Motionsforsker får formidlingspris

Der er ikke nogen kondicykel i Bente Klarlunds kontor. Den 48-årige forskningsprofessor er ellers mest kendt i offentligheden som kvinden der for alvor fik motion på den sundhedspolitiske dagsorden med sine bøger Motion på recept, Recept på Motion og senest Graviditet og Motion.

Men selv om Bente Klarlund taler henført om de daglige løbeture rundt om søerne med veninden hver morgen, så er hun ikke noget stort sportsmenneske.

»I min familie har vi aldrig dyrket motion, og jeg blev altid valgt som den sidste til rundbold. Selv om jeg i dag er overbevist tilhænger af motion, så er folk her på stedet da efter mig fordi jeg tager elevatoren i stedet for at gå. Men jeg har egentlig altid været meget kropsdoven, så jeg har stor forståelse for folk der ikke har tid til at motionere.

Derfor synes jeg også det er vigtigt at ‘afsportificere’ motion. At gå eller cykle en tur er også fint,« siger Bente Klarlund.

Det var altså ikke just en kvinde bidt af sport der for ti år siden begyndte at interessere sig for musklernes gavnlige virkning på menneskekroppen.

»Min forskning i immunologi gjorde mig interesseret i hvordan immunsystemet blev reguleret af fysisk aktivitet. Jeg fandt ud af at muskler der bliver trænet, danner et signalsstof som ellers kun findes i immunsystemet. Signalstoffet påvirker vores stofskifte og er med til at holde os raske,« fortæller hun.

Forsker med stort F
Siden 1983 har Bente Klarlund haft sin daglige gang i laboratoriet på Rigshospitalet på Tagensvej der med en bevilling fra Grundforskningsfonden på 25 millioner i dag går under navnet Center for Inflammation og Metabolisme.

Centret hører hjemme på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Muskelcluster og har været primus motor i dannelsen af et netværk af 26 partnere i Europa der tilsammen har opnået EU-bevilling på 100 millioner kroner til at forske i motion for.

I sidste uge modtog Bente Klarlund så Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris på 100.000 kroner.

»I virkeligheden er formidling ikke noget der ligger mig enormt meget på sinde. Det jeg går op i er min grundvidenskab. Jeg er uddannet læge. Men som forskningsprofessor er det vigtigste for mig at arbejde med min grundforskning, min gruppe og vores internationale relationer. Det er det der er min ambition; det der driver mig. Når folk ser én i fjernsynet, så tror de jo at man ikke laver andet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Forskerens præcision går fløjten når alt skal koges ned til et par linjer eller sekunder, men mediernes overfladiskhed bliver på mange måder opvejet af al den feedback Bente Klarlund får på sin forskning – ikke bare fra fagfolk, men fra alle lag af samfundet.

»Jeg føler virkelig jeg står midt i det danske samfund når jeg holder foredrag og snakker med alle mulige slags mennesker. Det giver mig enormt mange input og giver ny inspiration til min forskning. Det har fx betydet meget at jeg kan høre og se at livsstil er så determinerende for sygdom og død,« fortæller hun.

På det personlige plan kan Bente Klarlund få lov at lege med nogle kreative udtryk som hun ikke kan bruge i sin videnskab.

»Jeg skal udtrykke mig meget eksakt i min videnskab. Jeg udtrykker mig vel nærmest i koder når jeg skriver videnskabelige artikler. Men når jeg har skrevet populærvidenskabelige bøger eller holder et foredrag, så kan jeg tale til følelserne, jeg kan bruge anekdoten, finde et godt billede og lege med sproget. Det synes jeg er sjovt og udfordrende fordi det er helt anderledes end det jeg gør i mit arbejde,« fortæller Bente Klarlund der ser formidling som en moralsk forpligtelse til at melde tilbage til samfundet om hvad man får for de mange forskningsmillioner.

»Jeg mener langt fra at alle forskere nødvendigvis skal formidle deres egen forskning til offentligheden, men som forsker har man en særlig baggrund for at filtrere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i junglen af sundhedsbudskaber, og jeg føler selv en vis moralsk pligt til at bruge den viden,« siger Bente Klarlund.