Morten Meldal til politikere: Giv plads til undren i forskningen

Siden Morten Meldal modtog Nobelprisen i Kemi har han modtaget et hav af beskeder fra folk, som ønsker sig et signeret billede af den 68-årige professor. Han er blevet interviewet af journalister, som ville høre om telefonopkaldet fra Stockholm, hans kommende tale ved Nobelceremonien, og hvordan han ser på forskningsfrihed, bevillinger og kandidatforkortelser.

Morten Meldal gik fra at være en forholdsvis anonym kemiker, i hvert fald i den brede befolknings øjne, til at sidde i en blød sofa i Deadlines og diskutere uddannelsespolitik. Alligevel indleder han sin enetale til aftenens valgdebat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med en kort præsentation.

»Jeg er Morten Meldal, og jeg oplevede det surrealistiske, at de ringede fra Stockholm for en uges tid siden og sagde, at jeg havde fået Nobelprisen,« siger han.

Med aftenens valgdebat flytter folketingsvalget ind i HC Ørstedsbygningen, og Morten Meldal er med, fordi et stort emne for aftenen er uddannelsespolitik.

»Skal din MSc være på 1. år?? Skal 6. SU-år fjernes?? Skal din uddannelse flyttes ud af KBH??« spørger indbydelsen.

Kemi er alt

indledningsvist får hver kandidat to minutter til at tale sin sag. Liberal Alliances Ole Birk Olesen taler om beskatning og frihed, Socialdemokratiets nye kandidat Jarl Feyling fortæller om sin opvækst på børnehjem og vigtigheden af et godt velfærdssamfund. Radikale Venstres Samira Nawa kalder sit eget parti for den bedste af de to førnævnte partiers verdener, og så vil hun investere i universiteterne. Og til sidst taler Enhedslistens Leila Stockmarr om forsømte uddannelser, at vi skal værne om fordybelse, og at det er barokt at halvere kandidatuddannelser.

Der skulle have været seks debattører, men både Alexandra Sasha fra Venstre og den konservative Laura Lindahl, meldte afbud inden aftenens arrangement. Måske derfor henvender Morten Meldal sig flere gange til den eneste borgerlige stemme, Ole Birk Olesen, når han efterfølgende får taletid.

»Jeg ser det sådan, at der er to fundamentale videnskaber. Det er fysik og kemi. Resten er afledte videnskaber fra dem,« siger han, og så griner Auditorium 1 med omkring 60 studerende på de orange sæder.

»Fysik og kemi kan tilsammen beskrive alt – inklusive alle herinde – i deltaljer, hvis vi kigger ordentlig efter. Det er rigtig vigtigt, at vi uddanner kemikere ordentligt, fordi der skal bruges kemi, når vi skal løse de globale problemer.«

Så henvender han sig direkte til Ole Birk Olesen:

»Når de begynder at lægge gamle vindmøllevinger af glasfiber i din baghave, fordi der ikke er plads til dem andre steder, så skal vi have fat i kemikere. Når vi skal lave biler med solceller i skroget, så skal vi have fat i kemikere. Kemi er en helt central videnskab, og problemet er, at fagets betydning for samfundet er fuldstændig undervurderet. Vi uddanner simpelthen ikke nok mennesker til at klare den opgave. Derfor mener jeg heller ikke, at det kan lade sig gøre at skære i de naturvidenskabelige uddannelser.«

En eventuel halvering af kandidatuddannelsen på Kemi, vil ifølge Meldal betyde langt mindre praktisk erfaring.

»Det svarer til at uddanne en murer uden at give ham en mureske i hånden. Det kan man ikke.«

Naturvidenskaben skal fredes

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance læner sig meget op ad Reformkommissionens anbefalinger, når det gælder kandidatforkortelser.

»Man har analyseret uddannelsessystemet og er kommet frem til, at nogle uddannelser har spredt pensum så tyndt ud over brødet, at der nærmest ikke er noget på brødet i nogle af årene. På de uddannelser kan man med fordel samle noget pensum,« siger han med tryk på ’nogle’.

»Men det er muligvis ikke gældende for kemistudiet.«

I stedet mener Olesen, at det eksempelvis kunne være på RUC, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, man kunne skære og generelt supplere med obligatoriske jobrettede studieforløb.

Radikale Venstres Samira Nawa er »meget enig« med Morten Meldal. Der skal hverken skæres på uddannelser eller SU. I stedet bør man overveje, hvordan man kan få flere kvinder ind på STEM-uddannelserne.

