskine.

Studenterne er der – parate til at lære græsk og latin, så de på grundsprogene kan studere den antikke verden i dens helhed og dens eftervirkninger helt op til vor egen tid.

De er ikke så mange – altså studenterne. Men de er begavede. Og de vil. Vil Københavns Univer¬sitets ledelse – inklusive den allerøverste – virkelig forhindre dem i det? Og vil den gøre os alle så meget fattigere?

uni-avis@adm.ku.dk