Mr. Yale kom på besøg

For en gang skyld er det ikke nogen kliche: Københavns Universitets festsal er propfuld af mennesker.

På bænke, afsatser og trapper sidder ivrige tilhørere og venter, tv-kameraerne snurrer, journalister fra de fleste store dagblade er linet op, og begivenheden streames live til hele verden.

Men det er heller ikke hvem som helst der gæster KU denne eftermiddag. Amerikaneren Richard C. Levin er præsident for Yale, et af verdens mest prestigefyldte og anerkendte universiteter.

Der har siddet en Yale graduate for bordenden i Det Hvide Hus de sidste 20 år, og der er god chance for at den trend fortsætter de næste otte hvis Hillary Clinton ellers bliver valgt som den næste amerikanske præsident. Meget mere Ivy League bliver det ikke.

Men det er ikke kun på grund af Yales omdømme som universiteternes absolutte Rolls Royce at folk er stimlet sammen i festsalen i dag. ‘Old Blue’, som Yale University kaldes, er nemlig også et af de universiteter i verden der har gjort mest for at indføre bæredygtighed i både drift, forskning og undervisning. Og det har givet genlyd i hele verden.

Som prorektor Lykke Friis siger i sin velkomst, så har Yale været et af de helt store forbilleder for KU’s egen satsning på bæredygtighed.

»På Yale leder man ved at være et godt eksempel«, siger Lykke Friis der dog ikke kan dy sig for at fremhæve et eksempel hvor KU måske kunne være et eksempel for Yale: »På Yale kan I godt gå hjem med jeres hybrid-biler. På Københavns Universitet kører vi på cykel!«

Universiteterne i front

Richard C. Levin har været præsident for Yale siden 1993. På hans foranledning oprettede man allerede i 1996 et fakultet for økologi og evolutionær biologi, og under hans ledelse har Yale været et forgangseksempel på hvordan man implementerer bæredygtige tiltag i en større organisation.

Richard C. Levin slår fast at der blandt videnskabsmænd nu ikke længere er tvivl om at menneskeskabte klimaforandringer eksisterer, og at deres følger kan få meget stor indflydelse på verden i dag.

Derfor må vi alle arbejde på at nedsætte den globale opvarmning, siger han, og netop her kan universiteterne spille en stor rolle i udbredelsen af en bæredygtig udvikling både globalt og lokalt.

Det kan de gøre på tre punkter: For det første ved at fortsætte med at styrke forskningen i klimaforandringer. For det andet ved at gøre forskningen i alternative energikilder til en topprioritet. Og for det tredje ved at undervise fremtidens ledere – de studerende – i vigtigheden af bæredygtighed.

»På Yale tager vi netop den sidste del af vores opgave meget seriøst. Vi har udvidet vores undervisningsprogrammer i miljø og bæredygtighed betydeligt og har nu over 60 kurser tilgængelige for vores BA-studerende. Derudover er miljø og bæredygtighed indskrevet som en integreret del af studieordningerne på overbygningerne i handel, arkitektur og sundhed«, siger Levin.

Idealistisk optimist

Men der findes også en fjerde måde universiteterne kan føre an i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer, siger Levin.

Det er ved praktisk at vise hvordan man kan nedsætte udledningen af drivhusgasser markant uden at det nødvendigvis bliver nogen stor økonomisk belastning. Og det er netop her Yale leder via eksempel.

På Yale har man således indført et omfattende bæredygtighedsprogram der blandt andet indbefatter en vandmiljøplan, automatisk lys- og varmestyring, opførelse af C02-neutrale bygninger og oprettelsen af et centralt

Bæredygtighedskontor der koordinerer alle universitetets grønne indsatser. Målet er ambitiøst: at reducere udledningen af drivhusgasser til 43 procent under 2005-niveauet inden 2020.

Men det er ikke kun fra centralt hold man arbejder på at nedsætte udledningen af drivhusgasser, fortæller Richard C. Levin. Mange af tiltagene kommer faktisk fra de studerende.

Levin kan fx berette om en datter af en kendt amerikansk kok der begyndte på Yale. Efter den første dag på campus ringede hun hjem og beklagede sig over at hun ikke kunne spise maden i kantinerne – den var ikke biodynamisk. I samarbejde med den studerende sørgede universitetet for at der blev rettet op på det så al mad der bliver serveret på Yale nu, er biodynamisk og lokalt dyrket.

»De studerende presser hele tiden på for at få os til at gøre det endnu bedre. Vi får aldrig lov til at blive selvtilfredse. Men det er også det der gør mit arbejde sjovt,« siger Levin.

Alle disse tiltag kostede selvfølgelig penge da de blev startet, men de fleste af de penge er tjent hjem igen via de medfølgende energibesparelser. Faktisk regner Levin med at udgifterne til bæredygtige aktiviteter højst vil udgøre en halv procent af Yales årlige driftsomkostninger.

»Og jeg spørger alle her i rummet: Ville I ikke gerne betale en halv procent af jeres indkomst for at redde planeten? Måske er jeg en uforbederlig optimist, men mit gæt er at svaret på det spørgsmål for de flestes vedkommende ville være ja«.

Global politik nødvendig

Men hvis man virkelig vil gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer og nedsætte udledningen af drivhusgasser, er det ikke nok med frivillige initiativer som Yales og Københavns Universitets, mener Richard C. Levin. Her er globale, politiske tiltag strengt nødvendige.

Og her ser den økonomiuddannede Levin specielt to muligheder: Enten direkte via en global CO2-skat eller indirekte via en såkaldt ‘cap-and-trade’-aftale – et loft over hvor meget CO2 hvert enkelt land må udlede, men hvor landene samtidig har mulighed for at handle med sine kvoter. Det er den sidste mulighed Levin anser for at være mest fair.

»En ensartet global CO2-skat vil ramme udviklingslandene uretfærdigt hårdt. Derimod vil en international aftale der tager hensyn til landenes udviklingstrin og pålægger industrilandene større CO2-restriktioner end udviklingslandene, være både retfærdig og effektiv«, siger Levin.

En sådan aftale kan man muligvis nå frem til i 2009 hvor verdens klimatopmøde holdes her i København. For verden har for alvor fået øjnene op for de menneskeskabte klimaforandringers betydning, siger Richard C. Levin. Selv i USA er der mærkbart ved at ske noget.

»I USA er selv George W. Bush, der for to år siden benægtede klimaforandringerne, blødt op. Mit håb er at den nyvalgte amerikanske præsident vil gøre klimaet til sin topprioritet og placere USA i front for bekæmpelse af klimaforandringerne. For uden USA vil fx Kina og Indien næppe gøre noget.«

Og som Richard C. Levin slutter sin tale:

»Lad os håbe at de verdensledere der kommer til klimatopmødet til København næste år vil blive inspirerede af det arbejde der bliver udført af universiteter over hele jorden. Og lad os også håbe at de vil lære af fortidens fejl og ikke undsige sig deres ansvar for at nå en global aftale der er meningsfuld og effektiv. Vores fremtid afhænger af hvad der sker næste år, her i København.«

khpe@adm.ku.dk