»Et forslag herfra kunne være at få nedsat en ekspertgruppe eller en kommission, der skal finde ud af, hvordan vi tiltrækker flere kvinder. Der er nogle strukturer i samfundet, som styrer mænd og kvinder i forskellige retninger. Det skal vi tage et opgør med,« siger hun.

Da Jarl Feyling fra Socialdemokratiet svarer, kommer han ind på falsificerbarhed på universitetet og en anekdote, fra dengang han selv studerede. Her fortæller han om nogle kammerater, som havde valgt at studere historie, fordi det var nemt at gennemføre, så de kunne fokusere på deres musikkarriere ved siden af.

»Nogle uddannelser er der mulighed for at forkorte, men det kan sagtens være, at der er uddannelser, hvor det vil give mening at gøre dem længere eller optage flere. Hvem bidrager med flest penge til statskassen? Der taber historikerne højst sandsynligt hver gang i forhold til kemikeren. Men kan alle historikere blive kemikere. Jeg tvivler,« siger Jarl Feyling.

Også Leila Stockmarr fra Enhedslisten fortæller om sin egen studietid. Hendes bedste og mest lærerige tid på studiet, var, når hun havde ro og tid til fordybelse, fortæller hun. Derfor er det også absurd at tale om kandidatforkortelser, når man står midt i en mistrivselskrise.

»Alle tal og undersøgelser viser, at studerende har det allerhårdest, når de bliver presset gennem uddannelsessystemet med et konstant krav om, at man skal uddanne sig for at få et arbejde. Det er et problematisk syn på, hvilken rolle uddannelse spiller for os som individer og samfund. Det taler rigtig dårligt ind i den tid og de udfordringer, vi står overfor.«

Hvor det præcis er, man kan forkorte kandidaterne bliver ikke diskuteret yderligere. Men panelets kandidater er til gengæld enige om, at det ikke er nødvendigt på Kemi.

Udenlandske hjerner

Et andet tungtvejende problem for forskningen i fysik og kemi er, ifølge Morten Meldal, at det er svært at »skaffe nok unge mennesker, der kan gennemføre en uddannelse inden for fysik og kemi.« I stedet bør man åbne op for den udenlandske hjernekapacitet, som ofte bliver boende og bidrager til samfundet efterfølgende, lyder det fra nobelmodtageren.

Her kommer kun tre politikere til orde. Ole Birk Olesen er meget enig, såfremt de udenlandske studerende bliver i Danmark og gør gavn for Danmark, mens Samira Nawa vil tiltrække langt flere danske unge med udenlandsk baggrund, fordi uddannelse er vejen frem.

Jarl Feyling fra Socialdemokratiet finder det mærkværdigt, at partierne pludselig støtter op om netop det forslag, fordi det er den samme logik, der bruges i udflytningsplanerne. Der handler det bare om at få universitetsfolk og arbejdspladser ud til resten af Danmark. Alligevel frygter han, at man vil komme til at optage en meget dygtig inder på universitetet på bekostning af en dygtig dansker, og af den grund ønsker han ikke at åbne yderligere for udenlandske studerende.

Overraskelserne er få i resten af valgdebatten. Der bliver diskuteret diversitet, og at kvinder er en minoritet på flere naturvidenskabelige uddannelser. Der bliver diskuteret grøn omstilling og udflytningsaftale. Ole Birk Olesen står ofte alene, eksempelvis da han fortæller, at det lave optag af kvinder skyldes biologiske forskelle. Men kandidaterne er alle enige om, at naturvidenskabelig forskning skal være med til at gennemføre den grønne omstilling. Når det gælder udflytningsaftalen står Jarl Feyling fra Socialdemokratiet pludselig alene.

Morten Meldals sidste argument henter han direkte fra vejen mod Nobelprisen. Det handler om fordelingen af forskningsmidler. Ansøgning om fondsmidler ser han som håbløst spild af forskernes tid, fordi den gode og banebrydende forskning kommer af en undren, mens man forsker. Den kommer ikke fra nøje planlagte forskningsbeskrivelser. I stedet foreslår han en indkøringsperiode for unge, nye forskere, og derefter skal midlerne fordeles efter citeringer i prestigefyldte tidsskifter.

»Laver du syv gode artikler med mange citationer, så får du sådan en pose penge. Får du lidt færre citeringer, så får du en lidt mindre pose penge. Ansøgninger er spild af tid, for vi kommer aldrig til at lave de ting, vi skriver i vores ansøgninger. Ansøgninger er lige til papirkurven.«

Meldals sidste appel står alene. Politikerne tager den muligvis til efterretning.